LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

24. dec: Tre brødre og en prins

| 2. Division | 4 kommentarer
24. dec: Tre brødre og en prins
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Infoboks

Se alle kampe fra Europa League

Stream live på Eurosport Player 

Advertisement
Bag den 24. og sidste låge af bold.dk’s julekalender anno 2013 gemmer sig historien om tre brødre og deres sidekick, der spillede sammen i Avarta og satte gang i den først i Danmarksserien og siden 2. division.

Brødrepar i dansk fodbold findes der nogle stykker af, som de foregående 23 dage gerne skulle have givet en ide om. Men tre brødre, der alle spiller fodbold, og det endda i en periode på samme hold, er vist lidt af en sjældenhed.

Oven i købet har dagens brødretrio en så nær ven, at han regnes for den fjerde bror. Fælles for de fire er, at de satte grå hår i hovedet på både modstanderne og deres egen overbærende træner. Velkommen til låge nummer 24 og røverhistorien om Fosgaard gange tre - og en halv.

Fodboldfamilien Fosgaard
Det hele startede i Rødovre, hvor Bo Fosgaard i 1980’erne udover at blive danmarksmester og pokalfighter med KB også fik tre sønner i rask rækkefølge: Jesper først, så Anders, og til sidst Lasse.

Mellemste bror Anders rykkede som den første til den lokale klub Avarta, hvor han blandt andet vandt to Danmarksmesterskaber for lilleputter og drenge i 1996 og 1998 med et hold, der også talte Martin Bergvold, Morten Bertolt og Olcay Senoglu.

Siden kom lillebror Lasse og storebror Jesper også til, og så havde man balladen i Avarta, der på tidspunkt spillede i Danmarksserien.

- Det var den fedeste tid, da vi tre spillede sammen, det er der slet ikke nogen tvivl om. Det var en speciel oplevelse, og vi spillede kanon fodbold, det år vi rykkede op, fortæller Anders til bold.dk.

Resultaterne og oprykningen sad i skabet. Men brødrene var ikke just dydsmønstre til træning eller kamp, husker Avartas daværende træner Christian Grønbæk.

- Noget af det, der altid var spændende til træningerne, var, om brødrene var klar til at træne eller bare var i minus fra start af. Og det var jo aldrig dem, der var noget galt med, men altid træningsøvelserne. De var altid efter hinanden, og til en af træningerne kom de så op at slås, fordi den ene var dårlig efter den andens mening - det var Jesper og Anders. Sådan var de, og det brugte vi meget tid på, siger Christian Grønbæk.

- Vi havde vores ture med ham både på og uden for banen, siger Anders.

- Men Christian var altid utrolig god til at tage den med ro, når vi havde vores hysteriske anfald, siger mellemste bror.

- Han har lidt været babysitter for os i nogle tilfælde, og også psykolog samtidig, griner Lasse.

Som storebror prøvede Jesper i starten at holde lidt snor i det hele. Det droppede han hurtigt.

- Jeg røg meget godt med på deres julelege. Jeg kan ikke rigtig sige mig fri fra at have været en del af det. Jeg prøvede i en kort periode, men det lykkedes ikke i særlig lang tid. Når man har konkurrencegenet, vil man vinde for hver en pris, og især mod sine brødre, siger Jesper.

Prinsen af Avarta
Som om det ikke var nok for Christian Grønbæk og Avartas modstandere at holde snor i Fosgaard-brødrene, havde de en tro væbner i form af Søren Weibel. Han var - og er - en tæt ven af Fosgaard-klanen. Alt efter behag blev han kaldt ’den fjerde Fosgaard’ eller ’Prinsen af Avarta’.

- Han kom til Avarta, da jeg havde været der et halvt år, og han var lige så skør oven i hovedet som os andre, og han blev den fjerde Fosgaard-bror med det samme, siger Lasse.

- Hvis vi kunne råbe og skrige, så kunne han også. Vi havde det pissesjovt. Der kan man snakke om, at fodbold var en hobby, og det var en fornøjelse at komme til træning hver gang. Det var som at være nede på græsset og spille med sine bedste venner. Men havde det været på højere niveau, havde vi nok ikke fået lov til at te os, som vi gjorde dengang.

- Vi gik sammen hele tiden, både før og efter træning. Og så var vi nok meget ens på banen, i hvert fald mig og Jesper og Lasse. Vi råbte og skreg og skabte os lidt. Så blev jeg kaldt den fjerde Fosgaard-bror, husker Søren Weibel.

- Vi er helt vilde konkurrencemennesker og hader at tabe til hinanden. Når vi ikke var på hold sammen til træning, blev der hånet og drillet. Når vi så var på hold sammen og scorede, så kunne vi godt bruge to minutter på en jubelscene.

Tilnavnet Prinsen af Avarta fandt Rune Diament (der på tragisk vis gik bort sidste år) på, fordi Weibel kunne te sig, som om han ejede det halve kongerige. Det kan træner Christian Grønbæk skrive under på.

- I et af spillene ville han så ikke være med, da det hold, han var kommet på, var dårligere end det andet, så han satte sig ud på sidelinjen som en anden lille dreng fra børnehaven og var sur. Så måtte pædagogen (hvormed Grønbæk mener sig selv, red.) så ud og tale ham i det rette humør, sådan at han kunne forsætte med træningen. Det var på det tidspunkt, hvor han var topscorer for holdet, og vi var på vej i divisionerne, siger Grønbæk.

- Det var jo Danmarksserien og mest sjov og ballade, forklarer Weibel sig.

- Og måske hørte vi ikke lige efter, hvad træneren sagde hver gang. Men jeg fik også hurtigt at vide af Grønbæk, at ’det kan godt være at du er prinsen af Avarta, men jeg er kongen, så nu hører du efter’, griner Weibel.

Både Søren Weibel og storebror Jesper er angribere, og som topscorer var Weibel først på holdkortet. Men der var nu også godt med spilletid til Jesper, der havde skiftet en ellers lovende ishockeykarriere ud med grønsværen på grund af en knæskade.

- Jeg var heldig at få en del spilletid, fordi Søren ofte sad ude med karantæne. Han havde næsten bedømmer på, hver gang han skulle spille, for at se om han lavede noget uartigt. Så jeg fik en del kampe og scorede også en del mål både i Danmarksserien og 2. division, siger Jesper.

Minderne fra Espelunden
Siden den fælles tid i Avarta førte karrieren brødrene og prinsen hver sin vej: 27-årige Lasse er fuldtidsprof i Lyngby, 31-årige Jesper overvintrer sammen med Avedøre på en oprykningsplads i Danmarksserien, mens 29-årige Anders efter en rundtur i et par andre klubber er tilbage i Espelunden hos Avarta i 2. division Øst. Det samme gælder Søren Weibel.

- Vi gjorde nogle gode ting sammen i Avarta og havde en rigtig god periode, siger Lasse.

- Men jeg er ikke helt sikkert på, at det ville være lige så temperamentsfuldt, hvis vi spillede sammen nu. Jeg er sikker på, at der var nogle tilskuere, der rystede på hovedet dengang, når de hørte, hvordan vi snakkede til hinanden. Det er nok noget, der ligger til brødre generelt, at man har en ide om, hvordan tingene skal være, og man er ikke så gode til at høre efter de andre, siger Lasse.

- Jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle spille på et sådant niveau på grund af min lidt sene karriere. Men det var fantastisk at spille i divisionerne, og det var endnu mere fantastisk at spille med mine brødre. Og så på et hold, hvor der var rigtig mange lokale drenge, og vi kendte hinanden og omgik hinanden privat. Det var en fed tid og nogle sindssygt fede mennesker. Det var en perfekt tid, siger Jesper.

Brødrene har også pæne ord til overs for træner Christian Grønbæk - måske som en slags kompensation for at have været kropumulige i sin tid.

- Vi havde vores ture med ham både på og uden for banen. Men Christian var altid utrolig god til at tage den med ro, når vi havde vores hysteriske anfald. Han var utrolig god til at snakke med sine spillere og få det bedste ud af dem. Han har betydet rigtig meget for os. Det tror jeg også godt, at han ved, siger Anders.

Søren Weibel har holdt kontakten til Fosgaard-klanen ved lige. I stor stil.

- Jeg bor 50 meter fra dem, og vi er sammen tre-fire gange om ugen. Vi er rigtig tætte stadigvæk. Men jeg har også en kæreste, jeg skal passe engang imellem, griner Søren Weibel.

De sidste bevingede ord kommer fra træner Christian Grønbæk, der efter syv år i Avarta takkede af i efteråret.

- Det gode ved den tid var, at holdet bestod af rigtig mange spillere, der ikke havde spillet divisionsbold, og det at se dem udvikle sig til divisionsspillere, det var fantastisk som træner. På trods af det, var det ikke sulten hos spillerne om at blive divisionsspillere, der inspirerede dem, men derimod fællesskabet og det sociale, siger Christian Grønbæk.

Det runder årets julekalender på bold.dk af for denne gang. Vi håber, I har nydt at læse med - glædelig jul!

kristian@bold.dk

Se alle kampe fra Europa League Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Kristian Anker-Møller
Torsdag 21. februar
Onsdag 20. februar