10 hurtige: Vild Sydsiden-larm og hård FCK-duo

bold.dk har brugt corona-pausen på at tale med en lang række fodboldpersonligheder i formatet, som vi kalder 10 hurtige, og selvom Superligaen er i fuld gang igen, fortsætter vi med formatet.

I 10 hurtige bliver forskellige spillere, trænere eller deslige stillet ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Mads Justesen var i flere sæsoner blandt de bærende kræfter i Hobro, hvor han i en sen alder nåede flere store oplevelser med den lille klub.

Justesen er stolt af, hvad han nåede og kan se tilbage på nogle gode minder om højtråbende tilskuere, fysisk stærke modstandere og flinke angribere.

Hvilket hold ville du helst slå - AaB, Randers eller et tredje?

- Jeg har altid haft et eller andet med Randers, så dem vil jeg sgu helst slå. Mange tror, det er AaB, men jeg har faktisk selv været AaB-fan, og selvom det også var fedt at slå dem, har det altid været Randers.

Hvem er den hårdeste angriber, du nåede at spille over for?

- AK er den, jeg har haft flest problemer med. Ham var jeg sgu træt af til sidst, selvom han er en sød fyr. Han gjorde sgu ondt på mig, siger Justesen med et grin.

- Men når det kommer til den fysisk hårdeste, hvor man var fuldstændig smadret efter kampen, så var det FCK-duoen Santander og Cornelius. Santander var satme en hård hund, og Cornelius havde man nogle sindssyge dueller med.

Er du nogensinde blevet rigtigt rasende på en fodboldbane?

- Ja, er du sindssyg. Det var nødvendigt, at man var hidsig en gang imellem, og det ved både mine modstandere og holdkammerater godt.

- Dommeren kunne også få det at føle, og ser jeg tilbage på min karriere, var det brok, jeg fik flest advarsler for.

- Jeg tror ikke, jeg har lavet mange rigtig svinske tacklinger i min karriere. Der var godt nok en mod Vejle på et tidspunkt, hvor vi førte 1-0, inden de fik udlignet til 1-1 til sidst, og der var jeg sgu sur, så der fik jeg kørt én midtover ude ved sidelinjen. 

- Jeg ramte ham på anklen, så han måtte lade sig skifte ud, men han kunne heldigvis spille ugen efter, selvom det kunne have været gået galt.

Du er en bedre landmand, end du var fodboldspiller?

- Nej. Jeg har meget stor respekt for landmænd. Det er en meget stor videnskab, som man ikke bare kan gøre med venstre hånd. Det kræver meget at få succes, og jeg er stadig i læringsfasen. 

Hvor var det sjovest at spille, i Brøndby eller i Parken?

- Det er begge to nogle fantastiske steder, og det er sgu lidt et unfair spørgsmål. Det er stort at møde FCK, som i nyere tid har gjort så meget for dansk fodbold ved at præstere i Europa.

- Men kulturen i Brøndby er bare speciel, det mærker man allerede, når man ankommer på stadion. Og trykket fra endetribunen er vildt. 

- Når man havde hjørnespark imod sig, kunne man ikke høre sidemanden, selvom vi stod to meter fra hinanden, og vi kunne ikke høre vores målmand, hvis han kom ud for at bokse væk. Det var fandme fedt at opleve.

Det er naturstridigt, at Hobro har været et stabilt tophold i Danmark den seneste håndfuld år?

- Ja, det er det virkelig. Det var en sensation, da vi rykkede op i Superligaen første gang, men det er lige så stor en sensation, at klubben stadig er med heroppe efter så mange år.

- Økonomi betyder så meget for fodboldverdenen, så det vil være helt utroligt, hvis det kan fortsætte på denne måde.

Hvad er den største oplevelse, du nåede i din karriere?

- Vi har haft mange fuldstændig vanvittigt fede oplevelser. Oprykningskampen i Brønshøj var utrolig, første Superliga-kamp i Parken, hvor vi endda vandt, mens vi også slog Brøndby i vores første hjemmekamp mod dem. Det er helt ufatteligt.

- Da vi rykkede op i Superligaen for anden gang, var også en helt vildt fed oplevelse.

- For mig har det bare været alt omkring livet om fodbolden, som har været fantastisk. Træningslejre, store kampe på fede stadions og alt det. Ingen i Hobro forventede, at vi skulle det her, så det gjorde det bare ekstra vanvittigt for os, der startede i Danmarksserien og 2. division.

Hvilken anden tidligere forsvarsspiller ville du gerne have dannet forsvarsduo med?

- Jeg vil vælge mellem Fabio Cannavaro eller Alessandro Nesta, men jeg vælger Cannavaro, for han var fandme vild.

- De to sammen i midterforsvaret var fedt, det elskede jeg at se på. De var på toppen, da jeg var størst fodboldfan som dreng, så de imponerede mig meget.

Er det surrealistisk for dig i dag, at du for få år siden spillede fodbold på øverste hylde i Danmark?

- Ja, det er det lidt. Som ung var jeg i Viborg og tæt på at komme i Superligaen, men så brækkede jeg desværre anklen, da jeg skulle til at slå igennem.

- Efterfølgende tog jeg hjem til Hobro og begyndte at læse, og der var det nok kun mig selv, der troede på det. Derefter sad jeg ude i halvandet år, da jeg havde sprunget mit korsbånd og faktisk helt var stoppet med at spille fodbold.

- Der må jeg takke Søren Kusk, som var træner i Hobro dengang. Da de lå og kæmpede for at rykke op i 1. division, spurgte han, om jeg havde mod på at hjælpe til, så der startede jeg igen, og ellers tror jeg ikke, jeg var gået i gang. 

Hvem er den flinkeste modstander, du stod over for i Superligaen?

- Der er rigtig mange, men jeg vil pege på Lasse Vibe og Rasmus Festersen, som begge er nogle rigtig søde fyre.

- Alle gik altid efter at vinde, men vi var også kolleger, som man skulle kunne snakke med bagefter, når kampen var slut. Der var da nogle, man ikke havde det så godt med, men der var virkelig mange, man trivedes godt med, og de to var fandme nogle søde fyre.

- Vi havde også flere samtaler under kampene, hvor vi snakkede om alt muligt. Jeg har flere gange forsøgt at overtale Festersen til at komme til Hobro under en kamp.

- Jeg har mange gode minder og relationer, som jeg altid tager med mig. Det er ikke utænkeligt, jeg vender tilbage til fodboldverden, som jeg holder meget af, men lige nu er der nogle andre projekter og drømme, som er vigtigere.