Luk

10 hurtige: Sjov Amini og supermål mod Italien

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Hobro - Randers FC
Superligaen Pulje 2 (05/07)
bet365 4,33 3,80 1,75
Oddset 4,20 3,90 1,80
YouBet 4,40 3,85 1,83

Edgar Babayan fortæller om spasmageren Amini, en skuffelse i Randers og et supermål ude mod Italien. 

bold.dk bruger corona-pausen på at tale med en lang række fodboldpersonligheder i formatet, som vi kalder 10 hurtige.

Her bliver forskellige spillere, trænere eller deslige stillet ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Den hurtige kantspiller Edgar Babayan rykkede i 2017 til Hobro, efter at han indså, at han havde svært ved at slå igennem i Randers FC.

Siden har den 24-årige dansk-armener i den grad fundet melodien og er blevet en profil på det nordjyske mandskab, ligesom er kommet med på det armenske landshold, hvor han i november scorede et brag af et langskudsmål i november, da Italien sendte den lille nation hjem med et 9-1-nederlag.

Hvad er det bedste mål, du har scoret?

- Mit bedste mål er det, som jeg scorede mod Italien i november. Først og fremmest fordi det var mit første mål for det armenske landshold, og fordi det var mod Italien på udebane. Vi snakker ikke om resultatet.

Hvilken liga drømmer du om at spille i efter Superligaen?

- Min drøm er at spille i en af de 4-5 bedste ligaer. Bundesligaen vil ikke være skidt. Det må gerne være i en af ligaerne, hvor der er mange tilskuere. Det elsker jeg.

Hvem er den bedste modspiller, du har stået over for?

- For at være helt ærlig og uden at lyde for arrogant så synes jeg ikke, a t jeg har mødt en modstander, hvor jeg har stået bagefter kampen og sagt: ham kan jeg simpelthen ikke komme forbi.

- Jeg har selvfølgelig haft nogle lidt mindre gode kampe, men det har ikke været på grund af den enkelte spiller, som jeg har stået overfor. Men jeg har mødt mange gode og svære modstandere, der spiller for store hold. 

- Hvis jeg skal vælge en, så tror jeg faktisk, at den sværeste modstander har været Björn Kopplin.

Hvad er den største skuffelse i din karriere?

- Den største skuffelse har været, at jeg ikke slog igennem i Randers. Det er klubben, jeg vokset op i og byen, jeg boede i, så det var virkelig der, at jeg gerne ville slå igennem.

- Men der var mange grunde til, at der skete det, som skete. Jeg ser indad, og der var nogle ting, som jeg kunne have gjort bedre. Men nu er jeg videre, og jeg har lært meget fra min tid i Randers.

Hvilket hold er det sværeste at møde i Danmark?

- Den er lidt svær, fordi vi er bedst mod de bedste hold i ligaen, fordi der kan vi spille på kontra, som vi er gode til. Men jeg tror, at det er FC Midtjylland, fordi selvom de har nogle kampe, hvor de spiller knap så godt, så vinder de bare, og hvis man kan det, så er man god.

Hvem er den sjoveste holdkammerat, du har haft?

- Jeg har haft mange, men jeg tror, at det er Amini. Han er rigtig sjov at være holdkammerat med. Han tager altid pis på folk og især hans grin er sjovt.

Hvad er det største, du har prøvet som fodboldspiller?

- Det er at repræsentere Armenien. Det var et rigtig stort øjeblik for mig og min familie. Det er noget, jeg havde drømt om lige siden, at Robert Arzumanyan og Yura Movsisyan spillede for Armenien. 

- Min far og jeg så altid alle landskampe, og det var ekstra sjovt at se dem spille, fordi vi kendte Yura og Robert, som spillede i Randers.

- Jeg kan huske, at min far sagde til mig: tror du, at du nogensinde kommer til at spille på landsholdet? Jeg kigger på ham og sagde, at jeg kommer til at spille sammen med Robert og Yura. Bare vent og se. Det nåede jeg så aldrig, men jeg nåede faktisk en enkelt træning med Yura. Men det var det største helt klart.

Hvorfor valgte du det armenske landshold frem for det danske?

- Det har altid været en drøm at repræsentere Armenien for mig og min familie, så da jeg fik tilbuddet om at spille for det armenske A-landshold, så tænkte jeg slet ikke over det.

- Jeg nåede kun én u-landskamp for Danmark, fordi jeg fik mit danske pas rigtigt sent, men det er jeg også meget stolt over.

Hvem har en bedre boldteknik end dig i Hobro?

- Jeg tror faktisk, at jeg er den bedste teknikker på holdet.

Hvilken anden fodboldspiller har du det bedste forhold til privat?

- Jeg snakker faktisk stadigvæk med rigtig mange eks-holdkammerater, så det er lidt svært at sige. Jeg snakker godt med rigtig mange, men det er nok Gökcan Kaya, som jeg har spillet med i Randers i mange år. 

- Ellers snakker jeg stadigvæk godt med Amini, Kopplin og Masango. I Hobro er det nok mest Sabbi og Louati, som jeg snakker mest med privat.


Af Anders Borup
Søndag 5. juli
Lørdag 4. juli