Luk

35-årige Cazorla om EM: Havde afskrevet det

| La Liga | 5 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Villarreal
La Liga (23/02)
bet365 1,65 3,75 5,50
NordicBet 1,69 3,70 5,45
Oddset 1,67 3,65 5,50

Villarreal-profilen Santi Cazorla drømmer om EM med Spanien, men han bliver ikke skuffet, hvis han ikke kommer med.

Man kan roligt sige, at Santi Cazorla er blevet genfødt som fodboldspiller efter sit skifte til Villarreal i sommeren 2018.

Den 35-årige midtbanespiller var igennem et langt skadeshelvede i Arsenal og balancerede på kanten af et karrierestop - men siden sit skifte til Villarreal har han imponeret stort.

Han er sågar også blevet udtaget til Spaniens landshold igen, og nu drømmer han om en plads i EM-truppen til sommer.

- Jeg vil ikke blive skuffet, for jeg kender min alder og de spillere, der ellers er der. Men ja, jeg er spændt, når jeg tænker på, at jeg kunne være med, siger Cazorla til AS.

- Jeg havde afskrevet det, da jeg vendte tilbage. Selv den dag hvor jeg blev udtaget vidste jeg, at det var en belønning, og jeg havde ikke for høje forventninger til at blive i truppen.

- Men jeg er blevet ved med at spille i Villarreal, og landstrænerne har tiltro til mig, og det gør mig glad, siger Cazorla.

Santi Cazorla har i 25 kampe scoret 12 mål og assisteret seks gange for Villarreal i denne sæson.


Af Sara Margren
Fredag 21. februar
Torsdag 20. februar