Wenger passer på stortalent
![]() |
Infoboks
Arsenal-manager Arsene Wenger er på vagt over for stortalentet Alex Oxlade-Chamberlain, så han ikke pådrager sig unødvendige overbelastningsskader.
Der var ikke meget slinger i valsen, da London-klubben Arsenal bogstavelig talt kørte Blackburn over i Premier League i weekenden. 7-1 endte kampen, og stortalentet Alex Oxlade-Chamberlain tegnede sig i samme ombæring for sit første liga-mål.
Trods målet og den stigende succes på banen er Arsenal-manager Arsene Wenger klar over, at han må passe på talentet.
- Det var præcis det samme, som skete med Wilshere sidste år. Ved sæsonstart tænker du, at han skal spille 20 kampe, måske 25. Men lige så snart de leverer en god præstation, så ender de med at spille 45 kampe samtidigt med landsholdet, og så bliver de skadet, udtaler Wenger ifølge London Evening Standard og uddyber:
- 70 % af de spillere, som spiller tidligt i mange, mange kampe får overbelastningsbrud, da intensiteten i kampene i England er meget højere, fastslår franskmanden.
Den 18-årige kantspiller kom til The Gunners sidste år, da han kom til fra Southhampton.
| Tennis: Nadal-motorvej til finalen i Paris | |
| Tennis: Skræk-lodtrækning for Wozniacki | |
| Håndbold: Svan: Vi skal have pokalen |








16 kommentarer