Luk

16-årig komet satte to rekorder i Barca-storsejr

| La Liga | 10 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Valencia 5-2
La Liga
2' 1-0 Ansu Fati
7' 2-0 Frenkie de Jong
27' 2-1 Kévin Gameiro
51' 3-1 Gerard Piqué
61' 4-1 Luis Suárez
82' 5-1 Luis Suárez
90' 5-2 Maximiliano Gomez
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Ansu Fati blev lørdag aften den yngste spiller til at score og assistere i samme kamp i La Liga, mens han også er den yngste målscorer på Camp Nou nogensinde.

Hvis ikke du allerede har bidt mærke i Ansu Fati, så er det formentlig noget, du allerede godt kan gøre nu. Den 16-årige komet har nemlig fået en fantastisk start for FC Barcelona.

Lørdag aften startede han for første gang på banen, da FC Barcelona mødte Valencia, og efter syv minutter havde han allerede noteret sig for en scoring og et oplæg i 5-2-sejren.

Dermed er han med 16 år og 318 dage den yngste spiller nogensinde til at score og lægge op til et mål i samme kamp i La Liga. Det skriver FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

Det unge stortalent har allerede taget rekorden som den yngste La Liga-målscorer i klubbens historie, da han for to uger siden scorede i sin anden kamp mod Osasuna.

Med dagens scoring er han også den yngste spiller, der nogensinde har scoret på Camp Nou - for alle hold - skriver FC Barcelona.

Ansu Fati er født i Guinea-Bissau, men han har boet i Spanien i de seneste ti år. Han har slået fast, at han vil spille for det spanske landshold, hvis han får muligheden.


Af Jonas Sand

10 kommentarer

Irakeren 00:27          
Tror folk, at han er, at finde i næste landsholdssamling? Eller er det alt for tidligt? Sikke en juvel vi har fået os!
Tropico 00:41          
Han har jo ikke spansk pas endnu, og selvfølgelig kommer han ikke på det spanske landshold efter kun et par gode kampe. Var han dansker, kunne det godt have været sket, men Spaniens hold er fra øverste hylde og smækfyldt med stjerner. Han er rigtig god, men så snart Messi er tilbage, så kommer han ikke til at få særligt meget spilletid - desværre.
Blaugrana11 01:10          
Tag den nu med ro. Han har gjort det over al forventning, men han er kun 16. Han skal både have tid og ro til at udvikle sig.
Han imponere lige nu, men lad os nu lige tage den med ro. Ellers ender han som bojan, og tusinde inden ham.
Hammeren 05:11          
Ser ud til at man er begyndt at tænke alvorligt på et generationsskifte i Barca. Mange unge spillere fra start i dag med succes.
Ryuk 07:41          
Hvis han havde spansk pas så kunne de jo udtage ham for at låse ham til Spanien, det er set flere gamge før, så selv ro på.
andershansen 07:52          
Der er flere eksempler på, at Spanien har givet debut til unge lovende spillere med dobbelt statsborgerskab for at låse dem. Af angribere fra Barcelona kommer Bojan og Munir umiddelbart i tankerne, men også vores egen Thomas Christiansen fik hurtigt debut i sin tid.
Nr25Lawgi 08:59          
Han er vel klodens største talent på nuværende tidspunkt ! Hold da helt op hvor er han skarp
Fredag 18. oktober