Danmark -2. div-klub håber på 35-årige Thomas Dalgaard
2020-01-27 11:42:47
Foto: Getty Images

2. div-klub håber på 35-årige Thomas Dalgaard

Thomas Dalgaard skal efter planen bombe for VSK Aarhus i 2. division i foråret, bekræfter klubbens manager. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

VSK Aarhus tabte lørdag 0-1 til Brabrand i en testkamp, og det var med en yderst velkendt herre i angrebet. 

35-årige Thomas Dalgaard var således med for VSK Aarhus, og Superliga-topscoreren fra 2013/14-sæsonen spiller efter planen hos aarhusianerne i foråret. 

- Vi regner med, at Thomas spiller hos os i foråret, men den er ikke 100 procent lukket endnu, siger VSK Aarhus-manager Jens Gjesing til bold.dk og fortsætter:

- Thomas har lavet mål alle steder, han har været, og han er lidt en type boksspiller, der ikke hænger på træerne længere. Han er superdygtig til at stå de rigtige steder, og sådan en type har vi lidt manglet. 

Dalgaard lavede i efteråret 16 mål i løbet af 14 runder for Silkeborg KFUM og er topscorer på tværs af de fire Danmarksserie-puljer.

Dalgaards CV tæller blandt andet ophold i Randers FC, Maniaspor, Skive, Viborg, Heerenveen, OB, SønderjyskE og Vendsyssel. 

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce