Zimling var tæt på skifte
![]() |
| Foto: Udinese |
Forhandlinger med både danske og italienske klubber er brudt sammen, og derfor vil midtbanespilleren Niki Zimling også være at finde i Udinese i foråret.
Udineses dansker, Niki Zimling, har været et varmt navn på rygtebørserne i dette transfervindue. Det er ikke uden grund, for flere klubber har bejlet til den danske midtbanespiller, der endnu ikke har formået at slå sit navn fast i den italienske Serie A.
Nu ligger det imidlertid fast, at Zimling bliver i Udinese.
- Vi kunne ikke blive enige om de sidste detaljer, så desværre bliver det sådan, at han bliver. Det er bedre end at lave noget forhastet, så vi valgte at sige, at det var det. Der har været tre-fire klubber inde i billedet, siger spillerens far og rådgiver, Jan Zimling, til bold.dk. Og tilføjer:
- De er kommet for sent ud alle sammen. De tror, at de kan lave et eller andet gigantisk på nogle betingelser, som vi ikke synes om. Vi har bare ikke kunnet nå til enighed.
Det er både danske og udenlandske klubber, der har vist interesse, men nu bliver Zimling altså i Udinese, hvor chancerne for spilletid kan være ganske udmærket.
- Hvis de virkelig vil af med ham, så havde de givet ham en fri transfer. Så helt skidt kan det ikke stå til. De har forlangt en overgangssum, og når man gør det, så er det enten, fordi man ikke vil af med ham, eller fordi man vil tjene nogle penge, men det sidste tror jeg ikke, de har behov for dernede, slutter Jan Zimling.
Niki Zimling kom sidste vinter til Udinese fra Esbjerg på en fri transfer.
houlind@bold.dk
27/01-2010: Zimling indskiftet i San Siro-triumf
26/01-2010: Zimling: Intet konkret
22/01-2010: Zimling bliver næppe solgt
11/01-2010: Udinese åbner for Zimling-salg
| Tennis: Nadal-motorvej til finalen i Paris | |
| Tennis: Skræk-lodtrækning for Wozniacki | |
| Håndbold: Svan: Vi skal have pokalen |








11 kommentarer