I 1. divisionsklubben Vendsyssel FF har man med ti dage til sæsonstart endnu ikke spillet en træningskamp i opstarten, og selv om det var planen at møde Thisted onsdag, så er den testkamp nu også aflyst.
Det oplyser Vendsyssel FF på sin Facebook.
Overfor bold.dk fortæller Vendsyssel, at klubbens spillere endnu ikke er klar til at spille kamp på grund af det coronaudbrud, der var i klubben i januar.
Vendsyssel konstaterede ni smittetilfælde blandt spillere og stab, og derfor blev kampene mod Jammerbugt FC og Hobro aflyst i slutningen af januar, og nu er den sidste programsatte træningskamp altså også aflyst.
Spillerne i Vendsyssel har blandt andet holdt sig i gang med virtuel fællestræning og individuel træning i løbet af opstarten.
Vendsyssel oplyser, at klubben håber på at få planlagt testkampe inden sæsonstarten mod Esbjerg fB den 13. februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga

























