Villa sikrede smal Barcasejr
![]() |
| Foto: AFP / Scanpix |
David Villa blev matchvinder for Barcelona, da de her til aften tog imod Gijon, som stod godt imod, men dog måtte tage hjem med et 1-0-nederlag i bagagen.
FC Barcelona havde svært ved at komme op i omdrejninger, da de her til aften havde besøg af Sporting Gijon i den spanske Primera Division, og da gæsternes defensiv stod rigtig kompakt, og der blev gået godt til Barcelonas vævre spillere, så havde hjemmeholdet svært ved for alvor at komme frem til de helt store målchancer.
Gijon formåede at efterleve den recept i første halvleg, men få minutter inde i anden halvleg måtte de kapitulere, da Barcelonas nye angriber David Villa slap igennem på en aflevering fra Dani Alves og forløste et måltørstigt hjemmepublikum.
Hjemmeholdet kom aldrig rigtig op i de omdrejninger, som man ofte har set dem, men da Gijon ikke formåede at true den anden vej, så lykkedes det for Barcelona at sætte sæsonens tredje sejr ind på kontoen.
I Zaragoza spillede hjemmeholdet 0-0 med oprykkerne fra Hercules, mens Almeria på hjemmebane måtte se sig besejret med 0-1 af Levante.
| Tennis: Nadal-motorvej til finalen i Paris | |
| Tennis: Skræk-lodtrækning for Wozniacki | |
| Håndbold: Svan: Vi skal have pokalen |









25 kommentarer