Edinson Cavani er ikke overrasket over, at han kan holde sig på topniveau. Erfaring er vigtig, mener han.
Manchester United hentede i sommer 33-årige Edinson Cavani på en fri transfer, og uruguayaneren har i en rotationsrolle været en gevinst for den engelske storklub.
Cavani har nettet fem gange for United, og hans mål har blandt andet sikret en sejr over Southampton for Premier Leagues førerhold.
At Cavani fortsat kan gøre sig gældende på første klasse, overrasker ikke hovedpersonen selv.
- Jeg mener, erfaring spiller en vigtig rolle. Selvom der er mange unge spillere, som er meget talentfulde, så handler det i fodbold ikke om bare at have to-tre gode kampe.
- Det handler om kontinuitet, og det kræver en stor selvdisciplin at have kontinuitet. Modenhed hjælper med at ramme det rigtige niveau, så man kan være med, hvor det er sjovt, siger Cavani til United Review.
Cavani kom senest på tavlen i onsdags, da United slog Fulham 2-1.
3 kommentarer
I United-tråden skrives der en del omkring mentalitet og her tror jeg Cavani er et ret fint match. En type, der har vundet en del trofæer og er vant til at være med i toppen, som samtidigt virker meget professionel. Det gavner de fleste omklædningsrum, tænker jeg.