Luk

Vind 10.000 kroner: MobilePay har smart bødekasse til dit hold

Denne artikel er betalt og sponsoreret af MobilePay.

MobilePay Box er den smarte løsning til at holde styr på bødekassen, og du kan nu vinde 10.000 kroner til dit hold. 

De fleste danske fodboldhold har en bødekasse i enten fysisk eller digital form, hvor de indsamler pengene fra alt fra ubegrundede kampafbud og kontroversielle røde kort. 

Det kan dog ofte være en noget kompliceret opgave for bødekassemesteren på holdet at styre finanserne, men MobilePay har en smart løsning til deres 4,2 millioner privatbrugere.

Løsningen hedder MobilePay Box, og her kan du nemt indkræve og holde styr på dit holds bødekasse. Du kan tilmed vinde 10.000 kroner til dit holds Box, der dog kun må bruges af privat og ikke til offentlige indsamlinger eller erhvervsmæssige formål.

Sådan fungerer MobilePay Box:

- MobilePay Box gør det nemt at have en fælleskasse. Uanset om det er til bødekassen på fodboldholdet eller til at holde styr på finanserne i herrelogen.

-  Alle med MobilePay kan indbetale til den Box, du laver. Pengene havner i MobilePay, adskilt fra din privatøkonomi - så du har et nemt overblik over den samlede pengesum.

-  MobilePay Box er en tilvalgsløsning og koster 15 kr. for hver 1.000 kr., der bliver indbetalt. Beløbet bliver automatisk trukket fra den samlede sum i en Box. Du kan oprette op til tre MobilePay Box, og hver Box kan indeholde 30.000 kr. om året.

- Du finder "Box" i menuen i din MobilePay-app. Læs mere om MobilePay Box her.

Du kan deltage i konkurrencen her, og vinderen vil blive fundet dagen efter EM-finalen - den 12. juli 2021. 

bold.dk har talt med en håndfuld danske seriehold om, hvordan deres bødekasser fungerer, og et af de hold, som er særdeles fristet af MobilePay Box-løsningen, er Serie 1-holdet Bispebjerg Boldklub.

- Jo, det lyder helt klart som en løsning for os. Nu har vi ikke rigtig fået opkrævet for april, netop fordi det er bøvlet at skulle tælle sammen, så hvis det hele er samlet et sted, vil det give sindssygt god mening. Det kunne jeg sagtens se for mig.

- Vi er tre spillere, der står for det. Lige nu er det sådan, at der er én af de andre, der har oprettet en bankkonto, og så kører man bare MobilePay til ham, og så styrer han alt det praktiske, så det lyder sindssygt genialt med MobilePay Box, så der er styr på det, siger den 26-årige midterforsvarer Joakim Brandt Jensen fra Bispebjerg Boldklub.

Det samme gør sig gældende på det fynske Serie 1-hold Kildemosens Boldklub, forklarer holdets 28-årige angriber Emil Petersen.

- Der er ingen tvivl om, at det vil gøre det meget nemmere at holde styr på. Jeg tænker egentlig også: 'Hold kæft, hvor er det smart, og hvorfor har man ikke gjort det noget før', siger han.  

Det er nemlig utroligt vigtigt, at der er helt styr på bødekassen, for man skal ikke undervurdere dens betydning for fællesskabet på de danske seriehold, fortæller Frederik Hammershøj, der er træner for Serie 1-holdet FAML, Århus.

- Det er med til at sætte nogle retningslinjer, som gør lidt mere ondt, men samtidigt så giver det bare mulighed for at bruge pengene på noget teambuilding og noget socialt, så det hele ikke foregår omkring fodbolden. Jeg har aldrig spillet seniorbold, hvor der ikke har været en bødekasse, og det er måske også sådan en ting, som der skal være.

- Jeg har meget sjældent stødt på spillere, der ikke vil være en del af det, det har jeg prøvet, men jeg synes altid, at folk bakker op om det. Det er en sjov og hyggelig ting, hvor folk gerne vil spæde til, siger han.

Artiklen fortsættes under billedet

En betragtning som den 32-årige Solrød FC-forsvarer Nicholas Andersen deler.

- Jeg tror, at det giver meget. Det er jo lidt en gimmick i sig selv, og jeg tror ikke, at det er så meget beløbets størrelse, men mere, at man både kan stikke hinanden en gang imellem eller pointerer, at det er noget, som skal rettes op på. Det er en nemmere måde, siger han.

Du kan læse meget mere om, hvad der udløser en bøde på serieholdene, samt hvad pengene fra bødekassen bruges til.

Sådan bruger serieholdene deres bødekasser

Frederik Hammershøj, FAML, Århus-træner, Jylland Serie 1

- Hvis man kommer for sent til det ene eller andet, så er der bøde. Naturligvis. Jeg tror, at jeg har to par fodboldstøvler til at ligge i materialeposen lige nu fra spillere, der har glemt dem og ikke har meldt tilbage, om de savner dem. Derudover er der selvfølgelig dumme gule kort, og derudover så tror jeg også, at hvis vi vinder for mange kampe i træk, så får træneren også et lille honorar. Så det er både, når det går godt og skidt, så det kan ikke undgås, at der kommer nogle penge i kassen.

- Jeg kunne forestille mig, at den værste bøde er et afbud til en kamp på dagen, uden at der er en lovlig grund. Det giver 500 kroner, og så tror jeg ikke, at vi kommer højere op.

Hvad bruger I pengene fra bødekassen på?

- Et formål med en bødekasse for et hold er selvfølgelig at kunne holde en afslutningsfest. Derudover er der i en klub som FAML ikke ret mange remedier, så pengene bliver også brugt på nogle praktiske ting til at gøre vores tid på banen og i klubben lidt mere behagelig. Vi køber lidt forskellige materialer hjem, som der ikke sikkert var penge til ellers. Så havde vi også en spiller, som var uheldig at rive akillessenen over, og så gik nogle af pengene også til en gave til ham, så vi viste vores støtte.

- Vi har også selv snakket om, at hvis vi skal på en træningslejr næste år, så kan nogle af pengene også bruges til det, så det er også et sportsligt godt tiltag.

- Jeg ved, at vi cirka samler 5.000 til 6.000 kroner ind per sæson (et halvt år, red.), og det er så fordelt ud på hele truppen. Jeg tænker, at det er meget jævnt fordelt.

Artiklen fortsættes under billedet

Joakim Brandt Jensen, Bispebjerg Boldklub-spiller, København Serie 1'

- Vi har alle de klassiske bøder med glemte sager og så videre, men nogle af de sjovere er, at vi har en bøde, der hedder 'Ti'er-bøden', hvis man går indenfor med støvler, uanset hvor man er henne. Der er 'Enebarns-bøden', hvis man skider i sit eget omklædningsrum. Så har vi 'Shayan-bøden', og det er, hvis man ikke giver hånd til eller hilser på ens holdkammerater inden en kamp, så får man ti kroner i bøde per håndtryk, som man misser. Der er både de klassiske, og så dem, der skiller sig lidt ud. Vi har også den med at pisse i badet, som folk kender. Der er også 'Sieden-bøden', og det er, hvis man tagger sin kæreste i et opslag på Facebook. Den er meget sjov.

- Den, der bonner allermest ud, er 'Kohjerne-bøden'. Det er, hvis man udebliver fra en kamp, og det koster 500 kroner. Ellers er der 'Brogaard-bøden', og det er druk før en kamp, og det koster 300 kroner.

Hvad bruger I pengene fra bødekassen på?

- Det er primært til sociale arrangementer. Vi har årligt en til to større arrangementer, hvor man sætter en hel dag af til det. Der laver man nogle forskellige ting. Enten spiller man fodboldgolf eller hygger i klubben. Lige inden jeg kom til klubben, så var de faktisk også ude at indspille en sang for nogle af pengene, så vi har en Bispebjerg-sang. Så det handler meget om sociale arrangementer. Nogle gange er det også, hvis vi efter en kamp gerne vil have en øl, så kan bødekassen også spæde lidt til. Det er det sociale, som det går til.

- Jeg tror, at vi ligger på omkring 1.000 kroner om måneden, så det bliver så 12.000 kroner på et år. Det sigter vi efter, og det har der været de seneste par år.

Artiklen fortsættes under billedet

Rasmus Bjørn - assistenttræner Albertslund IF, Sjællandsserien

- Der er mange bøder på vores hold. Der er selvfølgelig de klassiske gule og røde kort, og der er der også forskel. Vi har det, som vi kalder et 'dumt gult kort', som ikke er nødvendigt. Det er 100 kroner. Så er der et nødvendigt gult kort rent sportsligt. Det koster så 50 kroner. Et rødt kort koster 500 kroner, så den er rimelig dyr. Ellers er der dem med, hvis man glemmer fodboldsko eller fodboldskinner og en kasse bajer for at få debut og så videre.

- De værste er unødvendigt direkte rødt kort, som vi kalder det, og det koster 500 kroner. Så det er klart værst, så der er da en del spillere, der har fået det gennem tiden, og de brokker sig da også godt over det, men pengene går til en afslutningsfest, så efter lidt 'øffen', så plejer de altid at betale.

Hvad bruger I pengene fra bødekassen på?

- Vi plejer at ramme omkring 20.000 kroner, og det er mest til en afslutningsfest, og så køber vi eksempelvis, nu har vi Kvickly i Albertslund som sponsor, hvis de så har et godt tilbud på de der State-drikke, så bruger vi nogle penge fra bødekassen, får en god pris og får nogle af dem til vores køleskab. Vi bruger også køleskabet til at have øl, sodavand og energidrikke i løbet af året. De fleste penge bruges på afslutningsfesten, fordi de sportslige ting får vi af klubben. Det bruger vi ikke penge på.

- Nu har vi et ret ungt hold, men før i tiden, når folk blev forældre, så købte vi altid en gave fra bødekassen fra hele holdet til den, som blev forældre, eller hvis et familiemedlem gik bort, så købte vi også en bårebuket. Sådan noget brugte vi også bødekassen på, hvis der kom noget uforudset, og hvor vi skulle stå sammen.

Artiklen fortsættes under billedet

Nicholas Andersen, Solrød FC, Sjællandsserien

- Der er alle de gængse bøder, men vi har også nogle lidt sjovere. Det er eksempelvis en kollektiv bøde for manglende rengøring. Så har vi 'ego-bøder', hvis man går ud uden at hjælpe med at rydde op og sådan noget, og at man ser sig selv før holdet. En bøde, der bliver brugt rigtig ofte, er 'bolde-over-knæhøjdeefter en samlingsinstruks. Det indebærer, at hvis der bliver kaldt til samling til en instruks, og der så er én af spillerne, der vælger at sparke til en bold, der er over knæhøjde, så får du en bøde.

- Den værste bøde må være et dumt rødt kort eller slå og sparke. Det er nok de værste bøder, som du kan få. Derudover er der for sent til kamp. Den er også dyr. Den dyreste bøde er 500 kroner, og så kommer den næste på 250 kroner, og så går det ret hurtigt ned til 100 kroner, og mange er også under 100 kroner.

Hvad bruger I pengene fra bødekassen på?

- Vi indsamler alt mellem 7-10.000 kroner per sæson (halv årligt red.), og de går til sociale arrangementer og hygge i omklædningsrummet. For to år siden var vi på Petanque Bar, hvor vi var inde at spise og spille noget petanque, dart og bordfodbold. Vi har også været ude i en hal med nogle strømbånd, hvor man havde dem på arme og ben.

Artiklen fortsættes under billedet

Emil Petersen, Kildemosens Boldklub, Fyn Serie 1

- Der er de helt klassiske bøder eksempelvis afbud til træning og afbud til kamp. Derudover har vi gult kort, rødt kort, dumt gult kort, eller hvis man laver et fejlindkast. Der er også den, hvor man glemmer at tage støvler af, når man går ind i omklædningsrummet. Så er der skide på eget toilet. Det gør man ikke. Vi har rigtig mange bøder nok omkring de der 55-60 bøder. Det kan godt være lidt svært at holde styr på indimellem, men det fungerer okay.

- Den værste er helt klart at få en kæreste i sæsonen, og det koster 500 kroner. Der skal man gå lidt stille med dørene.

Hvad bruger I pengene fra bødekassen på?

- Vi opgør det typisk hver halve sæson. Hvis det ikke er en afslutning på sæsonen, så holder vi en lille fest, og der bruger vi ikke alle pengene. Så tager vi de penge med over i den næste halvsæson og holder en stor afslutningsfest om sommeren.  Her i vinter var vi nede på Fodboldfabrikken, hvor vi lejede tre baner og lavede en turnering dernede fra 12 til 14, hvor vi bare spillede mod hinanden og fik kåret en vinder til sidst. Efterfølgende gik vi på Storms Pakhus og reserverede tre forskellige borde. Så spiste vi der og drak en masse. Så tog vi hjem til én fra holdet og holdt en fest efterfølgende.

- Vi startede i august, og indtil nu har vi samlet 17.700 kroner sammen. Vi brugte så 5.500 kroner på det arrangement i vinter, så det er nok en 12-13.000 kroner i løbet af en halvsæson.

Du kan læse mere om MobilePay Box her.

Her kan du læse regler og betingelser for at deltage i konkurrence om at vinde 10.000 kroner til dit holds MobilePay Box.

Denne artikel er sponsoreret af