Vejret kan presse SAS Ligaen
![]() |
Fortsætter frost og sne, kan det betyde et meget sammenpresset program i SAS Ligaen i foråret. DBU arbejder på en nødplan.
Det er i øjeblikket svært at forestille sig, at den megen sne på landets fodboldbaner vil være forsvundet om en måned, når SAS Ligaen skal skydes igang. Det er man også opmærksomme på hos DBU, hvor vejret skaber panderynker.
- Hvis det her vejr fortsætter, så bliver det helt sikkert et sikkerhedsspørgsmål, om kampene kan gennemføres. Og med 14 runder, en landspokal-turnering og en forkortet sæson kan vi faktisk kun tåle at aflyse en enkelt spillerunde, siger turneringschef i DBU, Peter Ebbesen, til Nyhedsbureauet Newspaq.
- Vi har ikke mange skud i bøssen, hvis der bliver aflysninger. Ellers må vi tænke meget kreativt. Og der snakker vi så om et mere komprimeret program, hvor klubberne kan blive tvunget til at spille kampe med færre hviledage.
Tre SAS Liga-klubber, HB Køge, Silkeborg og FC Nordsjælland, har ikke varme i græstæppet, hvorfor frosten også er et problem. Herudover skal der også tages hensyn til tilskuernes sikkerhed, hvilket også kan koste aflysninger.
| Tennis: Skræk-lodtrækning for Wozniacki | |
| Håndbold: Svan: Vi skal have pokalen | |
| Badminton: Danske Thomas Cup-herrer ud i mørket |








20 kommentarer