Luk

34-årig amerikaner vil redde Rooney & co.

| Championship | 1 kommentar

Infoboks

Bristol City - Derby
Championship (04/12)
Oddset 2,45 3,15 2,90
bet365 2,37 3,40 2,80

Den amerikanske forretningsmand Chris Kirchner melder sig nu på banen som potentiel køber af kriseramte Derby.

Derby er i økonomisk ruin og sat under administration, hvilket allerede har kostet Wayne Rooneys tropper en straf på 12 minuspoint i The Championship.

Nu er der dog sjældent gode nyheder for Derby, da den amerikanske forretningsmand Chris Kirchner står klar til at overtage hele baduljen.

34-årige Kirchner har opbygget sin formue i logistikbranchen, og nu er han klar til at smide knaster efter den traditionsrige midtengelske klub.

- Vi kender ikke hinanden, men vi har to ting tilfælles; Vores kærlighed til fodbold og vores ønske om at se Derby blive genrejst som den stolte klub, det er, skriver Kirchner i en meddelelse rettet mod Derbys fans ifølge Sky Sports.

Derby har i en årrække været ejet af den lokale forretningsmand Mel Morris, som altså tidligere på efteråret kastede håndklædet i ringen og lod klubben overgå til administratorerne.
 


Af Casper Baunsgaard

1 kommentar

kimjen 23:45          
Vi krydser fingre.
Mandag 29. november