Oprykningskandidaterne Vejle har fyret cheftræner Mats Gren og foreløbigt overladt ansvaret til assistent Nicolai Wael.
Efter en dårlig start på foråret var oprykningskandidaterne Vejle her til aften fyret cheftræner Mats Gren med øjeblikkelig virkning. Svenskeren havde ikke længere ledelsens tillid, forklarer klubbens formand.
- Baggrunden for at stoppe samarbejdet er, at starten på foråret samlet set ikke har været tilfredsstillende. Vi føler os ikke overbeviste om, at Mats Gren kan skabe den nødvendige forandring på den korte bane, som skal til, hvis vi skal have holdet tilbage på rette spor. Strategien er stadigvæk oprykning til Superligaen i sommeren 2012, men som ledelse har vi et ansvar for at få holdet til at præstere optimalt og jagte muligheden for en oprykning til sommer, siger Lars Skou.
- Vi tager afsked med en sympatisk og professionel træner, der har været utrolig vellidt i VB, og det har bestemt ikke været nogen let beslutning for hverken bestyrelse eller ledelse, tilføjer direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder.
Assistenttræner Nicolai Wael overtager ansvaret for holdet i morgensdagens kamp mod Hobro.