LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

23-årige Toft sætter karrieren på standby

| Urvalsdeild | 0 kommentarer
23-årige Toft sætter karrieren på standby
Foto: Getty Images

Infoboks

Se West Ham - Fulham

Stream live på Eurosport Player  

Advertisement
Den tidligere AaB'er Rolf Toft vender tilbage til Danmark efter godt to år i Island, men regner med at sætte sin professionelle karriere på standby og tørne Jyllandsserie-klubben Nørresundby.

23-årige Rolf Toft bidrog med seks kampe i AaB's mesterskabssæson i 2013/14, inden han drog videre i karrieren og senere i 2014 bombede islandske Stjarnan til klubbens første mesterskab nogensinde.

Siden fulgte en blandet sæson hos Vikingur i Island i 2015 og senest et mindre godt ophold i Valur, som Toft nu har sagt farvel til.

- Jeg var ikke interesseret i at fortsætte, og de ville ikke beholde mig, når nu jeg ikke spillede mere, siger Toft til bold.dk og fortsætter:

- Jeg startede inde eller kom ind i de fleste kampe, men når man spiller som dansker i Island skal man gerne være med fra start hver gang. Jeg fik chancen efter Nikolaj Hansen blev skadet, men efter en skidt kamp af hele holdet, blev jeg sat af, og så begyndte holdet at vinde og vinde. Og så var det svært at komme tilbage.

Den unge offensivspiller har nu besluttet sig for at vende tilbage til Danmark og drosle ned på karrieren.

- Jeg tager et break fra professionel fodbold og begynder på en uddannelse nu. Min fokus vil være på familien, venner og uddannelse, og så er aftalen desuden, at jeg starter op i Nørresundby, som jeg har trænet med hos tidligere, siger Toft, der ikke helt lukker døren for divisionsholdene.

- Der skal være virkelig spændende, hvis jeg skal spille 1. division eller 2. division, men jeg udelukker det ikke. Jeg havde det egentligt godt i Island, men der er bare langt til Danmark, når man ikke spiller mere end jeg gjorde. Jeg har stadig glæden ved fodbold, men lige nu bliver det bare på et lidt lavere blus end tidligere.

26 kampe og to mål nåede Toft i AaB, men det blev til 14 mål i 66 kampe i Island. 

mikael@bold.dk

Se West Ham - Fulham Stream live på Eurosport Player  
Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 22. februar
Torsdag 21. februar