Luk

31 klubber på CV´et: Abreu stopper karrieren

| Uruguay | 3 kommentarer

Infoboks

44-årige Sebastian Abreu har valgt at lægge støvlerne på hylden efter 26 år på topplan, hvor han nåede forbi hele 31 klubber.

Mange fodboldromantikere har en stor kærlighed overfor spillere, der viger hele sit liv til en enkelt klub, men i den modsatte ende af skalaen har vi så en spiller som Sebastian Abreu, og han har i den grad haft pakket kufferten og rejst rundt i hele verden.

Hele 31 forskelige klubber har uruguayaneren spillet for gennem sin karriere, der startede tilbage i 1995 for Defensor. Året efter skiftede han videre til San Lorenzo, og så var rejsen begyndt.

I løbet af 26 år nåede han blandt andet forbi Deportivo La Coruna, Gremio, River Plate, Beitar Jerusalem og Real Sociedad, men nu er det hele slut.

Abreu har nemlig valgt i en alder af 44 år at lægge støvlerne på hylden, fortæller han til ESPN.

- Efter 26 år er det slut. Jeg er selvfølgelig sikker på denne beslutning, da jeg har indset, at det er det rette tidspunkt. Jeg er sikker på, at det er sådan her, det skal være, da holdet klarer det godt. Det er derfor det rigtige tidspunkt, udtaler Sebastian Abreu.

44-årige Sebastian Abreus sidste klub blev SUD America Montevideo hjemme i Uruguay.


Af Raymund Nelausen

3 kommentarer

Ajungsled 01:01          
Alle andre nyheder end dem der omhandler Christian Eriksen er pisse ligegyldige idag.. god bedring Christian!!
beringer 01:22          
Alle andre nyheder end dem der omhandler Christian Eriksen er pisse ligegyldige idag.. god bedring Christian!!
Sikke noget dumt at sige...

Så Danmark bliver angrebet af russiske jagerfly der bomber Bornholm sønder og sammen, og det ville intet betyde, fordi det ikke omhandlede Christian Eriksen?

Det der skete med CE i aften var tragisk, og man kan kun håbe for det bedste fremadrettet..., men selvom at det virker som et tomrum og et vakuum, så er verden altså ikke gået helt i stå..., og jeg tvivler meget på at CE vil have at verden går i stå, og ikke hylder resten af fodboldverden, for de ting der sker derude...

Ja det er vigtigt at hylde, håbe for og bede for CE, men at sige at INTET andet betyder noget, er sgu at negligere alt det han står for...

Han har om nogen vist at han sætter andre højest, og at han ikke vil have at det hele handler om ham..., jeg tror faktisk blot at han og familien ønsker ro, til at finde ud af hvad der skal ske fremadrettet..., og jeg tror ikke han vil synes at hans "episode" (tragedie) skal overskygge resten af EM, eller fodboldverden, som han har dedikeret sit liv til.
BlomPoters 02:00          
Alle andre nyheder end dem der omhandler Christian Eriksen er pisse ligegyldige idag.. god bedring Christian!!
Du kaaaaan jo bare lade være med at læse dem, hvis de er ligegyldige.
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli