LeoVegas.dk ready? betfair Roskilde Festival 2018 Casino24 Advertisement

Denne artikel er sponsoreret af
Annoncørbetalt indhold

Street-fodbold bragte Neymar Jr. til verdenstoppen

Den brasilianske PSG-stjerne Neymar Jr. er hverken skabt af fodboldskoler eller strikse træningsprogrammer. Det var i stedet street-fodbolden, der lagde grundstenene til den karriere, der har gjort ham til verdens dyreste fodboldspiller og et stort idol.

Når vi i Danmark taler om at udvikle talenter, falder snakken ofte på "den røde tråd", strømlinede træningsprogrammer og perfekte fodboldbaner.

Helt på samme måde er det ikke i landet, der har skabt verdensstjerner på stribe: Brasilien.

Her starter en de fleste af landets millioner af fodboldspillere nemlig et helt andet sted, når fodboldkarrieren skal skydes i gang.

I de brasilianske favelaer, landsbyer og lokalsamfund er det nemlig gaden, der danner rammen om børn og unges fodboldspil og giver dem de første oplevelser med en fodbold.

- I Brasilien starter alle børn med at spille fodbold på gaden meget tidligt. Det er i vores blod, har den tidligere brasilianske angriber Ronaldo sagt om street-fodbold, hvor det hele også begyndte for ham.

Men han er langt fra den eneste af de helt store brasilianske profiler, der fik street-fodbolden ind med modermælken.

For den nuværende PSG-stjerne Neymar Jr. har spillet på asfalten nemlig også haft en kæmpe indflydelse på den karriere, der har gjort ham til superstjerne, mangemillionær og verdens dyreste fodboldspiller.

Klik på billedet og tilmeld dig og dine venner Neymar Jr's Five i en af de danske byer, turneringen besøger

Artiklen fortsættes under reklamen

Tænkte kun på fodbold
Neymar Jr. boede som ganske lille i et beskedent kvarter ved navn Mogi das Cruzes i São Paulo. Nabolaget var fattigt, og i flere år blev der dumpet affald i området.

Men Neymar Jr. havde en god barndom. Sammen med de andre børn i kvarteret havde han nemlig rig mulighed for at gøre det, han elskede allermest - at spille fodbold på gaden.

Hver morgen, knægten vågnede op, tænkte han kun på at komme ud på asfalten og drible, score og have det sjovt sammen med vennerne. Problemet var, at han skulle i skole.

Derfor måtte han vente, til han kom hjem, og her nåede han knap at smide skoletasken, før han igen var på vej ud af døren med en fodbold under armen. Det var det bedste, han vidste, og fodbolden blev først pakken væk igen, når det var sent og han skulle sove.

På gaden fik Neymar Jr. lagt grundstenene til den karriere, han har i dag. På den knoldede asfalt krævede det stærk teknik at holde bolden ved fødderne, og de mange spillere på den trænge plads trænede fodboldhjernen til at tænke lynhurtigt, hvis man ikke skulle risikere at miste den elskede kugle.

Sådan forløb de første mange år af Neymar Jr's barndom. Sove, skole, street-fodbold - og allerhelst det sidste.

Som 11-årig flyttede Neymar Jr. til et nyt nabolag, hvor han senere blev tilknyttet fodboldklubben Santos FC. Selvom han blev tilknyttet en stor fodboldklub og allerede var regnet som et stort talent, kunne knægten dog ikke slippe street-fodbolden.

Trænerne frarådede ham at spille af frygt for skader og træthed, men Neymar Jr. blev ved. Det var der, han havde det sjovt sammen med vennerne, og han vidste, hvor meget det udviklede hans spil.

Det var her, han kunne afprøve de flabede driblinger og frække afslutninger, og det var tydeligt, at det hjalp ham, når han løb ind på den rigtige fodboldbane.

Street-fodbolden var fundamental
Selvom Neymar Jr. elskede spillet på gaden, måtte han dog indse, at han blev nødt til at skrue ned, hvis han skulle jagte en karriere som professionel.

Nu, mange år senere, står Neymar Jr. på den allerstørste scene og er en af de største stjerner i international fodbold.

Han blev solgt for over halvanden milliard kroner fra FC Barcelona til Paris SG som verdens dyreste fodboldspiller, og han har i en alder af 26 år spillet hele 83 landskampe med 53 mål til følge.

Nu er det ham, børnene på gaden ser op til, og ifølge Neymar Jr. har spillet på asfalten været altafgørende i hans vej til toppen.

- Jeg synes, street-fodbold er en fundamental ting i en fodboldspillers liv, har verdensstjernen tidligere fortalt.

Så når Neymar Jr. til sommerens VM-slutrunde dribler forbi modstandernes sagesløse forsvarsspillere og kringler bolden op i krogen, så tænk på, at det hele startede, hvor mange børn sparker til fodbolden for første gang - ude på gaden.

Har du og dine venner lyst til at brillere på street-fodboldbanen som Neymar Jr., så tilmeld jer ved at trykke her.