LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

19-årig blev West Ham-helt mod Arsenal

| Premier League | 33 kommentarer
Officielt: Liverpool skriver lang kontrakt med ung profil - se ham score på frispark her
Graulund og Grønkjær enige: Arsenal er underdogs mod Chelsea - misser CL med nederlag
Målmandsikon stopper efter 15 år i Premier League
Afslører Arnautovic, at han forlader West Ham her? Det ligner en afsked med fansene
Grønkjær analyserer Aubameyang: Han burde være let at dække op, men derfor er han så god
19-årig blev West Ham-helt mod Arsenal
Foto: Getty Images
Unge Declan Rice blev matchvinder for West Ham, som lørdag slog Arsenal med 1-0 i Premier League.

Lørdag var der lokalopgør på menuen i London, da West Ham hjemme på London Stadium tog imod Arsenal.

West Ham havde blandt andre den tidligere Arsenal-spiller Samir Nasri med fra start, og sammen med andre offensive profiler som Felipe Anderson og Marko Arnautovic skulle han forsøge at true Arsenals defensiv, som ofte har været udfordret i denne sæson.

Hos Arsenal havde manager Unai Emery foretaget otte ændringer fra sidste uges FA Cup-sejr over Blackpool, og det betød blandt andet, at der var blevet plads til Laurent Koscielny, Sokratis og Shkodran Mustafi i det centrale forsvar.

Arsenal fik en fin start på kampen, hvor franske Alexandre Lacazette kom frem til et par pæne muligheder.

West Ham overtog dog stille og roligt initiativet, og efter 26 minutters spil sendte Samir Nasri et fint skudforsøg forbi mål.

Få minutter senere var Felipe Anderson på spil, da han fik sendt en flad afslutning afsted, som strøg lige forbi den ene stolpe.

West Ham sluttede halvlegen af som det bedste hold, men mandskaberne gik til pause ved stillingen 0-0.

Pausen ødelagde dog intet for West Hams rytme, og efter et par minutters spil af anden halvleg tog hjemmeholdet føringen.

Her lagde Nasri bolden til rette for Declan Rice, som hamrede bolden i mål uden chance for Bernd Leno i Arsenal-målet.

Herefter overtog Arsenal initiativet på bolden, men det var sjældent, gæsterne for alvor blev farlige.

Efter 67 minutte var Arsenal dog tæt på udligningen, da Alex Iwobi fra en fin position i feltet fik sendt en flad afslutning lige forbi Lukasz Fabianskis mål.

Trods det store spilovertag lykkedes det ikke Arsenal at komme på tavlen, og West Ham fik dermed forsvaret 1-0-sejren hjem.

Holdet hopper dermed op på ottendepladsen i Premier League, hvor man har ti point op til Arsenal på femtepladsen.

Stream Arsenal – Manchester United på Eurosport Player
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen
Søndag 20. januar
Lørdag 19. januar