Luk

10 hurtige: Brøndby-overlevelse og svinet Sölvi

| Brøndby IF | 5 kommentarer

Infoboks

Randers FC - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (02/10)
Bet25 2,90 3,45 2,42
YouBet 2,90 3,40 2,40

Quincy Antipas fortæller om en kæmpeforløsning med Brøndby i Horsens og nogle hårde dueller med bissen Sölvi Ottesen. 

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Quincy Antipas nåede at spille Superliga-fodbold i flere forskellige klubber og spiller i dag for Skovshoved i 2. division.

Han kigger tilbage på nogle store oplevelser i dansk fodbold, hvor især oplevelserne i Brøndby har gjort indtryk.

Hvordan kom det i stand, at du kom fra Zimbabwe til Jammerbugt i 2008?

- Jeg kom til Jammerbugt gennem Benny Rosenqvist. Jeg var først til prøvetræning i Randers, men klarede ikke cuttet, så tog jeg til Trelleborg, hvor jeg heller ikke slog til.

- Jeg forsøgte at komme til prøvetræning tre andre steder, men det lykkedes ikke, men på vej til lufthavnen ringede min daværende agent Ralph Nkomo og sagde, at en af de gutter, de kendte, Benny Rosenqvist, skulle være sportsdirektør i Jammerbugt.

- Så jeg tog dertil, trænede to gange, og så tilbød de mig en fuldtidskontrakt.

Var du et større cricket-talent end fodbold-talent, da du var yngre?

- Det var 50/50. Jeg fik et stipendium til en eliteskole i Zimbabwe og stod lidt mellem to stole.

- Som tingene udviklede sig, endte det med at trække i fodboldens retning. 

Hvad betød det for dig at få muligheden for at komme til Danmark?

- Jeg havde muligheder for at tage til andre lande på bedre kontrakter, men jeg ville gerne til Europa for at starte et sted.

- Jeg følte, at jeg havde, hvad der skulle til, så jeg besluttede mig for at tage imod en mindre kontrakt i 2. division og vise, at jeg kunne slå igennem i Europa.

- Jeg var meget glad for muligheden og kan faktisk huske, at jeg i Danmark så Siyabonga Nomvethe og tænkte, at jeg kunne nå det samme niveau. 

- Det gav mig modet til at starte et mindre sted. Jeg var i det hele taget glad for at komme til Danmark og få testet mig selv på højt niveau. 

Forestiller du dig, at du skal bo i Danmark resten af dit liv?

- Nej. Jeg vil gerne tilbage og tilbringe noget tid i Zimbabwe eller Sydafrika, eller måske endda tage til Brasilien og se, hvad livet har at byde i et helt andet kulturelt perspektiv. Jeg har familiebånd til de lande.

- Man ved dog aldrig, hvad livet bringer, og der var næppe nogen, der havde troet, at jeg ville have været så lang tid i Danmark, som jeg har været.

Du har været i Danmark i 12 år. Føler du dig dansk efterhånden?

- Jeg synes ikke, jeg føler mig dansk, og det har noget at gøre med de store kulturforskelle, som gør det nemmere at bevare noget af den arv, jeg er født med.

- Men man tilegner sig uden tvivl nogle danske vaner hen ad vejen, da det kun er naturligt, at man begynder at få nogle vaner, som danskere har. Men jeg føler mig bestemt stadig som zimbabwer. 

I hvilken by har du nydt livet mest uden for fodbolden?

- Jeg har faktisk virkelig nydt mit liv i alle de byer, jeg har boet i. Jeg har fået venner i alle byer, så jeg har gode minder fra dem alle. 

- Men tiden som spiller i Brøndby og bopæl i København er nok det mest mindeværdige grundet kulturen i Brøndby. Det er ikke noget, jeg kan glemme og ikke noget, der kan toppes i Danmark. 

Hvad er det største øjeblik i din karriere?

- Det største øjeblik var uden tvivl, da vi overlevede i Superligaen med Brøndby i sidste runde. Den sæson var uforglemmelig. 

- Jeg ved ikke, hvordan Auri, John Faxe og Turbo Bent lykkedes med, at vi overlevede, men det gjorde vi. Det var det vildeste miljø at være på et hold, som ingen ønskede, rykkede ned.

- Jeg ville have ønsket at kæmpe om medaljer med Brøndby, men da jeg kom til klubben, var den et svært sted, og jeg husker tydeligt den sidste kamp i Horsens. Det var det mest tilfredsstillende, da Phiri scorede.

- Internationalt var det en drøm, der gik i opfyldelse, da jeg spillede for landsholdet og scorede i min debut. 

Hvilken person har betydet mest for dig i din karriere?

- Jeg har nok ikke én specifik, da der er flere mennesker, som har haft stor indflydelse.

- Jeg kan blandt andet nævne mine forældre, min daværende agent Ralph, Auri, min rådgiver og gode ven Nidal, som arbejder for FCK, men rådede mig til at tage til Brøndby.

Hvem er den hårdeste modstander, du har stået over for?

- Sölvi Ottesen var den mest beskidte. Han snakkede meget og gav modstanderen et knæ i ryggen, når bolden ikke var i nærheden. Men det var en fed udfordring at møde ham.

- De sværeste at spille imod var Jores Okore, før han tog til England, og Kjetil Wæhler. Jeg havde det virkelig svært mod dem. 

- Okore var stærk og hurtig, og han var bare svær at komme udenom én mod én. Wæhler var bare for intelligent. Han så tingene, før man selv så dem.

Hvilken klub betyder mest for dig i dag?

- Jeg er nødt til at sige Brøndby. Det blågule er bare noget specielt.

- Tilhængerne går meget op i klubben. Det er som liv og død for dem, og når man oplever den intensitet, gør det bare alt meget mere intenst og får én til altid at give sig 100 procent.

- Derudover er der så mange af klubbens legender, som stadig er tæt på klubben, så historien stikker dybt, og klubben er omgivet af mennesker, men vil huske resten af livet.

- Hver gang jeg kommer til Brøndby, bliver jeg behandlet virkelig godt. Man kan ikke andet end at elske respektere dem, der elsker og respekterer dig. 


Af Mikkel Nøhr

5 kommentarer

a j o o b a 10:39          
Husker ham især for 2-1 målet i Odense, i den måske mest pressede tid i Brøndby IFs historie. Vitalt mål, som gav sindssyge vigtige point. Tak for alt, Quincy. Mvh en Brøndby fan :-)
Friisenfriis 11:08          
Fuldt forståeligt at hans største kluboplevelse er med Brøndby. Men dog lidt ærgeligt at Hobro ikke nævnes med ét ord, for han oplevede faktisk nogen ret store ting med klubben, især den første sæson i Superligaen.

Og så tvivler jeg i øvrigt på, at han har haft en større stjerne i nogen af hans klubber end i Hobro. Antipas-banneret hang ved siden af Mads Justesen-banneret på DS Arena i næsten et helt år EFTER han var stoppet i klubben.
Nicodemus 13:31          
Det forpulede møgsvin Antipas skal bare lukke røven og være glad for at der ikke er de samme regler på banen som i resten af samfundet.

Umiddelbart det største svin BIF/SE/Hobro nogensinde har haft... og i enkeltepisoder kun overgået en enkelt gang af en anden BIF spiller (Wilczek imod Vejle).

Hans overfald på Larsson, Sigurdsson, Mellberg ville normalt give 30 dage i spjældet... dertil kommer lignende overfald på Helenius, Hebo m.m.
ScouserTommy 13:54          
Nico, hvorfor skal du partout debattere i så grim en tone? Tag en pause og køl af.
NeverDefeated 13:27          
Antipas-banneret hang ved siden af Mads Justesen-banneret på DS Arena i næsten et helt år EFTER han var stoppet i klubben.
Hvad har Hobro? 7-8 fans? Så kan det ikke være så svært at blive enige om at lave et fesent banner og lade det hænge.

Jeg har aldrig lagt mærke til nogen af de bannere, hverken på TV eller live.
Søndag 27. september