LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

17 trænere på otte år: Dansker fik kanondebut

| 1. Division | 0 kommentarer
17 trænere på otte år: Dansker fik kanondebut
Foto: Lietuvos futbolo federacija

Infoboks

Nea Salamis - Enosis Paralimni
1. Division (16/12)
NordicBet 1,51 3,80 5,30
Oddset 1,52 3,75 5,10

Se Premier League hele weekenden

Stream live på Eurosport Player 

Advertisement
Fredag i sidste uge blev danske Carit Falch ansat som ny cheftræner for blandt andre Morten Duncan Rasmussen i cypriotiske Enosis Neon Paralimniou.

Mandag debuterede Falch med en meget tiltrængt 2-1-sejr over topklubben AEK, der netop havde slået Zürich i Europa League, hvor de også to gange har klaret uafgjort mod de bulgarske mestre Ludogorets.

En stor skalp for danskeren, der havde tre meget hektiske dage op til debuten.

- Det har været en meget vild oplevelse. Holdet arbejdede på en meget anderledes måde, end jeg gerne vil have dem til, så der var meget at ændre, og der var selvfølgelig også ting, vi ikke kunne nå at ændre på.

- I det lys var det også en kæmpe præstation at slå et kvalitetshold som AEK. Det var en ekstrem vigtig sejr for holdet og for mig som ny træner, siger Carit Falch til bold.dk og tilføjer:

- Jeg sov ikke i de tre dage, fordi der var så meget at få styr på. Jeg holder møder med staben og forsøger at få struktur på det hele - lave individuelle planer for spillere og skabe kontakt til U19-træneren med mere.

Svært job at få
Sejren var ENP's blot tredje i sæsonen, og de fik med de tre point lagt lidt afstand til den absolutte bund. De har dog stadig seks point op til top seks, der om 11 runder spiller mesterskabsslutspil.

- Det er masser af kvalitet i truppen, så spørgsmålet var egentligt bare, hvor hurtigt vi kunne få det til at hænge sammen, og nu startede det i hvert fald meget godt, siger Falch, der i sommer forlod jobbet som litauisk U21-landstræner og siden har søgt efter et klubjob.

- Det er ekstremt svært at få et job som dette på Cypern, og derfor er jeg også meget stolt. Hvis man kigger på de andre trænere i rækken, er det internationale navne med stor erfaring, og de er typisk lidt ældre end mig, siger Falch og fortsætter:

- Mine internationale kontakter er den eneste grund til, at jeg har fået jobbet. Jeg har arbejdet lidt for klubben i det seneste halve år. Blandt andet med at se på og anbefale spillere, og jeg var i klubben tre gange inden min ansættelse, så jeg havde allerede et vist kendskab til ledelsen.

- Og for mit eget vedkommende var det en stor oplevelse og vigtig læring at være landstræner i Litauen, men jeg skal arbejde med fodbold hver dag, og derfor skulle jeg have et klubhold som det næste.

Potentialet til top seks
Kravet til Falch er i første omgang at redde klubben fri af nedrykningsfare.

- Truppen har potentialet til top seks, og det vil vi forsøge at nå, det er topmålet. Men hvis ikke det lykkes, handler det om at undgå nedrykning.

- Men derudover er ejeren og ledelsen meget visionære, og de vil meget gerne udvikle klubben. Nedefra og op til førsteholdet omkring ting som teammangement og statistikker.

- De vil gerne gøre alt mere professionelt, og derfor har de valgt mig. Men samtidigt er det selvfølgelig et kæmpe pres, at vi skal undgå at rykke ud, siger Falch, der statistisk dog ikke skal forvente at få ret meget mere end et halvt år i jobbet.

17 trænere på otte år
ENP har således haft hele 17 trænere de seneste knap otte år - og seks trænere alene det seneste to og et halvt år.

- For mig er det utroligt spændende, at man aldrig kan vide, hvad der sker. Men jeg er valgt bevidst, fordi ledelsen har erkendt, at der har været en forkert strategi tidligere.

- De vil i en anden retning nu. De vil være mere tålmodige, så der kan blive opbygget en plan og et system. Så jeg håber så bare, at de også følger op på det, men det tror jeg nu meget på.

- Jeg har helt specifikt fået jobbet via min kontakt, som er klubejerens højrehånd. Min kontakt er med til at tage alle beslutninger, og han ved noget om fodbold. Det er ham, der har sagt; 'Hvis I vil den vej, så tag ham her', siger Falch, der har skrevet kontrakt til sommeren 2020.

Falchs næste opgave er endnu et tophold på hjemmebane. Apollon kommer således på besøg lørdag. 

mikael@bold.dk

Se Premier League hele weekenden Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 14. december