bold.dk bruger corona-pausen på at tale med en lang række fodboldpersonligheder i formatet, som vi kalder 10 hurtige.
Her bliver forskellige spillere, trænere eller deslige stillet ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.
Troels Bech har en fortid som spiller og cheftræner i flere Superliga-klubber og var senest sportsdirektør i Brøndby.
Han forklarer her om den sværeste spiller, han har trænet, og den spiller, han har købt, som har givet mest værdi for pengene.
Hvilken klub i Danmark er 'din'?
- Helt seriøst: det er de alle! Jeg lever mig jo helt ind i klubben og folkene i den - så de sidder alle fast i hjertet under og efter.
Hvad er du bedst til - at være cheftræner eller sportsdirektør?
- Tja. Jeg har bedst forudsætninger for at være træner.
Drømmer du om en karriere i fodboldverdenen i udlandet?
- Jeg har aldrig jagtet det - men det ville da være interessant nu.
Hvem er den bedste spiller, du har trænet?
- Njogu Demba Nyrèn - men han var ikke den nemmeste, jeg har trænet.
- Demba havde hele pakken: fysisk, teknisk og faktisk også taktisk. Udfordringen var mere at holde ham fokuseret.
Hvem er den bedste spiller, du har hentet til en klub?
- Value for money? Kamil Wilczek. Det var småpenge for den mest scorende Superliga-spiller i Brøndbys historie.
Savner du det kick, fodbold giver?
- Jeg har stor præstationstrang - ikke spændingsbehov, siger Bech, som ikke aktivt søger nyt job i fodboldverdenen her og nu:
- Jeg har været forkælet i forhold til, at folk selv har henvendt sig.
Hvilken trænerkollega har du haft det største skænderi med på sidelinjen undervejs i en kamp?
- Ingen, så vidt jeg husker. Jeg har dog en gang kaldet Henrik Clausen, som jeg siden holdt af at arbejde sammen med i OB, for et fjog.
- Jeg tror ikke, jeg har irriteret mange under kamp.
At være fjerdedommer er det mest utaknemmelige job i professionel fodbold?
- Nej - men det dårligst anvendte. Det mest utaknemmelige er dommertjansen.
Hvilken fodboldpersonlighed har inspireret dig mest i din karriere?
- Viggo Jensen.
- Viggos engagement og glødende interesse for spillet har givet ham kolossal viden. Og mange er smittet af hans dedikation.
Tror du, størstedelen af danske fodboldfans husker dig bedst som spiller, træner eller sportsdirektør?
- Træner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga

































