2. div-spiller uden underarm vil være prof.

Årets julekalender på bold.dk handler om ildsjæle i alle afkroge af fodboldens verden. Vi taler med Danmarks ældste fodboldspiller, Serie 3-maskotten 'Felle', landsholdets trofaste kok og mange flere frem mod juleaften.

18. kalenderlåge gemmer på en ung mand, der tillader sig at drømme stort og som gør alt, hvad han kan for at nå sit mål.

21-årige Marius Kryger Lindh er født uden det meste af højre underarm, men det handicap skal blot være en note i Marius' liv, hvis det står til ham selv, der til daglig spiller højre kant i 2. divisionsklubben Slagelse.

For Marius vil vise for andre med et handicap, at alt kan lade sig gøre – også selv om man mangler en del af kroppen, og derfor er ambitionerne da heller ikke mindre, end at Marius drømmer blive professionel fodboldspiller og blande sig i de store ligaer.

- Mine ambitioner ender ikke i Slagelse. Mine ambitioner er endnu større. Jeg vil vise, at en, der mangler noget af underarmen, ikke skal begrænse sig. Jeg vil vise, at alt kan lade sig gøre med den rette indstilling, siger Marius til bold.dk og fortsætter:

- Selvfølgelig handler det også om talent, men mest af alt mentaliteten. Derfor er mine ambitioner endnu højere end Slagelse og så må vi se, hvor det bærer hen.

- Min største drøm er at spille Premier League, som man sidder og ser i fjernsynet. Men det er klart, at jeg vil tage det et skridt af gangen. Om det hedder 1. division om et år eller Superliga, det må tiden vise, men Premier League er den helt store drøm.

Marius håber, at han med sin tilgang til sine drømme kan være en stor inspiration for andre, der selv har et handicap.

- Det er utroligt vigtigt for mig at være et forbillede for andre. Om det er en underarm, en ben eller noget tredje, man mangler, så kan tingene sgu godt lade sig gøre. Der er ikke noget, der skal sætte begrænsninger, og det, synes jeg, er en utrolig vigtig del at holde fast i, siger han og tilføjer:

- Jeg vil gerne vise, at alt kan lade sig gøre, om man mangler armen eller ej.

Artiklen fortsætter under billedet.

'Enarmet tyveknægt' kostede rødt

Marius' halve arm bliver af og til brugt som skyts for modstandere, der vil provokere Slagelse-kanten.

Men han kan selv være lidt af en hård negl på banen, så kommentarer om den manglende underarm er ikke noget, der rammer Marius hårdt.

I stedet kan kommentarerne give bagslag for modstanderne, og så står Marius pludselig med en fordel, fortæller han.

- Kommentarerne går mig ikke så meget på. Nogle ville måske se det som en ulempe, men igen, så vender jeg tingene til det positive og gør det til en fordel. Jeg er sgu ligeglad, om jeg bliver svinet til.

- Når man er inde over kridtstregen, kan alt ske, og jeg kan selv sige nogle dumme ting og være en bisse, siger han og fortsætter:

- Der er en, der har fået rødt kort for at sige 'din enarmede tyveknægt' til mig, men det betyder ikke noget for mig. Jeg er videre, bliver ikke ked af det eller stødt på nogen måde.

- Han fik det røde kort, så på den måde blev det jo en fordel for mig.

Mængden af kommentarer er svingende, fortæller Marius, der mener, at det afhænger af, hvor tændt han selv er.

- Hvis jeg har provokeret min modstander, hvorfor skulle han så ikke svare igen og sige noget om min arm?

Bissetricks: Hiver i modstanderen og mål med armen

Og Marius' handicap åbner for, at han selv kan drage fordel af lidt bissetricks.

- Jeg har nogle små tricks, jeg bruger. Hvor godt det er at nævne, ved jeg ikke, men nu prøver vi. Jeg har en lille krog fra albuen og ned, som jeg kan bruge til at hive fat i armen på modstanderen, hvor dommeren måske ikke kan se det.

- Det er en fordel for mig nogle gange, og så har jeg også scoret et mål, hvor jeg strakte armen, men fordi den ikke var længere, kunne dommeren ikke se det.

I kampens hede mener Marius, at han kun mærker underarmens fravær, når der skal kastes indkast - men det har han fundet en løsning på.

- Indkastene kan være svære, men jeg har mulighed for at tale med dommeren om det inden kampen, og jeg kan sagtens slippe den over hovedet, hvis det er. Så er det da rigtigt, at reglerne siger, man skal have to hænder på bolden, hvilket ikke er muligt for mig, men det kan lade sig gøre. Så jeg synes ikke, det er en ulempe mere, siger han.

Desuden har corona-tiltagene i 2. division også gjort det nemmere for Marius at ønske god kamp.

- Jeg plejer at bruge venstre hånd, men under coronatiderne, har man jo bare knyttet hånden, så det har været lige til at tage stumpen op og sige 'god kamp'. Det har været lidt nemmere, siger han med et stort grin.

Inden kampen er Marius dog hæmmet, når støvlerne skal snøres, og det er i den situation, han mest af alt mærker fraværet af den højre underarm.

- Jeg tænker ikke rigtig over, at jeg har et handicap, men der er jo selvfølgelig nogle udfordringer, og det at snøre mine snørebånd er eksempelvis svært, og det er vel der, hvor jeg mærker det mest.

- Eller, jeg har jo ikke prøvet andet, så det fylder ikke noget, for det er blevet normalt, at jeg bare smider støvlen i vejret, og så kommer en af holdkammeraterne og hjælper.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jagtede drømmen på scholarship i USA

Marius tog i januar et skridt mod et liv som professionel, da han skiftede tilværelsen i Danmark ud med et scholarship på Barton Community College i USA, hvor han ved siden af daglige træninger skulle læse Sportsmanagement.

Han nåede at være i USA et par måneder, før coronavirussen satte en midlertidig stopper for udlandsopholdet.

- Jeg tog derover for at prøve at slå igennem som professionel den vej rundt. Jeg vurderede, at jeg havde brug for at prøve noget i udlandet, og selv om det kun blev til to-tre måneder, så fik jeg meget ud af det.

- Men turneringen blev aflyst, så mine fodbold-muligheder var bedre herhjemme, og det er her, mit fokus ligger nu.

Marius Kryger Lindh blev som U19-spiller rykket op i Slagelses førsteholdstrup et år før tid, men valgte så at tage til Barton. 

Nu er han altså tilbage i Slagelse, hvor det i denne sæson er blevet til 13 kampe på klubbens førstehold. Han har scoret et mål.

Hvad skal der til for at begynde at tage nogle af de skridt mod drømmen?

- Jamen, det handler om udvikling. Jeg skal arbejde hårdt og tro på, at alt kan lade sig gøre. Jeg sørger for at selvtræne for at blive endnu bedre hele tiden. Min hverdag er struktureret, og jeg sørger for at gøre alle mine ting. Jeg holder styrketræningen ved lige, og det stenhårde arbejde er en rigtig stor del af det.

- Det kræver selvfølgelig også noget held. At man måske spiller en rigtig god kamp, når de rigtige øjne kigger på en, det er klart.

Bruger fritiden på selvtræning

Det er ikke til at tage fejl af, at Marius mener det, når han siger, at han har større ambitioner. 

Blandt andet fortæller han, at ambitionerne har gjort, at han har takket nej til det danske paralandshold, der ville have ham til at løbe 400 og 800 meter i den rødhvide dragt.

Fodbolden fylder altså mere end det meste i den 21-årige vestsjællænders verden, og derfor har han og tvillingebroren August da også travlt med at gå i haven hjemme i Sorø for at selvtræne, når Marius ikke er til træning i Slagelse eller til træning i styrkecentret.

- Vi har to 11-mandsmål i haven og en M-station (en mobil træningsvæg, red.), så der bliver givet gas derude ved siden af fodbolden. Så når jeg ikke er oppe at styrketræne eller til træning, så er jeg stort set i haven, fortæller Marius.

For godt fem år siden fik Marius udviklet en protese, så han kunne øge sin træningskapacitet i styrkecentret, og det betyder, at han nu styrketræner fem gange om ugen for at være så godt muligt stillet på fodboldbanen.

Faktisk startede den store mængde styrketræning med at være en forberedelse til livet som seniorspiller, da Marius var 16 år gammel.

- Det er absolut mine ambitioner, der ligger til grund for den forberedelse, jeg har lavet. Det er vigtigt at kunne stå imod, når man går fra ungdomsfodbold til senior. Der er bare forskel fysisk, og det har været utroligt vigtigt for mig at få protesen, så jeg kunne gøre mig klar til at stå imod. 

- Det har gjort en enorm forskel for mig i transitionen, hvor jeg er kommet op at slås med nogle store drenge.

Som seksårig har Marius desuden gået til fysioterapeut, så han kunne balancere og kompensere på den rigtige måde.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Var altid den, der klatrede højest

Den optimistiske tilgang til de udfordringer, som det medfører at måtte undvære den ene arm, har Marius fået med hjemmefra.

Forældrene har, som han nu selv gør, set alle muligheder være åbne, og det betød, at Marius allerede som helt lille overkom masser af udfordringer.

- Jeg har aldrig været forhindret eller mærket af, at jeg manglede en arm. Jeg har lært at klare mig selv og gøre tingene, hvis jeg ikke kunne. Jeg har set på min bror, når han har gjort noget, og sagt, det skal jeg også kunne, siger han og fortsætter:

- Jeg har altid været den, der der klatrede højest i træerne, jeg lærte at cykle først og været aktiv i at ville lære ting hurtigst muligt.

- Mine forældre har altid bakket op og sagt, at jeg kunne det hele. Der har ikke været noget, hvor de har sagt: 'Det kan du ikke, Marius, eller det er nok bedst, du lader være'.

- Det har altid været positivt og alt har kunnet lade sig gøre. I fodboldverdenen har det også båret mig langt. Min mentalitet siger, at jeg ved, det kan lade sig gøre, og det har jeg taget med mig.

- Har heldigvis været foruden mobning

Som bekendt kan Marius' fraværende underarm medføre en del kommentarer fra modspillere, men mobning har den optimistiske kraftkarl ikke været udsat for – og det takker han blandt andet sit gåpåmod for.

- Jeg er aldrig rigtig blevet mobbet. Jeg tror, det ville sætte nogle tanker i gang, men jeg har heldigvis været foruden det, og jeg tror, at min mentalitet og tilgang til tingene har bidraget til, at jeg ikke er blevet mobbet, siger han og tilføjer:

- Jeg har også altid haft en god omgangskreds, hvor det er blevet ved venskabelige drillerier. Men dem griner jeg kun af, for det er sjov og spas.

Marius aner endnu ikke, om turen kan gå tilbage til USA for at fortsætte sit scholarship på Barton Community College, da coronavirussens følger fortsat er svære at spå om.