1. december: Matthäus var en fornøjelse

I november måned 2007 blev Anders Linderoth og Tommy Møller Nielsen fyret i Viborg FF, og det var starten på sidstnævntes eventyr i israelske Maccabi Netanya.

- Efter fyringen i Viborg blev jeg ansat i Bolton. Der var jeg med til at hente den israelske spiller Tamir Cohen i Maccabi Netanya. Jeg besøgte klubben fire gange og lærte derfor ejeren Daniel Jammer at kende.

- I sommeren 2008 skulle Jammer bruge en ny træner til holdet, og han spurgte i første omgang mig om jeg ville. Det endte så med at blive Lotthar Matthäus i stedet, og jeg blev tilbudt jobbet som sportsdirektør, hvilket jeg synes var enormt spændende, fortæller Tommy Møller Nielsen til bold.dk.

Den nu 49-årige Møller Nielsen kendte allerede en del til Israel, da hans far, Richard Møller Nielsen, havde været landstræner fra 2000-02. Men han fik sig alligevel en del oplevelser i det år, han nåede at bestride posten.

- Stillingen var egentlig som fodbolddirektør mere end sportsdirektør, som man kender det i Danmark. Jeg skulle udelukkende koncentrere mig om fodbold. Økonomien blandede jeg mig slet ikke i. Jeg var mere manager, som man kender det fra Tyskland. Jeg skulle sørge for setup'et omkring holdet var professionelt, og jeg skulle være bindeled mellem Matthäus og den øvrige stab, siger Møller Nielsen, der lærte den karismatiske tyske legende at kende særdeles godt.

- Han er en helt anden type, end de fleste går og tror. Han er selvfølgelig tysker med hvad der til hører. På grund af sine enorme succes og mange år i rampelyset havde han vænnet sig til at opstille en facade, der signalerede, at ham skulle man ikke sige noget til. Men sådan var han slet ikke på tomands-hånd. Han er en rolig og sjov fyr, som for mig udelukkende var et positivt bekendtskab og en fornøjelse at arbejde sammen med.

Også den rige tyske-fødte ejer, Daniel Jammer, fyldte en del i Maccabi Netanya.

- Han er en rigtig klubejer, som man kender det flere steder fra. Han ville gerne bestemme alt, og det var ham personligt, der fik klubben til at køre rundt. Tilskuerne betalte ikke alverden for at komme ind til kampene, og sponsorer var ikke rigtigt noget, han gjorde brug af.

- Så da finanskrisen kom ramte det ham naturligvis meget hårdt. Han blev nødt til at droppe ambitionerne om at købe stort ind, og det nye stadionbyggeri gik også i stå. Derfor holdte Matthäus også efter et år, da ambitionerne ikke længere matchede hans egne.

Som en sindig fynbo bemærkede Tommy Møller Nielsen under sit ophold især israelernes store utålmodighed som den helt store forskel fra Danmark.

- De går enormt meget op i resultaterne dernede. Når vi vandt, så blev det næsten fejret som et VM, og alt var godt. Når vi tabte eller sågar fik uafgjort i en svær udekamp, så var alt galt, og alt skulle laves om. Man kunne så vinde igen om onsdagen, og så var det hele godt igen.

- De er enormt utålmodige i Israel. De kan ikke forstå, at man skal holde for rødt i et lyskryds eller stå i kø i en butik. Det afspejler sig i hele samfundet, og det var noget af det, jeg gerne ville have ændret. Hvis man er lidt mere rolig og afbalanceret, så bliver det også nemmere, at opnå resultaterne langsigtet.

- Beitar Jerusalem havde et fantastisk hold og et kanon stadion, da jeg var dernede. Men de havde også en meget utålmodig ejer, Arcadi Gaydamak. Han fyrede adskillige trænere, og hvis holdet tabte i weekenden, stod der fire spillere til prøvetræning om mandagen. Det skabte uro og ødelagde et ellers enormt stort potentiale.

Efter knapt et år i Maccabi Netanya sagde Møller Nielsen stop og rejste tilbage til Danmark. Ikke fordi han var utilfreds med arbejdsforholdene. Men familien i Danmark og trænerambitionerne trak i ham.

- Jeg havde en option i min kontrakt, som jeg valgte at bruge. Der var en forholdsvis voldsom konflikt dernede på det tidspunkt, og selvom jeg ikke direkte var påvirket af det, så havde jeg en familie i Danmark at tage hensyn til. Derudover ville jeg rigtig gerne være træner igen, så jeg valgte at tage hjem.

- Men det var samlet set et meget positivt ophold, hvor jeg lærte utrolig meget, slutter Tommy Møller Nielsen, der nu fungerer som U19-træner og scout i HB Køge.

Læs med igen i morgen, når vi igen snakker med en dansker, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk