Tracy: AaB ikke et urealistisk spring
![]() |
| Foto: AaB |
Infoboks
| bold.links | ||||
| Superligaen | ||||
| AaB |
Marcus Tracy erkender, at AaB bliver hans hidtil største udfordring, men mener ikke, at det er et urealistisk spring han tager.
I sidste uge skrev AaB kontrakt med den unge amerikanske angriber Marcus Tracy, som dermed tager springet fra amerikansk college-fodbold til det professionelle Europa. Han erkender, at det er et stort spring, men mener ikke, at det er urealistisk.
- AaB er en meget professionelt drevet klub som spiller i en god liga. Når det kommer til niveauet, syntes jeg at det var et passende spring for mig, siger Marcus Tracy til Soccer365.
- Det bliver afgjort et højere niveau end noget jeg har oplevet i college-fodbold, men samtidig synes jeg ikke, at det er et urealistisk spring. Jeg har set nogle spillere lave den fejltagelse at sigte for højt, når de forsøger at lave skiftet til Europa, siger han.
Han blev færdig med sin uddannelse i sidste måned og skulle herefter vælge hvordan fodboldkarrieren gik videre, og her var den amerikanske liga MLS også inde i billedet.
- MLS var helt klart en seriøs mulighed for mig fordi det er en liga på vej frem, som har fået meget eksponering i de seneste år. Men alle spillere drømmer om at komme til at spille i Europa og jeg syntes timingen og tilbuddet fra AaB var for godt til at lade gå fra mig, siger Marcus Tracy.
AaB har skrevet en treårig kontrakt med Marcus Tracy.
15/01-2009: Tracy-træner: AaB har købt en succes
15/01-2009: Tracy vil slå igennem i SAS Ligaen
15/01-2009: AaB sikrer sig amerikansk stortalent
15/01-2009: Lynge: Tracy på plads i eftermiddag
13/01-2009: Marcus Tracy er landet i Aalborg
| Badminton: Danske Thomas Cup-herrer ud i mørket | |
| Cykling: Cannonball sur på sig selv | |
| Håndbold: Stortalent får kontrakt hos Tvis |








16 kommentarer