Villas-Boas: Abramovich tror på mig
![]() |
| Foto: Chelsea FC |
Infoboks
Andre Villas-Boas tror på at han beholder jobbet i Chelsea, trods gårsdagens skuffende 3-1-nederlag til Napoli.
Chelseas sæson har været en lang skuffelse. I Premier League er man milevidt fra toppen, i FA Cuppen må man på den igen mod Birmingham, mens man i Champions League nu også er på vej ud.
I aftes tabte man således 3-1 ude til Napoli i en kamp, hvor Chelseas organisation var rystende usikker. Det har givet ny næring til rygterne om en fyring af manager Andre Villas-Boas, men portugiseren regner også med at stå i spidsen for holdet, når det gælder returopgøret mod Napoli om tre uger.
- Ja, helt sikkert. Jeg får hele tiden meldinger om, at ejeren har fuld tillid til mig, siger Villas-Boas, der stadig tror på ChL-avancement, til SkySports.
- Vi begik nogle store fejl mod Napoli, og deres offensive styrke straffede os. Jeg mener at vi nemt kunne have undgået det tredje mål. Det havde været lettere at tage hjem med et nederlag på et mål. 3-1 er sværere, men intet er umuligt.
Der er returopgør på Stamford Bridge 14. marts.
| Tennis: Nadal-motorvej til finalen i Paris | |
| Tennis: Skræk-lodtrækning for Wozniacki | |
| Håndbold: Svan: Vi skal have pokalen |








15 kommentarer