Luk

15-årig FCK-spids skifter til FCM: En milepæl

| 3F Superliga | 56 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (24/10)
Bet25 1,41 4,90 7,80
Oddset 1,42 4,60 8,00
bet365 1,36 5,00 8,50

15-årige Mikel Gorgoza skifter til FC Midtjylland på en treårig aftale. Han kommer til klubben fra FC København og kalder selv aftalen en milepæl. 

FC Midtjylland har været på jagt hos FC Københavns talentafdeling, hvor klubben har sikret sig en aftale med 15-årige Mikel Gorgoza. 

Den unge angriber har skrevet en treårig kontrakt med midtjyderne, hvilket han selv er svært begejstret for.

- Det var mega fedt og en stor milepæl for mig at skrive under på kontrakten. Jeg er jo flyttet herover fra København, så det er fedt nu at have en aftale. Det er et dejligt sted at være, siger han til klubbens hjemmeside og fortæller om starten i FCM:

- Det har været super godt indtil videre. Der er en masse venskaber allerede, og faciliteterne er perfekte. Det kunne næsten ikke være bedre. 

- Det største mål for mig er at komme til en top fem-liga i Europa, hvor Premier League selvfølgelig er den store drøm. Først skal der dog en masse hårdt arbejde til, og det er Midtjylland det helt rigtige sted at gøre, og jeg håber selvfølgelig på at bryde igennem her. 

Hos FC Midtjyllands akademichef Flemming Broe er man også godt tilfreds med, at det er lykkedes at lande Gorgoza. 

- Mikel er en spiller med nogle åbenlyse kvaliteter. Han har god fart, er dygtig én mod én offensivt og afslutter godt med begge ben, så det er uden tvivl en spændende offensiv pakke, fortæller Flemming Broe og fortsætter: 

- Vi er rigtigt glade for at have fået en aftale med Mikel, og vi ser frem til de kommende år, hvor vi forhåbentligt kan udvikle hans individuelle spidskompetencer endnu mere. Der er også noget relationelt og presspil, vi skal arbejde med, men det kommer hurtigt, når han har så god en træningsmentalitet.

Til at starte med skal den unge angriber være på efterskolen ISI i Ikast, mens han samtidigt træner sammen med U17-mandskabet i FCM.  

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Andreas Roesen

56 kommentarer

Tusindfryd19 10:29          
Kender ikke efterskolen, men højskolen er fantastisk :)
Udafkommunen 10:30          
Så for satan. Det må da om ikke andet gør lidt ondt i selvopfattelsen hos FCK når deres talenter hellere vil til FCM. Nu ved jeg ikke hvor stort et talent han er, men det giver vel meget fin mening at tage til FCM som ung, selvom FCK har oppet sig med brugen af unge spillere efter Thorup er kommet til.
TR1986 10:39          
Udafkommunen@

Det kommer da i den grad an på hvilke spillere det er. Hvis det er spillere som FCK alligevel ikke vil satse 100 procent på i fremtiden, så er det da meget fornuftigt at han bliver sendt videre. Hvis han så viser sig at blive den næste Michael Laudrup, så må der naturligvis være FCK folk der må efterrationalisere hvordan de vurderer spillere. Men jeg ser det blot som et helt almindeligt skifte. Lad os nu se hvordan han klarer sig før der konkluderes.
gardn 10:42          
@Udafkommunen

Nu er han jo skiftet pga han flyttet til Jylland, og ikke pga han er "købt" Så tænker ikke det gør det store ved selvopfattelsen :-)
Multi 10:56          
Udafkommunen@

Det kommer da i den grad an på hvilke spillere det er. Hvis det er spillere som FCK alligevel ikke vil satse 100 procent på i fremtiden, så er det da meget fornuftigt at han bliver sendt videre. Hvis han så viser sig at blive den næste Michael Laudrup, så må der naturligvis være FCK folk der må efterrationalisere hvordan de vurderer spillere. Men jeg ser det blot som et helt almindeligt skifte. Lad os nu se hvordan han klarer sig før der konkluderes.
Det gør de jo ikke på en 15 årige..
Han skulle på efterskole garanteret alligevel og så valgt de Isi, hvor de to nye ballon d´or nomineret og min søn har gået.
Udafkommunen 11:22          
Jeg havde ikke lige fanget i artiklen at han var flyttet til det jyske. Som jeg også skrev, aner jeg ikke om det er et stort talent, så det kan jo naturligvis være ligegyldigt for FCK hvis han ikke er en man ville satse på.
Kuglelyn 11:35          
Nu er han jo skiftet pga han flyttet til Jylland, og ikke pga han er "købt" Så tænker ikke det gør det store ved selvopfattelsen :-)
Det er vel en logisk forudsætning at flytte til Jylland hvis man vil spille for FCM når man har skrevet en 3 årig kontrakt?
Eller mener du, at han med sin familie er flyttet til Jylland i anden sammenhæng, det fremgår nemlig ikke af artiklen?
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober