Villa præsenterer Houllier
![]() |
Aston Villa bekræfter, at franske Gerard Houllier vender tilbage til engelsk fodbold og overtager managersædet i klubben.
For seks år siden forlod Gerard Houllier Premier League, da han blev sat fra bestillingen i Liverpool. I en alder af 63 år er han nu tilbage.
Han er blevet udnævnt som ny manager hos Aston Villa, der for en lille måneds tid siden overraskende afbrød samarbejdet med Martin O'Neill. Ifølge Houllier har han længe drømt om en retur til engelsk fodbold.
- Det var en svær beslutning for mig at skulle forlade det franske fodboldforbund, men jeg kunne bare ikke sige nej til at træne en klub, hvis tilgang til tingene både på og udenfor banen tiltaler mig. Aston Villa er en af de store engelske klubber med en fantastisk fanskare, siger Houllier til Villas hjemmeside.
Det er første gang i tre år, at Houllier tager plads på bænken. Han debuterer som Villas nye boss, når klubben mandag møder Thomas Sørensens Stoke.
| Basketball: Howard ordner LeBron og co. | |
| Ishockey: Mestrene fik bøllebank | |
| Atletik: Dansk rekord i kuglestød |










5 kommentarer