Tevez: En underlig situation
![]() |
| Foto: AFP / Scanpix |
Infoboks
Carlos Tevez erkender at han står i en underlig situation, efter at Manchester City, der ellers gerne vil af med argentineren, afviste alle bud i januar måned.
Manchester City vil meget gerne af med Carlos Tevez, som ikke har spillet siden september måned. Argentineren selv vil også gerne væk, men selvom en række klubber, heriblandt AC Milan, Inter og Paris SG, bød i januar måned, er han stadig City-spiller.
- Det er en underlig situation for mig. Jeg ønskede at skifte, og jeg havde tilbud fra andre ligaer, den spanske og den italienske. Men det blev ikke til noget, for City accepterede ikke buddene, siger Tevez til Kicker.
At Tevez ikke kom væk har fået flere sydamerikanske klubber til at slikke sig om munden, da transfervinduet her stadig er åbent.
- Hvis alt er på plads, og klubben kan blive enig med City, er jeg klar til at tage dertil, selv på en lejeaftale. Men efter det der skete med Milan og Inter ved jeg ikke, om City vil lade mig skifte på en lejeaftale, siger Tevez.
Boca Juniors meldte i går ud, at de gerne ville have Tevez i truppen. De ønsker dog ikke at betale penge for argentineren.
| Badminton: Danske Thomas Cup-herrer ud i mørket | |
| Cykling: Cannonball sur på sig selv | |
| Håndbold: Stortalent får kontrakt hos Tvis |








19 kommentarer