For et par uger siden rundede offensivspilleren Kim Aabech 36 år, men han er ikke færdig med fodbold på højt niveau endnu.
Den tidligere Lyngby-, AGF- og FC Nordsjælland-spiller har således forlænget med Hvidovre.
- Jeg har haft to rigtig gode år i klubben, så det var næsten en selvfølge at fortsætte, selvom der faktisk var andre inde over, siger Aabech til Hvidovre Avis og fortsætter:
- Sidste sæson nåede vi jo vores målsætning, men vi kan også se at hvis vi lægger lidt på de forskellige steder, kan vi sagtens ende højere oppe. Så håbet er at klubben har som målsætning, at vi skal op i top seks i kommende sæson.
Hvidovre og Aabech har lavet en aftale, der gælder til udgangen af 2019. Veteranen har lavet 27 mål i 62 kampe for klubben.



Hvidovre IF





























