Luk

16-årigt Barca-stortalent nedlagde Wass og co.

| La Liga | 10 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Valencia 5-2
La Liga
2' 1-0 Anssumane Fati
7' 2-0 Frenkie de Jong
27' 2-1 Kévin Gameiro
51' 3-1 Gerard Piqué
61' 4-1 Luis Suárez
82' 5-1 Luis Suárez
90' 5-2 Maximiliano Gomez
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Ansu Fati scorede og lagde op i kampens første syv minutter, da FC Barcelona slog Valencia 5-2 i La Liga.

Lionel Messi sad fortsat ude med skade, mens Luis Suarez startede på bænken og fik comeback i anden halvleg, da FC Barcelona lørdag aften mødte Valencia og Daniel Wass.

Det er normalt én af de to stjerner, der løber med overskrifterne for FC Barcelona, men denne lørdag var det den blot 16-årige Ansu Fati, som satte gang i det hele.

Stortalentet startede på banen i sin første hjemmekamp for La Liga-mestrene, og han skulle blot bruge tre minutter på at komme på måltavlen.

Frenkie de Jong sendte et fladt indlæg i feltet, hvor Ansu Fati tog et godt løb og køligt bankede føringsmålet i kassen for FC Barcelona.

Fire minutter senere var rollerne byttet om, og stortalentet fik vist, at han også kan assistere. På venstrekanten tog han et godt træk, inden han smed et fladt indlæg i feltet, som De Jong udnyttede til at fordoble føringen.

Valencia var efterfølgende farlige et par gange, hvor især Kevin Gameiro var livlig hos udeholdet. Efter 19 minutter kom han fri til afslutning, men sendte bolden forbi. Syv minutter senere sad bolden i nettet, men i første omgang dømte dommeren offide.

VAR afslørede dog efterfølgende, at den franske angriber havde været på den rigtige side, og derfor kunne han sammen med holdkammeraterne juble over at have bragt spænding tilbage i opgøret.

FC Barcelona sad dog på det meste af opgøret, og især Ansu Fati var konstant en trussel. Der blev dog ikke scoret flere mål i første halvleg.

Kampens fjerde scoring kom syv minutter efter pausen, hvor Antoine Griezmann afsluttede. Jasper Cillessen kunne ikke holde bolden, der tog stolpen og hoppede tilbage i spil, hvor Gerard Pique opfangede riposten og gjorde det til 3-1.

Luis Suarez gjorde comeback efter en times spil, hvor han afløste Ansu Fati. Og den uruguayanske angriber skulle blot bruge ét minut på banen, før han havde scoret.

Fra kanten af feltet fik han alt for meget plads, og så kunne han flot sende bolden i kassen til 4-1.

Det samme var tilfældet otte minutter før tid. et kort stykke inde i feltet fik Suarez igen for meget tid, og så sparkede han bolden i kassen til 5-1.

I overtiden fik Maxi Gomez pyntet på resultatet, men kampen sluttede 5-2 til FC Barcelona, der tog de tre point.


Af Jonas Sand

10 kommentarer

bruger 150580 22:55          
Fati skal nok blive rigtig god...
Platon 16 22:59          
Man kunne næsten være så fræk at postulere at han allerede er god:-)
Chris4700 22:59          
Kongekamp med momentvis sprudlende spil og effektivt genpres mod et absolut tophold, til tider næsten som i de gode gamle dage :)
Mange historier i kampen, svært at fremhæve nogen frem for andre. Selvfølgelig Fati, er vi vidne til starten på noget helt specielt her? Suarez iskold og kynisk fra første berøring, Barca kan uden Messi, De Jong er ved at finde sig til rette, osv.
Barca80erne 23:01          
Super kamp...vigtigt at få målmaskinen Suarez tilbage så skal vi "bare" have styr på forsvaret.

Fati er og blive vild...utrolig så meget selvtillid og ro
Han har
Irakeren 23:09          
Som jeg sagde inden vi skulle møde Valencia, at det lugtede af en nedslagtning på grund af det kaos, der er i klubben lige nu. Virkelig en skam da jeg godt kan lide Valencia, jeg føler med fansene! En trænerfyring inden et vigtigt møde med Barcelona? Ejeren må være bindegal!

On topic:

Av av ham Ansu Fati er giftig!! Knægten stråler af selvtillid! To mål og en assist i fire kampe! Han skal ikke tilbage til reserveholdet! Lad ham blive på førsteholdet som en slags joker, når Messi og Dembélé er tilbage. Stærkt indhop af Suárez med to mål, han så virkelig skarp ud! Frenkie de Jong med sit første mål (og assist), han er en fryd for øjet!

Forsvaret er dog stadig en stor bekymring, de giver alt for meget plads til modstanderen, og har allerede lukket 7 mål ind i 4 kampe! Piqué er virkelig startet svagt! Arthur giver mig fuldstændig tryghed så snart han har bolden. Det er meget sjældent, at han mister den. Han kontrollerer hele midtbanen.
Maradona-Messi 23:30          
@Irakeren: Jeg er helt enig med dig angående forsvaret; det sejler for vildt! Piqué virker ugidelig og dækker ikke op, og Semedo løber konsekvent på den forkerte side af sin mand. Frem ad banen ser det fint ud, men man kan jo ikke blive ved med at skulle score 3-4-5 mål for at vinde en kamp.
MR. Buur 00:39          
Det er for vildt når man ser en så ung spiller med et sådan talent og som går ud og spiller og leverer på så højt et niveau.

Hvis Fati kan fortsætte den udvikling så har Barca en superstjerne på vej igen - mindes ikke at have set et så stort talent siden Messi kom frem.

Dejligt for en "rød" at se en Suarez tilbage på det niveau - jeg vil altid huske ham som en af de bedste angribere i klubben.

Man har vel altid brokket sig lidt over forsvaret i Barca.. og idag gav delte de da også gaver ud - men hvad gør det, bare der lukkes af i de tætte kampe og det var det ikke idag - man så jo et umotiveret og udspillet Valencia hold.
Tirsdag 15. oktober