Luk

19-årig skaffede FCN remis i sidste testkamp

| International | 1 kommentar

19-årige Joachim Rothmann scorede sit tredje mål i opstarten, da FC Nordsjælland torsdag spillede 1-1 med svenske Kalmar i sin sidste testkamp. 

FC Nordsjælland stillede med en del normale reserver, da de tirsdag afviklede sin sidste testkamp denne vinter.

Men også profilen Mikkel Damsgaard spillede fra start sammen med blandt andre Mathias Rasmussen, Abu Francis, Ibrahim Sadiq samt nyankommende Ivan Mesik.

Ingen af de to klubber har endnu udsendt specielt meget information om kampen, men den endte 1-1 efter unge Joachim Rothmann udlignede efter 27 minutter efter en svensk træffer kort forinden.

- En stærk holdindsats fra start til slut. Vi skal arbejde med vores offensive kvaliteter. Vi skal være bedre til at udnytte de mellemrum, som vores modstander giver os i dag, siger assistenttræner Frank Hjortebjerg til klubbens Twitter. 

Det var 19-årige Rothmanns tredje scoring i en opstart, hvor FCN har slået Adwira Wacker med 2-0 og Leifering med 4-2, spillet 1-1 med Roskilde samt tabt 4-5 til AGF og 0-2 til CSKA Moskva.

FC Nordsjælland åbner sit forår med en hjemmekamp mod Horsens søndag eftermiddag.

Køb billetter til FC Nordsjællands kommende hjemmekampe her!


Af Mikael Blond
Fredag 28. februar
Torsdag 27. februar