Forfatter |
Indlæg |
KimAnd bruger 25. sep. 2012 16:23 |
Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Stockholmsderbyet mellem AIK og Djurgården får FCK mod Brøndby til at minde om en 2. divisionskamp mellem Avarta og HIK. Hvorfor er det, at svenskerne kan gøre det så meget bedre, når det gælder intensitet, stemning og atmosfære i de store...
Se blog-indlægget her |
|
Purark bruger 25. sep. 2012 17:52 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Guderne skal vide, at jeg hader FC København af et godt - eller måske snarere ondt - hjerte. Jeg forbander fusionsklubber, og så helst, at FCK blev skyllet ud med toiletvandet.
FCK er en overbygning mellem B1903 og Kjøbenhavns Boldklub, begge klubber eksisterer stadig. Brøndby derimod er en fusion mellem Brøndby Vester og Brøndby Øster, som dannede Brøndbyernes IF.
Få lige styr på dine "facts" og hvad du hader og ikke hader og hvorfor du hader det.
Og at du bruger eksempler som at der skulle være intense opgør i England og diverse andre steder i Nordeuropa viser også hvor lidt du ved om fodbold.
Jeg har oplevet langt federe og intens stemning til en Cavese hjemmekamp i Serie C, end til United- LFC for 3 år siden. Vi var i området på ferie og jeg havde aldrig forstillet mig sådan en stemning (selvom der højst var 2000 entusiastiske fans).
Og jeg tør slet ikke tænke på hvordan det er til fx, Fenerbache-Galatasaray!
Generelt giver ultras kulturen en langt federe stemning end den man ser heroppe nordpå (og ja, ultras kulturen findes kun i øst - og sydøst europa og sydamerika )
\"Også punkter som kioskdrift, snerydning og andre ting fungerer rigtig godt, fortæller Bjerregaard.\" Hørt på BIFs generalforsamling...
 Dette indlæg er blevet rettet 25. sep. 2012 18:06 af Purark
|
|
KimAnd bruger 25. sep. 2012 18:12 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Til Purark: Tak for kommentar.
Og du har ret mht. fusions- og overbygning. For mig gør det ikke den store forskel, men nu er det rettet. For fakta skal altså være på plads. Og så havde jeg nok ladet mig rive lidt for meget med, når det gik mest ud over FCK, for egentlig har jeg absolut heller ikke specielt meget sympati for Brøndby.
Du har nu også ret mht. stemningen i England. Den er blevet helt ødelagt i løbet af de seneste 15-20 år med indførelsen af siddepladser, utroligt dyre billetter. Måske er jeg ikke helt klar, men jeg prøver nu mest at sammenligne Sverige og Danmark - og der overhaler Sverige altså Danmark med flere længder.
Så engang River Plate-Independiente i Argentina - og det overgår alt. |
|
Dansk1860 bruger 26. sep. 2012 09:43 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Rigtig fin blog!
Det er altid sjovt at se hvad danske fans syntes som stemningen i Stockholms derbyet, som jeg mener overgår alt i Norden!
Jeg har selv holdt med Djurgårdens IF siden 1993, via deres fans venskab med Lyngbys ditto. og de sidste 8 år har jeg boet i Stockholm hvor jeg har holdt sæsonskort på Stockholms stadion.
De fede ved Stockholm, er at der er 3 store fodbold klubber hvilket må siges at være ganske unikt! Djurgårdens IF Hammarby IF i selve Stockholm, og så AIK fra forstaden Solna.
Djurgårdens IF er Stockholms klubben, men også overklasse klubben fra det mondæne Østermalm. Djurgårdens IF har flest fans i den indre by, og har mange kendiser i ryggen som blandt andet statsministeren og Kongen! Hammarby (Kaldet Bajen), kommer fra arbejderdelen Sødermalm og er en klub der meget gerne vil fremstå som Sveriges arbejderklub nr 1. Hvergang du ser en hjemløs eller en alkoholiker på gaden har de næsten altid et Hammarby halstørklæde på sig. Heja Bajen! Kan altid høres på Sødermalm hvor de virkelig har et stærkt fæste.. Selv i andre sportsgrene har de masser af støtte, hvor AIK og DIF næsten kun har fans til Fodbold og Hockey!
AIK Solna (Kaldet Gnaget) Rotterne fra Solna.. Roden til alt ondt i verden, er Djurgårdens fjende nr 1. Vi håner dem for deres usselhed og synger sange om deres fattigdom, grimme tøjstil og grimme kærester! ude i solna kan man se stadig se den grønne pilot jakke med store støvler til og den rullede sorte hue... De bryster sig af deres hårde image! Og vil gerne fremstå som værne nr 1 når det kommer til hooliganisme... (hvilket er hip som hap. DIF og Gøteborg har taget dem flere gange)
Fankulturen i Sverige, er meget ældre og langt mere indgroet i folk! Danmark er i bund og grund en nation af hængerøve som aldrig kommer op af stolen uden grund. "Slap nu af mentaliteten" sidder limet fast i den danske mentaliteten.. Vi forstår ikke fanatisme og vi kan ikke sætte os ind i hvordan der er at leve for noget..
I Sverige hvor regeringen altid skjuler tingende, og hvor moralen i pressen er helt abnorm. Bliver folk mere ekstreme for at stå på sin ret! Deres politiske ekstremer er langt over de danske hvad enten det kommer til skinheads eller kommunister som er ekstremt voldlige og meget organiseret.. Det samme gælder deres fodbold fans som er lige så ekstreme! I hvert fald i Stockholm... Det hele startede allerede i 70´erne til Svenskernes national sport ishockey.. De 3 Stockholms klubber spillede mod hinanden i samme hockeyliga og der startede hele den kultur vi ser i dag.. Fodbolden kom først rigtig til i starten af 90´erne, og især efter Sveriges WM bronze i 94. Inden da var der kun 2-3000 til kampende hos de 3 klubber!
Noget af det første jeg lagde mærke til da jeg så de første kampe i start 90´erne, var at Djurgårdens fans havde deres klub logo tatoveret flere steder på kroppen! Og selvom DIF altid var skide dårlige så rejste flere 100 fans mellem 6 og 700 kilometer for at se dem spille! I 96 var der næsten 1000 fans nede i Malmø selvom DIF var et bundhold og spillede forfærdeligt! de tabte 3-1 og var bagud 3-0 da de scorede deres mål, selv efter det gik de helt amok da målet kom! og efter kampen stod spillerne i næsten en time og dansede foran fansne og snakkede med dem og sang med dem, da politiet ikke ville lukke dem ud..
Da de endelig lukkede DIF´s fans ud, løb de direkte mod Malmø´s ventede hooligans som blev kørt på røv og albuer! Jeg havde aldrig set sådan en mentalitet før, og jeg var totalt solgt! Hvordan kunne et hold der var så dårligt, have sådan en fantastisk support!?
Den dag i dag, er DIF den klub som i gennemsnit har flest fans med på udebane. Det er en stærk del af vores kultur!
Uanset hvordan det går holdet, så støtter vi dem igennem alt! For Djurgårdens IF er en religion, og en livstil.. Man kan ikke stoppe! AIK og Hammarby har lige så trofaste fans, og de 3 har masser af fans i resten af Sverige... Den eneste klub der kan være lidt med her er IFK Gøteborg.
Vi har gruppen Blue Saints Danmark på facebook, hvis nogen i DK skulle ha interesse i at følge med i Stockholms stolthed!
HEJA HEJA DJURGÅRDEN!!!
Liverpool F.C (Mit livs store kærlighed) Lyngby Boldklub!(Min lokal klub, altid i hjertet) 1860 München (NY Skandinavisk fanklub Page på facebook!) Djurgårdens IF (Stockholms Stolthet!)
(Stor sympati for Glasgow Celtic og Irlands Landshold
|
|
Adriaanse bruger 26. sep. 2012 09:45 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
@ KimAnd
Rigtig interessant blog!
@ Purark
Tror nu at eksempelvis Frankfurts, Nürnbergs eller Rapid Wiens ret store ultragrupperinger bliver kede af, at blive kaldt øst- eller sydeuropæere.
-----------------------------------------------------------------------------
@ KimAnd
Er enig med dig i, at fangrupperingerne i de store svenske klubber er noget mere imponerende, end hvad man oplever i Danmark. Tror også, at tradition betyder noget. Svenskerne havde jo engang nogle kvalitativt meget stærke hold, med Malmø FF og IFK Gøteborg som deltagere og i IFK´s tilfælde endda vindere af finaler i de europæiske klubturneringer. Endnu tidligere havde svenskerne sågar et landhold i VM-finalen. Der har også været en længere tradition for hooliganisme, der jo trods alt er et nyere fænomen i dansk fodbold.
I al fald virker det som om, at klubberne betyder mere for en større fangruppering i Sverige og det har da bestemt en gunstig indvirkning på stemningen til mange svenske kampe. Og er man lidt hård, kan man sige, at fansene også selv er nødt til at sørge for underholdningen, da spillet som regel er bedrøveligt.
Den lidt løsere omgang med fansene på stadion har også en vis tradition i Sverige. For Svensken er venlig og konfliktsky. Personligt er jeg ikke tilhænger af denne tolerance, ligesom jeg ikke køber argumentet om, at politiet provokerer. Jeg har selv været til mange kampe i DK, hvor jeg egentlig aldrig er blevet provokeret af betjentene….Pointe: De som bliver provokeret, hjælper som regel selv med til dette, og har problematiske forskydelser i deres selvindsigt.
Anyway. Skal man være lidt grov, så er det vel kun Brøndby, der har en rigtig hardcore fankultur og fangrupperinger i DK. Med alt det, de har været igennem de senere år, er det påfaldende, hvor stor og entusiastisk deres hardcore fangruppe er til både ude- og hjemmekampe – og til europæiske ude- og hjemmekampe. Det er der ingen klubber i DK, der gør dem efter. (Er ikke Brønby-fan, for the record, men håber bestemt, de klarer problemerne og vender stærkt tilbage.)
FCK (som jeg heller ikke er fan af, men som p.t. gør meget rigtigt på banen) har en forbavsende tyndbenet fanskare. Når man ser, hvor få fans, der følger holdet på udebane eller til europæiske kampe (Hannover undtaget), så kunne man forledes til at tro, at klubben kom fra Hillerød med deraf følgende opland, snarere end fra København. Med OB (som jeg til gengæld har meget stor sympati for) og AGF i lidt mindre grad, forholder det sig egentlig ligeså. Det er ret uimponerende, hvor mange hardcore-fans, de ser ud til at have.
Når det er sagt, så skal der selvfølgelig gives fuld credit til de hardcorefans i eksempelvis FCK. OB og AGF, der faktisk følger og støtter holdende med alt, hvad de har. De gør kampene og oplevelsen bedre!
Grundlæggende tror jeg dog, at dansk fodbold lider under, at vi er et relativt passionsløst, funktionæragtigt folkefærd, der relativerer og i øvrigt har en række andre ting, vi også skal passe. Svenskerne er ikke mere varmblodige. Dog har de historisk/traditionelt haft store grupperinger, der har arbejdet/arbejder i industrien, og som bor og lever i trøstesløse områder i og omkring de større byer. Og sådanne grupperinger er nok et bedre grundlag for dedikerede fangrupperinger. Senere er det så blevet hipt for den større grupper i den kønsforvirrede svenske ungdom, at tilslutte sig fankulturen. (Modsætningen til hardcore-fankulturen så jeg engang, i sin reneste form, til en FCK-kamp i Parken, hvor en velklædt fyr og hans velduftende kæreste sad foran mig. Kæresten fik læst ”Alt for Damerne" og tjekket make-up under stort set hele kampen, mens fyren, som jeg vil tro hed Claes, brugte næsten hele kampen med sin mobiltelefon, hvor han skiftevis diskuterede kulinariske oplevelser på byens restauranter med en ven/mor? og skrev SMS´er - og kun fjernede opmærksomheden fra telefonen, da FCK scorede til 1-0 og han tabte telefonen, fordi han blev skubbet, da hans jublende sidemand ved et uheld placerede en albue i siden på ham. Men ”Claes” og kæresten var sgu´ til bold i Parken.
Vh.
Adriaanse
 Dette indlæg er blevet rettet 26. sep. 2012 09:58 af Adriaanse
|
|
Adriaanse bruger 26. sep. 2012 10:02 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
@ Dansk 1860
Superinfo - tak!
Vh.
Adriaanse |
|
Goikoetxea bruger 26. sep. 2012 15:20 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Hammarby har da klart flest udebanefans?
fuckoff holloway,holloway, fuckoff holloway, allalalala
|
|
Dansk1860 bruger 26. sep. 2012 15:27 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Goikoetxea@ I supperettan måske, ellers så nej!
Liverpool F.C (Mit livs store kærlighed) Lyngby Boldklub!(Min lokal klub, altid i hjertet) 1860 München (NY Skandinavisk fanklub Page på facebook!) Djurgårdens IF (Stockholms Stolthet!)
(Stor sympati for Glasgow Celtic og Irlands Landshold
|
|
Goikoetxea bruger 26. sep. 2012 15:49 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Jeg har aldrig set nogen kamp, hvor Djurgaarden har haft flest udebanefans, og jeg kan ellers godt lide dem, men efter min mening er de LANGT efter Hammarby både i udebanefans og i stemningen.
fuckoff holloway,holloway, fuckoff holloway, allalalala
|
|
Dansk1860 bruger 26. sep. 2012 16:02 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Goikoetxea@ Det er jo tydeligt at du ikke ved hvad du taler om! Bor du overhoved i Sverige?? De sidste 3 sæsoner har Hammarby ligget i Superettan, og deres udebane statistik er ikke specielt imponerende! Du kan jo gå rundt på diverse youtube klip og se hvordan det ser ud når DIF spiller away!
Liverpool F.C (Mit livs store kærlighed) Lyngby Boldklub!(Min lokal klub, altid i hjertet) 1860 München (NY Skandinavisk fanklub Page på facebook!) Djurgårdens IF (Stockholms Stolthet!)
(Stor sympati for Glasgow Celtic og Irlands Landshold
|
|
Goikoetxea bruger 26. sep. 2012 16:10 |
Sv: Stadionstemning: Hvad er det svenskerne kan?
|
Vil du så ikke give mig de tal, så vi kan få det på plads?
Og nej jeg bor kun 50% i Sverige. Men man skal bo der for at have en mening om det eller hvordan?
fuckoff holloway,holloway, fuckoff holloway, allalalala
|
|