Luk

19-årige Julie drømmer om Superligaen

| bold.nyt | 14 kommentarer
19-årige Julie drømmer om Superligaen
Foto: Privatfoto

Sønderjyllands eneste kvindelige fodbolddommer er 19-årige Julie Alsbro, der fortæller om store drømme og glæden ved at passe fløjten, men også en meget ubehagelig oplevelse.

Årets julekalender på bold.dk handler om ildsjæle i alle afkroge af fodboldens verden. Vi taler med Danmarks ældste fodboldspiller, Serie 3-maskotten 'Felle', landsholdets trofaste kok og mange flere frem mod juleaften.

Bag 16. låge i julekalenderen finder vi 19-årige Julie Alsbro fra Aabenraa, der er den eneste kvindelige fodbolddommer i Sønderjylland. Julie er trods sin unge alder allerede rykket op i Serie 4 og har i alt omkring 80 fodboldkampe på sit dommer-cv.

Interessen for fodbold har Julie haft, siden hun som seksårig selv startede til fodbold, men at hun skulle gå dommervejen lå ikke ligefrem i kortene. Det skete ved lidt af et tilfælde og skyldes blandt andet en handlekraftig far.

- Da jeg fyldte 15, jokede jeg lidt med min far om, at man kunne blive fodbolddommer. I starten mente jeg det nok ikke helt seriøst, men min far er typen, der lige skal ind og undersøge sådan noget, så det gjorde han og fandt ud af, at jeg kunne komme på kursus tre måneder senere.

- Jeg gik med til, at vi tilmeldte mig, og så måtte jeg se, hvad det var for noget, og så har det bare kørt derfra. At jeg skulle blive dommer var ikke ligefrem noget, der stod skrevet nogen steder, men jeg har altid interesseret mig for fodbold, fortæller Julie Alsbro og tilføjer:

- Da jeg gik i første klasse eller sådan noget, var vi ofte i hallen med fritidshjemmet, og der var nogle af drengene, som spillede fodbold. Jeg prøvede at være med og syntes, at det var meget sjovt, og så fik jeg overtalt mine forældre til at melde mig til et hold sammen med min søster i den lokale klub. Sådan startede det.

Udviklingen tog fart

Efter Julie var fyldt 15 år i november 2016, tog hun på DBU's dommerkursus i februar, og allerede en weekend eller to efter hun havde færdiggjort kurset, passede hun fløjten for første gang.

Debuten som dommer kom i en U13-drengekamp, og op til den kunne Julie Alsbro godt mærke nerverne.

- Jeg var rigtig nervøs, da jeg ikke havde prøvet det før, og når man selv har spillet fodbold i så mange år, ved man godt, at dommerne godt kan komme i fokus, hvis man får lavet nogle uheldige kendelser, men det gik heldigvis godt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Julie Alsbro passer fløjten. Privatfoto.

I første omgang blev Julie Alsbro ikke 100 procent overbevist om, at hun ville fortsætte med at være dommer, men den følelse kom stille og roligt, som kampene blev flere og flere.

- Jeg gik på efterskole, da jeg blev dommer, og det første år blev jeg egentlig ikke rigtig bidt af dommertjansen. Jeg syntes, det var fint, men jeg kunne mærke, at det var federe selv at spille fodbold.

- Men så et år efter blev jeg mere bidt af det og begyndte at prioritere det lidt mere. Jeg gik mere op i det og fandt mere tid til at dømme, og så begyndte jeg at få flere og flere U15-kampe. Det var rigtig fedt, og jeg kunne se, at nu begyndte jeg at kunne mere og mere som dommer, og så rykkede jeg ret hurtigt videre til U17.

- Det var i efteråret 2019, og så tog det virkelig fart. Der blev det virkelig fedt, og jeg prioriterede det nærmest 100 procent, hvilket førte til, at jeg en måned senere kom op i U19 og yderligere en måned senere startede i Serie 5.

- Efter tre måneder eller sådan noget kom der nye indplaceringslister, og så kom jeg op i Serie 4. Det tog virkelig fart, og det var nok også, fordi dommerklubben godt kunne mærke, at jeg begyndte at gå mere op i det, fortæller Julie Alsbro.

Blev kaldt møgluder og spyttet efter

Julie Alsbro lægger ikke skjul på, at man som dommer må lægge øre til en del, men i efteråret 2020 var den unge dommer ude for en særdeles ubehagelig oplevelse.

Under en højspændt Serie 4-kamp mellem Egernsund og Egen UI blev hun nemlig overfuset af en Egernsund-spiller, der sidenhen blev straffet med seks dages karantæne.

- Egernsund havde bolden og var på vej i angreb, og så følte en spiller, at han skulle have et frispark. Jeg råbte nej og slog ud med armene, fordi det var der altså ikke, og så råbte han 'hold kæft hvor er du ringe'.

- Jeg havde én gang sagt, at han skulle til at slappe af, så der fik jeg nok af det, fordi kampen også var godt oppe at koge, og så stoppede jeg spillet og viste ham det gule kort. Som reaktion på det kom han hen imod mig, pustede sig op og sagde igen, at jeg var ringe.

- Jeg gav ham så det andet gule kort, og da han så passerede mig, gav han mig et skub, og så vendte han sig rundt og fik sagt 'møgluder', inden han spyttede efter mig og ramte mig på armen, fortæller Julie Alsbro.

I situationen forstod Julie Alsbro ikke helt, hvad der netop var sket, men efterfølgende gjorde episoden ikke overraskende stort indtryk.

- Det er sådan noget, man ikke regner med, der sker. Selvom et hold måske har ry for at være lidt bisset, så er det alligevel for vildt, at det skal blive fysisk på den måde.

- Lige i situationen blev jeg meget paf og havde nok ikke helt fået registreret, hvad der var sket. Da jeg kom ud i bilen og fik lov at reflektere over det, var jeg grædefærdig, og i ugen efter var jeg også rimelig påvirket og blev ved med at tænke på situationen. Det var bare ikke en rar oplevelse, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Alt i alt ser Julie Alsbro flest positive ting ved at være dommer. Privatfoto.

Julie Alsbro oplever generelt store respekt, og hun tvivler på, at ovennævnte episode opstod, fordi hun er kvinde, men alderen spiller måske en rolle, mener hun.

- Jeg tror ikke, det har så meget med mit køn at gøre. Det er svært at sige, for jeg har jo ikke prøvet at være en mandlig dommer, men mit indtryk generelt er, at spillerne måske er ekstra påpasselige med at råbe ad mig, fordi de godt ved, at der er sexisme-debatten og den slags.

- Det kan godt være, det er, fordi jeg er ung. Spillerne har måske ikke den samme respekt for mig, som de har for en ældre og rutineret dommer, siger Julie Alsbro.

Det positive overskygger det negative

Fra Champions League til Serie 6 gælder det, at dommeren ofte er i fokus og sjældent er banens mest populære, men trods ubehagelige oplevelser og alverdens tilråb er Julie Alsbro rigtig glad for dommertjansen.

- Mange spørger mig tit, hvorfor jeg gider at være dommer, når man skal lægge øre til så meget, men jeg synes, at alle de gode oplevelser er så meget mere værd end de tilråb. Det positive overskygger det negative.

- Man må lægge øre til en del, men når man har hørt nok på det, vænner man sig lidt til det, og så længe det er i en forholdsvis sober tone, så er det fint nok. Fodbold er følelser, og sådan skal det være.

- Selvfølgelig er der grænser, men som fodbolddommer må man nok bare acceptere, at man skal høre på lidt af hvert, siger Julie Alsbro og tilføjer:

- Når man har været ude og dømme en kamp, og spillere eller trænere kommer hen og siger, at jeg dømte godt, eller at det var den bedste dommerpræstation længe, så behøver jeg næsten ikke noget honorar. Det er guld værd at få at vide.

Artiklen fortsætter under billedet

Julie Alsbro nyder fællesskabet i forbindelse med dommertjansen. Privatfoto.

Når snakken falder på store oplevelser, husker Julie Alsbro tilbage på en hektisk, men særdeles lærerig weekend i 2019.

- Sidste år blev jeg inviteret til Næstved for at dømme i en weekend sammen med to piger på samme alder. Der var talentsamling med en masse dygtige spillere, og så dømte vi én kamp hver både lørdag og søndag, og det var med en masse udviklere på, og vores kampe blev optaget og efterfølgende gennemgået på video.

- Det er én af de oplevelser, der var virkelig fede, og jeg snakker stadig med de to piger, selvom de er fra København og Bornholm. Det netværk, man også får som dommer, er helt fantastisk, siger hun.

Superligaen er det ultimative mål

Julie Alsbro er glad for og stolt af den rejse, hun allerede har været på som dommer, men samtidig sigter hun endnu højere.

- Det ville være mega fedt at blive professionel dommer en dag. Det ultimative mål er Superligaen, og det handler om at tro på det og så se, hvor langt det tager mig.

- Helt realistisk ved jeg ikke, om jeg når så langt, men det er da målet. At dømme noget 2. division ville da også være at komme langt, siger Julie Alsbro og fortæller om vejen frem:

- Der er nogle kurser fra DBU, som man skal igennem for at kunne rykke op. De prøver så vidt muligt at give os kampe i det, vi er højst rangeret i, og for mig er det jo så Serie 4 nu.

- Engang imellem får man en udvikler med ud til kamp, og vedkommende vurderer blandt andet mine kendelser, mine løb og min ledelse, og så får man en karakter og en evaluering på kampen. Sidst på sæsonen sidder der så et udvalg og gennemgår de unge dommere, kigger på vores udvikling og vurderer, hvem der skal rykke op.

- Man skal præstere, når man har udvikler på, så jeg kan da godt blive lidt mere nervøs, men samtidig ved jeg jo godt, at det er for at hjælpe, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet

Julie Alsbro drømmer om en fremtid som professionel dommer. Privatfoto.

I de senere år er flere kvindelige dommere nået til tops og dømmer både Premier League og Champions League, hvilket har givet Julie Alsbro blod på tanden.

- Jeg har været glad for at se, at der kommer flere og flere, og at det ligesom også er muligt. Det er fedt at se, at der er kvindelige dommere, der kan nå så langt, og det giver også en stor motivation, siger hun.

Julie Alsbro blev færdig på gymnasiet i sommer og holder for tiden sabbatår, hvor hun arbejder som lærervikar og har god tid til at få løbet en masse meter i dommeruniformen, når corona-situation ellers tillader, at der bliver spillet fodbold i serierne.

Når sæsonen virkelig er i gang, er det ikke unormalt, at Julie passer fløjten tre gange om ugen, så kursen mod de 100 kampe som dommer er i den grad sat.


Af Martin Schmidt

14 kommentarer

bruger 150809 07:22          
Jeg så dig dømme en kamp i Haderslev , du gjorde det super godt,og dejligt at du er kommet videre efter din ubehagelige episode.
Jillionaire 08:12          
Jeg ved hvem vedkommende er og har spillet mod ham en del gange.. Desværre er han den type spiller generelt!
Jeg så den kampen, det hører ingen steder hjemme..
Julie er en meget dygtig dommer
bruger 162968 08:14          
God artikel om et vigtigt emne, held og lykke med karrieren til Julie, i Nordsjælland har vi flere kvindelige dommere, og de er ligeså gode som deres mandlige pendanter
Frakørsel 1 08:25          
Fed artikel. Jeg har tit tænkt på hvorfor folk var dommere.
Munchen 08:35          
Har altid tænkt, at det at være dommer er et møgjob. Man skal holde til en del ytringer og lægge ører til meget lort, som endda kan monde ud i fysisk overgreb - i mine øjne et utaknemmeligt job. Før det professionel plan findes der jo alverdens tåber i serie-rækkerne! DeT er netop dem der nok Er de værste at dømme, så kan hun komme højere op i rækkerne, så har hun været igennem det værste!
Hun er sgu sej, - godt gået. Håber det lykkes for dig!
fcmaltid 08:59          
Alle dommere er elendige og det gør ingen forskel om det er mænd eller kvinder! :D

Spøg til side, så er det fedt, at der er nogen der gider være dommere og fedt, at der er unge drenge og piger, der kaster sig ud i det. Uanset hvor sure vi ind imellem er på dem, så ville det jo blive vanskeligt at spille fodbold uden. Og når ret skal være ret, så gør de det jo som regel også okay.

Held og lykke til Julie og fuld fart mod Superligaen!
Stankovic 09:03          
God artikel om et vigtigt emne, held og lykke med karrieren til Julie, i Nordsjælland har vi flere kvindelige dommere, og de er ligeså gode som deres mandlige pendanter
Selvfølgelig gør kvinder det ligeså godt som mænd.
Søndag 18. april