Luk

10 hurtige: Presse-boykot i Portugal var en fejl

| Danmark | 3 kommentarer

Infoboks

Danmark - Island
UEFA Nations League A Gruppe 2 (15/11)
Oddset 1,38 4,70 8,00

Lars Berendt fortæller om gode, men også til tider besværlige opgaver fra sine mange år som ansvarlig for kommunikationen i DBU. 

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Denne gang er det den tidligere kommunikationschef i DBU, Lars Berendt, som er stillet op til ti spørgsmål om sin tid i spidsen for blandt andet landsholdet.

Berendt, som arbejdede i DBU i 25 år, kommer blandt meget andet ind på sit arbejde med sportspressen, at forberede spillerne på mødet med pressen og meget andet.

Var det et utaknemmeligt job at tage skænderierne med pressen for de høje herrer og spillerne?

- Nej, men det er heller ikke et retvisende billede af hverken indholdet eller tidsforbruget i den stilling, jeg havde i DBU gennem 22 år. 

- Som kommunikationschef havde jeg formelt set ikke indflydelse på de beslutninger, der blev truffet i DBU’s forskellige organer, men jeg havde mulighed for at rådgive omkring de medie- og omdømmemæssige konsekvenser af dem, og beslutningen om, hvordan de blev kommunikeret, var min.

- I mere end ni ud af ti tilfælde var jeg heldigvis enig i de beslutninger, der blev truffet. Men de få gange, jeg ikke var enig, var det selvfølgelig fortsat min opgave rent teknisk at få dem formidlet, og det kunne jeg så finde måder at gøre på uden selv at komme til at stå som afsender af dem. 

- Og generelt er det sådan, at hvis man ikke er tilstrækkelig robust, når det kommer til konfrontationer med medierne, så skal man slet tage en stilling i en organisation, der i forvejen var meget omtalt i medierne, og som jeg selv var med til at positionere blandt landets 10 mest eksponerede.

Føler du, at du havde et anstrengt forhold til den danske sportspresse?

- Jeg bestræbte mig på at have et professionelt forhold til den danske sportspresse generelt, og jeg havde et respektfuldt og rigtigt fint forhold til mange sportsjournalister, flere af dem er jeg stadig i kontakt med. 

- Rent strategisk, taktisk og logistisk var der en stor grad af fælles interesser mellem DBU og sportspressen, og jeg er tilfreds med, at det gennem mine år lykkedes at fastholde en stor grad af åbenhed og tilgængelighed mellem pressen og DBU’s organisation - spillerne, trænerne, DBU’s ledelse og andre nøglepersoner. 

- Og der ligger altid latente interessekonflikter mellem pressen og store organisationer og virksomheder, og i det spændingsfelt er det ikke overraskende enhver kommunikationsansvarligs opgave at varetage sin arbejdsgivers interesser.

Hvad var den sværeste kommunikative opgave, du nåede at have?

- Det var uden tvivl dem, der involverede tragiske hændelser – ikke mindst sygdom og dødsfald - i spillernes, trænernes og kollegernes familier.

- Rent personligt blev jeg naturligvis selv påvirket, for jeg havde et tæt forhold til mange af dem. Professionelt set var jeg i sådanne situationer nogle gange nødt til at rådgive og træffe beslutninger, der baserede sig på nogle meget private og følelsesmæssige forudsætninger. 

- Den slags er ikke rationelt drevet, og derfor bliver løsningerne kommunikationsfagligt heller ikke altid de mest optimale. 

- Men når hensynet til de pågældendes ønsker og grænser først var defineret, var der oftest en sammenhæng mellem de bedste løsninger for de involverede og de basale og mest rimelige forventninger, pressen havde til informationsniveauet i de pågældende sager.

Blev den berømte mixed zone i Portugal løst, som den skulle?

- Spillerne skulle ikke have gennemført den boykot, derfor kan man heller ikke tale om, at situationen blev løst. (du kan læse mere om episoden her)

- For os, der oplevede relationerne mellem sportspressen og landsholdstruppen i de par år, hvor resultaterne og kvalifikationen til VM i 2006 og EM i 2008 udeblev, kunne man sagtens have forståelse for spillernes irritation over for det, de oplevede som negativ journalistik. 

- Det var ikke den kritiske journalistik, de reagerede på, men negativ journalistik, og der er en væsentlig forskel. Men reaktionen var taktisk forkert, for spillerne fik ikke fortalt hvorfor, de gjorde det, og så blev det alene sportspressen, der udlagde teksten, og det blev selvsagt ret ensidigt.

- Det rådgav jeg spillerne om, men som du jo har læst i min bog, var det ikke en dialog, jeg kunne tage med dem før efter kampen og dermed midt i euforien. 

- Spillernes halve times 'silenzio stampa' den aften var rettet mod den samlede sportspresse, og det var heller ikke rimeligt, for dermed ramte boykotten også de journalister og medier, der have fastholdt en udelukkende kritisk dækning af holdet i de par år. 

- Det var også ærgerligt, at deres aktion kom til at overskygge præstationen på banen – ikke kun i dagene efter, men i månederne efter – og dermed også for en dejlig lang vinter på førstepladsen i gruppen. 

- Deres aktion var heller ikke i overensstemmelse med deres pressemæssige forpligtelser i deres kontrakter med DBU, derfor forblev det også en one off-ting.

Hvilken træner eller spiller har du oplevet blive mest sur på pressen i en mixed zone eller pressemøde?

- Hvis der var en træner eller spiller, der blev utilfreds, irriteret eller skuffet under en mixed zone eller på et pressemøde eller over en episode under kampen, så var de tilstrækkeligt professionelle til at gemme deres frustrationer, til de var uden for mikrofonernes og kameraernes rækkevidde, og vi kunne tale om det uden pressens bevågenhed. 

- Jeg kan da huske, jeg har haft en del samtaler med Sir Alex Ferguson på de lange gange og mange trapper til og fra hans lounge ved omklædningsrummet og pressekonference-lokalet i de fire sæsoner, jeg var mediechef for UEFA til Manchester Uniteds Champions League-kampe på Old Trafford og ved et par lejligheder i udlandet.

Er Nicklas Bendtner den spiller, der har givet dig mest arbejde i din tid på landsholdet?

- Der er ikke noget ondt skabt i Nicklas, men der var meget kådhed og en del mindre omtanke i hans unge dage, så ja, nogle af hans eskapader gav mig en del ekstraarbejde dengang. 

- Til gengæld var han eksempelvis uden skyld i den ensidige dækning, Ekstra Bladet kørte mod ham med beskyldninger om, at han skulle have overfaldet en gæst på spillerhotellet i Helsingør en aften efter en landskamp. 

- Ekstra Bladet fik efterfølgende heller ikke meget ros i Presselogen på TV2 News for deres én-kildes historie, som fyldte otte sider hver dag i tre dage. Så lige præcis dét ekstraarbejde skyldtes mere Ekstra Bladet end Nicklas.

Hvad er den største sportslige oplevelse, du havde med landsholdet?

- Nu er bold.dk heldigvis et fodboldsite, så vi behøver ikke bruge tid på, om fodbold er større end håndbold eller curling. 

- Så det kommer nok ikke som en overraskelse, at den største sportslige – og personlige – oplevelse, også var det største sportslige resultat i dansk idræts historie. 

- Europamesterskabet i 1992 – endda med sejre over Frankrig, Holland og Tyskland undervejs – er det største. Det var – for at bruge et moderne udtryk – nærmest surrealistisk at være en del af. Og tilmed kun 11 måneder efter min ansættelse i DBU. 

- Jeg tror, de fleste fra truppen dengang har det sådan. Vi holder stadig kontakten, vi forsøger at mødes hvert eller hvert andet år i weekenden omkring årsdagen for finalesejren. 

- Det har så desværre været uden Richard Møller Nielsen de seneste par gange og i år også uden holdleder Kaj Johansen.

Savner du fodbolden og DBU?

- Jeg er glad for at kunne se tilbage på 25 år med fantastiske oplevelser, rigtig mange fagligt set tilfredsstillende resultater og gode mennesker - og bruger ikke meget tid på de få undtagelser. 

- Jeg havde Danmarks bedste job i en meget stærk organisation med en udpræget grad af gensidig loyalitet i topledelsen – her tænker jeg ikke mindst mellem formand, generalsekretær, landstræner og mig selv. 

- DBU’s nuværende organisation og position er forandret, og jeg er tilfreds med, at det sluttede med overgangen til den dengang nye ledelse.

Forventer du at vende tilbage til et job i fodboldens verden en dag?

- Nej, jeg har et fantastisk job, men når du eksempelvis ser, hvordan Corona-pandemien helt uventet har påvirket og ændret rigtig mange menneskers liv, så kan man ikke tage noget for givet.

- Jeg har til dato haft et privilegeret professionelt liv med beskæftigelse inden for tre brancher, som personligt ligger mit hjerte og interesser meget nært.

- Jeg var passagerchef i luftfartsbranchen direkte efter CBS, jeg var 25 år i fodbold for DBU, UEFA, FIFA og IOC og med til i alt 20 EM-, VM- og OL-slutrunder, 18 sæsoner i Champions League og nogle stykker i Europa League, og nu er jeg kommunikationschef i det danske datterselskab af verdens førende medicinal- og diagnostik-virksomhed, Roche Diagnostics.

I hvor høj grad forberedte du landstrænere- og spillere på, hvilke spørgsmål der formentlig var i vente inden deres møde med pressen? 

- Nu har I jo gået fire år på Journalisthøjskolen for at lære, hvordan man stiller de helt rigtige spørgsmål, så det er nok ikke overraskende, at vi på den anden side af bordet eller snoren selvfølgelig lige bruger et minut eller to på at forberede spillerne, træner og andre kolleger på de temaer og spørgsmål, de kan forvente, inden de sætter sig til rette på et podie eller går gennem mixed zone.

- Men det var selvfølgelig situationsbestemt. På spillermødet første aften under en landskampsamling ville jeg nogle gange gennemgå de temaer, spillerne kunne forvente at komme hjem til fra den danske presse. 

- Efter kampene de-briefer trænerne typisk den samlede trup i omklædningsrummet, og deri ligger ofte en indikation af, hvordan træneren har oplevet kampen og hvad, han vil udtrykke over for medierne og dermed en ramme, som spillerne kan forholde sig til. 

- Dertil kom selvfølgelig individuelle situationer og forhold for enkelte spillere, det kunne være et straffespark, en udvisning eller et skænderi eller en episode, som det ville være oplagt, at medierne ville fokusere på. 

- Det tog jeg oftest enkeltvis med spilleren, ligesom jeg heller ikke stillede præcis dén spiller til rådighed for et af de to Super Flash- interviews, vi tilbød den rettighedshavende tv-station umiddelbart efter kampens afslutning, før spilleren havde haft chance for at bearbejde oplevelsen og tale med landstræneren og mig.


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 31. oktober
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:27
Chelsea gav bundproppen klø
18:26
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:26
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:23
Fremad Amager bankede Hobro i sikker sejr
18:23
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:22
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:22
Fremad Amager bankede Hobro i sikker sejr
18:20
Priske efter stort nederlag: Det er mit ansvar
18:20
Chelsea gav bundproppen klø
18:20
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:20
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:19
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:19
Gytkjær scorede i Monzas første Serie B-sejr
18:19
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:17
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:16
PL-tråden 2019-20 - Vi er CRAZY med VAR
18:16
Athletic-reserver narrede Sevilla til sidst
18:16
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:15
Chelsea gav bundproppen klø
18:15
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:15
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:14
F.C. Internazionale - Milano Siamo Noi
18:13
Tråden til ære for plov og vinyl
18:12
FCN sejrede over FCM med flere drømmemål
18:11