Luk

11.dec: Præsidenten ringede i pausen

| Landshold | 13 kommentarer

Infoboks

Hver dag frem mod jul vil bold.dk bringe en historie om en dansker på eventyr i udlandet. Denne gang med EM 92-vinderen Jan B. Poulsen, ivrige præsidenter, millionbonusser og tage uden hus.

Jan B. Poulsen tilbragte det meste af sin aktive karriere i Boldklubben Frem, og han opnåede blandt andet at blive ligatopscorer i sin tid hos Valby-klubben. Senere blev han af flere omgange også træner i Frem, ligesom han var et smut forbi Køge i midt-80'erne.

I 1990 blev han imidlertid ansat som assistent for Ricard Møller Nielsen og var en del af det legendariske 92'er-hold, der triumferede på Ullevi den 26. juni 1992. Umiddelbart derefter overtog han U21-landsholdet frem til 1999, hvor et eventyr i Singapore og dermed denne fortælling starter.

Urealistisk målsætning i Singapore

Poulsen blev ansat som teknisk direktør i Singapores fodboldforbund, og der var nok at tage fat på. Han var blandt ophavsmand til opstarten af deciderede ungdomsrækker i landet - noget som man ellers ikke havde gjort sig i tidligere.

- Apropos diskussionen i Danmark, så lykkedes det os, at få U18-landsholdet til at spille med i den næstbedste række, og U23-landsholdet i den bedste række i 2002. Vi startede også dengang noget a la DBU's 'Den Nye Vej', og jeg synes, vi fik bygget pyramiden helt færdig derovre, mens jeg var der, siger Jan B. Poulsen til bold.dk.

- Jeg fik indført noget så basalt som en fysisk test. Spillerne var slet ikke i god nok form. Så jeg afholdte et seminar om fysisk træning, og derefter skulle spillerne igennem og bestå en fysisk test for at kunne spille med i den bedste række, siger danskeren, der senere overtog sædet som træner for A-landsholdet.

- De havde en målsætning om at komme til VM i 2010, men det var aldrig realistisk. Der var for mange ting, der skulle bygges op først. Men jeg tror også, det ligeså meget var regeringen, som brugte fodbolden og håbet om succes til at skabe sammenhold mellem de tre store befolkningsgrupper dernede.

Jan Børge Poulsen, som er fodboldnomadens fulde navn, tog efter fire år i Singapore tilbage til Danmark, hvor han frem til 2006 trænede i FC Bornholm og Lyngby, ligesom han holdt eventyrgenet ved lige ved at være med til at startede fodboldskoler op på Balkan.

Præsidenten ringede i pausen

I 2006 var det dog tid til et nyt permanent ophold i det fodboldeksotiske udland. Han overtog således Jordans U20-mandskab, som han trods konens hårde dom førte til VM i Canada i 2007.

- Min kone kom på besøg dernede, da vi skulle spille den første kamp, og jeg husker tydeligt, hvordan hun efter kom gående over banen, og det første hun sagde var: 'Hold kæft, hvor de ringe. De kan jo ikke spille fodbold'. Jeg synes ikke, det var så ringe igen, og vi kom da også til VM, siger Poulsen, der i en af de afgørende kvalifikationskampe virkelig fik at mærke, hvor meget fodbold betyder i Jordan.

- Vi spillede en kvalifikationsturnering i Indien, og i pausen af næstsidste kamp mod Kina blev jeg pludselig afbrudt midt i snakken med spillerne. Kampen blev vist direkte i tv hjemme i Jordan, og landets præsident var i telefonen og ville snakke med mig. Jeg sagde bare, at selv hvis det var Kong Abdullah, ville jeg ikke snakke med ham.

- Præsidenten gjorde det selvfølgelig i en god mening og ville holdet det bedste. Vi vandt kampen og efterfølgende var der hellere ingen brok, siger Poulsen, der afsluttede sit eventyr med Jordan ved slutrunden i Canada.

- Vi røg ud i gruppespillet, men vi sluttede af med en kanonkamp mod Spanien, der havde navne som Gerard Pique, Juan Mata og Diego Capel på holdet. Vi tabte godt nok 4-2, men der var stor forskel på den indsats, og den som min kone havde set tidligere.

Inviteret til Barcelona

Efter endnu en kort smuttur tilbage i Danmark blev Jan B. Poulsen igen landstræner i starten af 2008, hvor han overtog Armeniens landshold og førte dem igennem kvalifikationen til VM 2010, inden han blev fyret efter halvandet år.

- Vi var i gruppe med Spanien, Tyrkiet, Bosnien, Belgien og Estland, så det var selvfølgelig utroligt svært. Jeg nåede 12 kampe med holdet, hvor kun to af dem var på hjemmebane, og armenierne er altså noget stærkere hjemme end ude, siger Poulsen, der i sin tid som armensk landstræner nåede at besøge både Madrid i EM-kvalifikationen - og senere også Barcelona.

- Som landstræner skulle jeg stemme på FIFA's Verdens Bedste Spiller i 2008. Jeg stemte på Messi, Iniesta og Xavi. Da det blev officielt, blev jeg ringet op af en journalist fra Barcelona, der ville vide, hvorfor jeg som den eneste havde stemt på de tre og ikke Cristiano Ronaldo.

- Jeg forklarede mig, og der blev lavet en stor artikel, og jeg blev også inviteret til Barcelona for at se en kamp. Jeg har i øvrigt stemt på de samme tre denne gang, og de har lavet en ny artikel med mig, fortæller Poulsen, der også i Armenien oplevede sport og politik blive blandet sammen.

- Præsidenten kom ned i omklædningsrummet for at snakke lidt med spillerne inden kampen mod Tyrkiet, som man har et anstrengt forhold til - grænsen er stadig mere eller mindre lukket mellem landene. Han lagde ud med, at fortælle spillerne, at de bare skulle gribe kampen an som hvilken som helst anden.

- Men han afsluttede også lige med at love dem én million dollars til deling, hvis de vandt kampen. Den slags indblanding og pres har jeg oplevet stort set alle steder, jeg har været. Men det er vigtig at sige, at de gør det af et godt hjerte.

Taget bygges før fundamentet

Efter endnu en smuttur til Danmark blev det i sommer igen-igen tid til at prøve noget nyt for 64-årige Jan B. Poulsen. I august blev han således præsenteret som ny landstræner i Tanzania.

- Jeg har selvfølgelig givet mit CV væk til forskellige folk igennem tiderne, og jeg modtog en dag en e-mail, hvor jeg kunne se, at jeg var én af fem kandidater udvalgt fra et felt på 59 til jobbet i Tanzania. Jeg var noget overrasket, men jeg tog derned til samtale og fik jobbet.

- Det var været super indtil videre. Jeg har fået en dejlig lejlighed i Dar-es-Salaam, og forholdene er så gode, som man kan forvente hernede. Det er selvfølgelig meget at forbedre, og typisk for de fodboldmæssigt mindre gode lande, så satser de kun på A-landsholdet.

- De starter med taget, og jeg har prøvet at forklare dem, at man skal have fundamentet på plads først, hvis man vil lykkes i det lange løb. Det var lidt ligesom i Singapore, hvor der dog blev lyttet og ændret på tingene.

- De siger, at de godt forstår, hvad jeg mener, men der et stykke vej fra ord til handling. Det er et stort og meget fattigt land, og jeg kan godt forstå, at hvis man har valget mellem at bygge en skole eller anlægge en fodboldbane, så vælger man ofte skolen. Men så skal målsætningerne også tilpasses derefter, siger Jan B. Poulsen, som netop i disse dage står i spidsen for Tanzania, der er vært ved den prestigefyldte CECEFA Cup, der har deltagelse af øst- centralafrikanske lande.

- Det er to kunstgræsbaner her i Dar-es-Salaam, som de fem lokale klubber spiller på, og som bliver brugt til træning her under slutrunden. Begge er regeringens, og forleden var der så uafhængighedsdag hernede, og det betød, at den ene af banerne blev inddraget til en militærparade. Så måtte 12 landshold pænt deles om den sidste bane, fortæller Jan B. Poulsen, der også har måttet aflevere en del af sin normale trup til CECEFA Cup.

- Zanzibar er ikke FIFA-godkendt, men under denne turnering stiller de op for sig selv, og jeg må derfor undvære fire-fem af spillerne fra min normale trup. Blandt andet begge de centrale forsvarsspillere. Det er på mange måder lidt andre forhold end dem vi kender fra Danmark, men det er også, det som gør det så spændende og udfordrende, siger Jan B. Poulsen, der har halvandet år tilbage af sin aftale med Tanzania.

- Jeg regner med det er min sidste kontrakt i udlandet. Jeg er 66 år til den tid, og jeg er lige blevet bedstefar, så der er nogle andre ting, der begynder at trække i mig. Jeg vil absolut ikke udelukke at tage et job indenfor fodboldverden, når jeg kommer hjem. Jeg elsker fortsat at gå på træningsbanen, og jeg synes fodbold er både sjovt og udfordrende, slutter Jan B. Poulsen for denne omgang.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober