LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

15 Serie A-klubber fraråder CL-ændring

| Serie A | 2 kommentarer
Rygte: Juve vil hente Pogba byttehandel
Ronaldos klassemål mod Man Utd er kåret til Champions Leagues bedste - se det her
15 Serie A-klubber fraråder CL-ændring
Foto: Getty Images

Infoboks

15 ud af 20 Serie A-klubber har frarådet UEFA at reformere Champions League-formatet.

Debatten om at ændre Champions League-formatet til en mere lukket klub er i fuld gang i disse dage, og Serie A-klubberne har vendt tommelfingeren nedad.

I hvert fald har 15 ud af 20 klubber i Serie A stemt imod forslaget om en mere lukket Champions League-struktur fra 2024 og frem.

Ifølge Reuters har klubberne forfattet en fælles udmelding, hvor de gjorde klart, at de ønsker, at det udelukkende skal være præstationer i den hjemlige liga, der giver adgang til Champions League.

- Enhver semi-lukket model vil true værdien af nationale turneringer. Vi udtrykker også bekymring over den økonomiske og konkurrencemæssige indvirkning på Serie A med dette UEFA-forslag, skriver klubberne ifølge Reuters.

- Vi håber virkelig, at UEFA vil tage vores observationer i betragtning og vil samarbejde med de europæiske ligaer om at gennemføre en anden model, der bevarer bæredygtigheden for både de nationale mesterskaber og europæiske turneringer.

Juventus var ifølge nyhedsbureauet den eneste klub, der stemte imod, mens Inter, AC Milan, Roma og Fiorentina afstod.


Af Sara Margren
Søndag 16. juni