LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

2.divisionsprofil bliver ikke kimet ned

| NordicBet Liga | 10 kommentarer
2.divisionsprofil bliver ikke kimet ned
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk
Der har ikke været en eneste henvendelse på årets profil i 2. division vest, kantspilleren Peter Rask Jensen. Det tager han ikke så tungt, for han bare gerne rykke op med Aarhus Fremad.

Som ynglinge-spiller tørnede Peter Rask Jensen rundt på Vardes-hold langt nede i rækkerne, men siden har karrieren taget fart for den hurtige kantspiller med de dejlige driblinger. Efter at have slået igennem på Vardes førstehold gik turen siden til Aarhus Fremad, og her har karrieren for alvor taget fart.

Peter Rask Jensen blev til sin egen store overraskelse kåret til årets profil i 2. division vest, og han har da også en stor aktie i, at klubben overvintrer på en fornem andenplads i 2. division vest. Bejlerne står imidlertid ikke i kø for at overtage den 22-årige komet.

- Der har faktisk ikke været nogen henvendelser i løbet af vinteren, siger Peter Rask Jensen til bold.dk.

Det gør ham dog ikke så meget. For han nyder livet i Aarhus Fremad, som han vil rykke op med.

- Skal jeg væk herfra, så skal det være et rigtig godt tilbud. Vi har et fantastisk sammenhold i truppen. Klubben har jo været i økonomiske problemer, men folkene bag klubben har gjort et rigtig godt stykke arbejde, og vi spillere er stærkt opsatte på at holde sammen og hjælpe hinanden, siger Peter Rask Jensen.

Han understreger dog, at hans ambitioner er vokset i takt med hæderen og de fremragende præstationer for Aarhus Fremad.

- Jeg håber virkelig, vi rykker op. Men jeg synes, det er grotesk, at vi kan risikere at vinde vores række og så alligevel undgå at rykke op, slutter han.

En førsteplads i 2. division vest vil sikre to playoffkampe mod etteren fra øst-rækken om en billet til 1. division.

houlind@bold.dk

Se alle kampe fra Europa League Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Søren Houlind
Torsdag 21. februar
Onsdag 20. februar