Privatlivspolitik


AZ Alkmaar og danske Simon Poulsen var på en bunden opgave, da hollænderne i aften skulle hente Aalesunds 2-1-føring fra den første kamp i Norge.
Og allerede efter syv minutter bragte Alkmaar sig foran samlet, da Pontus Wernbloom scorede til 1-0.
Store stærke Jozy Altidore bragte også hjemmeholdet på 2-0, inden der blev fløjtet til pause. Men pausesnakken hjalp ikke meget for Anders Lindegaards tidligere klub, for i anden halvleg faldt nordmændene helt fra hinanden.
Maarten Martens bragte Alkmaar på 3-0 på Brett Holmans oplæg efter 54 minutter og Jozy Altidore scorede sit andet og Alkmaars fjerde mål med hovedet fem minutter efter.
Aalesunds Demar Phillips blev sendt tidligt i bad efter en times spil, og det udnyttede Brett Holman og Alkmaar lynhurtigt, da Roy Beerens assisterede til 5-0.
Niklas Moisander lukkede og slukkede Aalesunds Europa League-optræden, da han bragede et straffespark i kassen til slutresultatet 6-0. AZ Alkmaar, med Simon Poulsen på banen i alle 90 minutter, er dermed videre til Europa League på imponerende vis og 7-2 samlet.
Sochaux fik 0-0, da de besøgte ukrainske Metalist for en uge siden, men i aften faldt franskmændene helt sammen, da Metalist kom på besøg. 4-0 blev det til Metalist, der dermed er videre til Europa League med samme cifre samlet.
| Motorsport: Audi #2 og Aston Martin #95 tager foreløbige poles | |
| Amerikansk Fodbold: Titansquarterback styrer omklædningsrummet | |
| Amerikansk Fodbold: Offensivt geni bliver i San Francisco |