LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

27-årige Perch-Nielsen stopper karrieren

| NordicBet Liga | 2 kommentarer
27-årige Perch-Nielsen stopper karrieren
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

Infoboks

Næstved - AaB
Sydbank Pokalen (14/03)
NordicBet 4,45 3,65 1,83

Se Premier League, Superliga og Europa League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
27-årige Tobias Perch-Nielsen må på grund af varige knæproblemer lægge støvlerne på hylden.

Tobias Perch-Nielsen scorede fire mål i syv kampe for Næstved i denne sæson, inden angriberen løb ind i en knæskade, der kostede den sjette operation gennem karrieren.

Nu må 27-årige Perch-Nielsen sige stop. Smerterne i knæet er for store.

- Der er meget lidt brusk tilbage, og mit korsbånd er en del løsere end det andet. Der er ikke så meget menisk tilbage, og der er også slidgigt. Nu kan det bare ikke mere, siger Perch-Nielsen til bold.dk.

- Jeg har prøvet at genoptræne, men jeg har så mange smerter i knæet, at jeg må lægge støvlerne på hylden. De helt basale ting som at cykle og bare at lunte gør ondt, og det er ikke noget, der bliver bedre.

- Jeg har vendt tingene mange gange i hovedet, men det er det rigtige valg. Nu har jeg to børn, som jeg også gerne vil lege med i haven og cykle en tur med i skoven, og jeg prøver med genoptræning at få en normal dagligdag til at køre.

Perch-Nielsen er afklaret med beslutningen, men ærgrer sig over, at skader gang på gang har ødelagt det for ham.

- Det er mega hårdt. Nu har jeg prøvet at leve af det, og det er ikke kun det at spille fodbold, også fællesskabet i omklædningsrummet.

- Jeg har været afklaret i et stykke tid, men det er stadig hårdt at se fodbold i fjernsynet, for det har været så stor en del af ens liv i så mange år.

- Det har været ekstra hårdt med mine mange skader, fordi de ofte er kommet, efter jeg har været inde i en god stime. Det er helt vildt frustrerende, at jeg ikke har kunnet komme over de skader.

Perch-Nielsen ser tilbage på oprykninger i Viborg og særligt Hobro som karrierens højdepunkter.

- Det var fantastisk at rykke op i Superligaen med Viborg, selvom jeg ikke fik så meget spilletid under Ove Christensen. Men det vildeste og fedeste var at rykke op med Hobro, for det var der ingen i Danmark, der troede på.

- Det var en fantastisk rejse og et specielt fællesskab. Vi havde jo ikke de bedste fodboldspillere, men kollektivet var så stærkt under Jonas Dal, at man ville gøre alt for hinanden, fordi man også var gode venner uden for banen.

27-årige Tobias Perch-Nielsen helliger sig nu sit civile job og tænker ikke pt. på at vende tilbage til fodboldens verden.

sara@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Sara Margren
Lørdag 16. februar
Fredag 15. februar