Tipico bold.shoppen Scandic Bookmakers FIFA15

bold.snak

Andet | Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

1 2 3 ... 5 6 7 ... 22 23 24 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
bruger
19. nov. 2012 11:21

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

og du formulerer jo ikke konkrete meninger til trådens oprindelige indhold.

Ikke så længe, du ikke formår at kvalificerer eller præcisere dine banaliteter. Som Okocha skriver, så går du Mads Christensen slidte ærinde. Du må have gjort dig flere overvejelser, siden det var dig magtpåliggende med denne tråd.

Og jeg har syntes, at mange indlæg har virket som om, de har været diskuteret med konen/kæresten.

Det er da oplagt trolling. Jeg kan ikke tro, at nogen lige har Mtiligasagen med deres kone/kæreste. Forsvaret for Mtiliga går primært på MOs ledelsesstil, hvilket er en relevant debat i den sammenhæng. At lade det danne oplæg til en debat om kønsroller virker præcis så søgt, at trolling er nærliggende.

Jeg beklager, hvis dit indlæg virkelig skal opfattes som et oplæg til noget seriøst. I så fald bør nok anstrenge dig noget mere næste gang, for reaktioner tyder på, du har misset noget.

Fck-styrer har forsøgt at replicere, men hun blev ikke ligefrem mødt med noget brugbart fra dig.


\"Dear Points of View, after watching Queer Eye For the Straight Guy I thought if I made gay friends they would give me fashion tips. Actually they f**ked me.\"
Deportivo FAS
bruger
19. nov. 2012 11:34

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

@ Adriaanse

Men er det kvindernes skyld eller Velfærdsstatens skyld ? - at danske mænd er en flok "svagpissere" - jeg husker selv den her indoktrinering i bløde værdier som fandt i børnehaver og folkeskole, overalt var man omgivet af militaristiske kvinder og mænd med sokker i sandalerne, Statens filmcentrals socialrealistiske udlægninger af konsekvenserne af abort, mobning osv - heldigvis forlod jeg den kommunistrede i tide, andre var åbenbart ikke så heldige :-)

Den indoktrinering af bløde/kvindelige værdier, skaber problemer på den lange bane - danskerne er jo kendt som nogen der ikke kan håndtere modgang ret godt og hvor både mænd og kvinder kan (og vil) bære nag ;-)




Brasil: Flamengo, Vasco, Fluminense, Botafogo (100% Carioca) Rio > Säo Paulo

På opfordring fra FrækFyr17: \\\\\\\\\\\\\\\"Sale el sol, sale la luna, centro de Muñoz, gol de Labruna\\\\\\\\\\\\\\\"

FAS tú puedes !
gorillapik
bruger
19. nov. 2012 11:44

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

For fanden hvor er det mandigt at få sin kone til at ordne tagrender og derefter skåle hendes flotte arbejdsindsats ind med en kop kaffe og en småkage.
Trefoldigt leve for Bud Spencer. Hurra! Hurra! Hurra!
Adriaanse
bruger
19. nov. 2012 12:21

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

@ Kusk

Tak for dit indlæg.

Jeg er enig med dig i, at danske mænd i princippet selv bestemmer, hvor meget de vil lade sig ”dominere”. Min observation og deraf følgende holdning er i den forbindelse, at for mange mænd, accepterer for meget indblanding/dominans fra deres kærester/koner/mor og kvindelige kolleger. Jeg går ind for ligeberettigelse og en rimelig balance – og det synes jeg ikke forefindes i nødvendigt omfang, når jeg ser på det segment, man kunne definere som det ”veluddannede”. Også derfor mener jeg, at der er rigtig lang vej til, at den gruppe af mænd ligefrem bliver ”Brian-agtige” – medmindre Brian-agtig betyder barnlig, for så er er der dømt Brian i højeste potens.

Hvad savner jeg så?

Jeg savner eksempelvis moderne mænd, der tør "kræve" og tage hovedansvaret for familiens økonomiske og fysiske rammer. Og disse mænd kunne passende blive voksne nok til at acceptere, at deres værdi her i livet i høj grad bør gøres op i, hvor gode og trygge rammer, de formår at skabe for deres familie.
-Og det gør jeg bl.a., fordi det ville give mange kvinder muligheden for, at tage det naturlige hovedansvar for børnene, mens de er små. Babyer og små børn har mere brug for tæt kontakt til en mor end til en far! - Kig på landets børn og unge. Rigtig mange af dem savner i den grad tryghed og varme. Og en mere ansvarlig og voksen far, og en mere varm og omsorgsfuld mor med tid, er hvad de har brug for.

Jeg savner også mere fornuft fra samfundet/meningsdannere. - Eksempelvis er ligelig fordelt barsel en usund idé, skabt i hovederne på formodentlig frigide, piberygende kvinder på venstrefløjen (måske..). Det samme gælder myten om, at moderne kvinder ikke skal have dårlig samvittighed. – Jo, gu´ skal de så, for de svigter deres børn, og det er det, deres psykologi prøver at fortælle dem, forklædt som dårlig samvittighed.

Hende her har fat i noget:

http://cphpost.dk/commen…o-can-shave

Der er meget mere – også om, hvordan. Men måske har andre debattører nogle indspark?



@ Deportivo FAS

Men er det kvindernes skyld eller Velfærdsstatens skyld ? - at danske mænd er en flok "svagpissere" - jeg husker selv den her indoktrinering i bløde værdier som fandt i børnehaver og folkeskole, overalt var man omgivet af militaristiske kvinder og mænd med sokker i sandalerne, Statens filmcentrals socialrealistiske udlægninger af konsekvenserne af abort, mobning osv - heldigvis forlod jeg den kommunistrede i tide, andre var åbenbart ikke så heldige :-)

Den indoktrinering af bløde/kvindelige værdier, skaber problemer på den lange bane - danskerne er jo kendt som nogen der ikke kan håndtere modgang ret godt og hvor både mænd og kvinder kan (og vil) bære nag ;-)

Jeg oplevede selv en mandlig vikar i husgerning, der kunne strikke bedre end de fleste….Og efter 3. besøg fra ”Den rejsende efter-/højskole” på vores folkeskole, vidste jeg alt om den helt særlige menneskelighed, der kun findes i socialistiske systemer….

Anyway. Velfærdsstaten har helt givet været med til at skabe efterhånden 2 generationer af mænd, der i mange tilfælde agerer og tænker som kvinder. Og det er ikke en god ting. Og jeg mener, i den grad, at der er brug for, at vores overfeminiserede samfund genfinder en bedre balance. Og i den forbindelse kan moderne mænd og kvinder starte med, at finde ud af, hvem de er og agere lidt mere derefter.

Vh.

Adriaanse


Dette indlæg er blevet rettet 19. nov. 2012 12:25 af Adriaanse
Adriaanse
bruger
19. nov. 2012 12:30

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

@ Gorillapik

Præcis. Og gør hun det ikke ordentligt, så må hun på den igen. Mine tagrender skal skinne.

Får hende også lige til at hejse flaget for Bud Spencer, hvis udtryksløse fladhåndspædagogik stadig rører mig.

Vh.

Adriaanse
Parfit
bruger
19. nov. 2012 12:57

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder



"Jeg savner eksempelvis moderne mænd, der tør "kræve" og tage hovedansvaret for familiens økonomiske og fysiske rammer. Og disse mænd kunne passende blive voksne nok til at acceptere, at deres værdi her i livet i høj grad bør gøres op i, hvor gode og trygge rammer, de formår at skabe for deres familie.
-Og det gør jeg bl.a., fordi det ville give mange kvinder muligheden for, at tage det naturlige hovedansvar for børnene, mens de er små. Babyer og små børn har mere brug for tæt kontakt til en mor end til en far! - Kig på landets børn og unge. Rigtig mange af dem savner i den grad tryghed og varme. Og en mere ansvarlig og voksen far, og en mere varm og omsorgsfuld mor med tid, er hvad de har brug for."




Hvorfor denne kategorisering af kønnet? Hvorfor er det mandens job at stå for økonomien og de fysiske rammer? at tage sig af barnet er et fælles ansvar og hvorfor udelukker det ene nødvendigvis det andet? den der forudintagethed i dit indlæg er ret vildt, du lyder, og det mener jeg helt oprigtigt (et eksempel fra virkelighedens verden) som en ung pige fra 1.semester på pædagog seminaret, mens resten af holdet sad og krummede tær og læreren skulle finde på en passende anerkendende grimasse til dagens storm af uvidenhed.
Adriaanse
bruger
19. nov. 2012 13:06

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

@ Parfit

Jeg er helt enig i, at eksempelvis børn er et fælles anliggende. Men jeg er uenig i, at mor og far nødvendigvis skal være fælles om de samme ting.

Nu vælger jeg at leve med dit udemærkede billede. Dog kunne man spørge sig selv, om alle de lande - også tæt på os - hvor fordelingen i hjemmet og i forhold til børnene ofte er anderledes (eksempelvis Holland eller Tyskland) tager helt fejl?

I øvrigt er der fint belæg for små børns større behov for deres mor. Så beklager, men det du fremfører som fakta, er kulturelt tillært nonsens - men bare rolig, du er ikke alene.
Kusk
bruger
19. nov. 2012 13:20

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

Min observation og deraf følgende holdning er i den forbindelse, at for mange mænd, accepterer for meget indblanding/dominans fra deres kærester/koner/mor og kvindelige kolleger.


Mener du så også, at det samme gør sig gældende for visse kvinder? At mænd har for meget at skulle have sagt i forhold til deres kæreste i visse tilfælde? Jeg tror, det er ret generelt, at nogle bliver for afhængig af deres partner - men, at det skulle være værre for mænd end for kvinder, det kan jeg ikke se.

Jeg savner eksempelvis moderne mænd, der tør "kræve" og tage hovedansvaret for familiens økonomiske og fysiske rammer.


Det er nu mit indtryk, fra min omgangskreds at dømme, at det stadigvæk i udgangspunktet er manden, der tager sig af økonomien (huslån etc.). Men har man nu en revisor i husstanden, der tilfældigvis ikke er mand, så vil du vel heller ikke forlange, at det er naturligt, at det er manden som står for den slags?

Og det gør jeg bl.a., fordi det ville give mange kvinder muligheden for, at tage det naturlige hovedansvar for børnene, mens de er små.


Tja, kvinder tager det meste barsel herhjemme, så hvorfor i alverden tror du, at det ikke forholder sig sådan?

Det samme gælder myten om, at moderne kvinder ikke skal have dårlig samvittighed


Nå, der slap den ud af sækken!

KU i Frederiksværk eller Gentofte?
Mvh.
Black Spider
bruger
19. nov. 2012 13:40

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

Jeg savner eksempelvis moderne mænd, der tør "kræve" og tage hovedansvaret for familiens økonomiske og fysiske rammer. Og disse mænd kunne passende blive voksne nok til at acceptere, at deres værdi her i livet i høj grad bør gøres op i, hvor gode og trygge rammer, de formår at skabe for deres familie.

Den klassiske idiotstruktur, hvor manden skal "være hovedansvarlig" og kvinden skal lytte? Kan du ikke lige forklare, hvorfor den struktur overhovedet er ønskværdig?

Hvorfor skal mænd "kræve" at have hovedansvaret for noget, der jo ultimativt er et fælles ansvar? Hvorfor skal et kromosom afgøre den ansvarsfordeling frem for personlige evner? I mine øjne er din holdning i bedste fald infantil og mere realistisk et udtryk for en forældet verdensanskuelse.

-Og det gør jeg bl.a., fordi det ville give mange kvinder muligheden for, at tage det naturlige hovedansvar for børnene,

Det sædvanlige chauvinist-lort. Javel. Børn er en fælles beslutning og selvfølgelig også et fælles ansvar. Hvordan man så fordeler de nødvendige roller er op til de enkelte forældre, men at påstå, at børnene naturligt er kvinders hovedansvar virker slet og ret dumt.

Min observation og deraf følgende holdning er i den forbindelse, at for mange mænd, accepterer for meget indblanding/dominans fra deres kærester/koner/mor og kvindelige kolleger. Jeg går ind for ligeberettigelse og en rimelig balance

Ligeberettigelse er så det stik modsatte af, at kvinder skal tage sig af børnene mens mænd skaffer midler til at købe mad og tøj.

Personligt er jeg sådan set også fan af en rimelig balance, men er det virkelig det, du agiterer for? Hvordan ved du, at din opfattelse af balance er "rimelig"?


Jeg savner også mere fornuft fra samfundet/meningsdannere

Mere fornuft? Kan du ikke lige definere hvad "fornuftigt" betyder? For så vidt jeg kan se, så mener du reelt bare "flere holdninger jeg er enig i", hvilket jo ikke bare tilnærmelsesvist indikerer, at sådanne holdninger faktisk er fornuftige. Medmindre du helt ubegrundet simpelthen antager, at alt hvad du mener nødvendigvis må være fornuftigt.

Du nævner fx ligeligt fordelt barsel som en usund ide. Desværre glemmer du, at barselorloven nu er oppe på et års længde, hvilket vist er mere end de fleste andre steder i verden. At lade mænd have halvdelen af en alt for lang barselsordning virker da meget rimeligt. Hvorfor ikke? Hvorfor er det usundt? Der er ikke nogen åbenlys begrundelse, andet end rendyrket chauvinisme og "kvinders plads er i køkkenet" nonsens.
Adriaanse
bruger
19. nov. 2012 13:41

Sv: Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

@ Kusk

Du vil sikkert have bemærket politiske diskussioner om tvungen barsel for mænd. Hvis ikke, så tro mig, diskussionen findes. Og jeg mener personligt, at barsel for mænd ikke er i børnenes interesse, om ikke andet, fordi amning besværlig- eller umuliggøres og moderkontakten brydes unødigt. Begge dele er ikke ønskelige.

Jeg under dig en god omgangskreds og herunder andre voksne mænd, du kan lege med. Men at man/mand går i banken, for at tale huslån, kan ikke nødvendigvis sidestilles med at tage hovedansvaret for økonomien og familiens fysiske rammer. Og det er da slet ingen garanti for, at man/mænd tager et virksomt medansvar for at fordele opgaverne på en måde, der potentielt bedre kan holde sammen på familien, og gøre det nemmere for deres ofte ensomme unger, at trives.

KU-henvisningen var sjov og uventet. Er dog ikke sikker på, at jeg kan se sammenhængen med den dårlige samvittighed? Men jeg gentager gerne min pointe - den dårlige samvittighed, som især mange kvinder føler (læs dameblade, hvis du er i tvivl), er reel og baserer sig på forhold, de selv burde tage ansvaret for, snarere end at klage over.

Vh.

Adriaanse



Andet | Velmente råd til veluddannede, danske kvinder

1 2 3 ... 5 6 7 ... 22 23 24 Vis alle sider