Luk

368 stadions besøgt: Det er en besættelse

| bold.nyt | 25 kommentarer
368 stadions besøgt: Det er en besættelse
Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Nicolai Bryde Nielsen er groundhopper og jagter wow-oplevelser på stadions i hele verden. Indtil videre har han besøgt 368 stadions i 51 lande, og passionen er livsnødvendig for ham.

Årets julekalender på bold.dk handler om ildsjæle i alle afkroge af fodboldens verden. Vi taler med Danmarks ældste fodboldspiller, Serie 3-maskotten 'Felle', landsholdets trofaste kok og mange flere frem mod juleaften.

Bag årets anden kalenderlåge finder vi 37-årige Nicolai Bryde Nielsen, som er groundhopper.

Groundhopping går ud på at besøge så mange stadions som muligt, og her kan Nicolai krydse lidt flere af end den gængse fodboldfan.

Han har set over 1.600 kampe live, været på 368 forskellige stadions i 51 forskellige lande, men det er ikke med en velspillet fodboldkamp for øje.

Det er for at opleve kulturen, stadion og historien frem for de 22 spillere på banen.

- Man jagter de unikke, ekstraordinære 'wow'-oplevelser. Hvorfor rejser folk til den anden side af jorden eller rejser rundt i Afrika? Det er jo for at opleve en anden kultur, og det er det, fodbold også kan, forklarer han.

- Jeg har det sådan lidt, at den gode fodbold kan jeg se i fjernsynet, og jeg har selvfølgelig også været på Anfield, Camp Nou og alle de store steder.

- Men hos de store klubber, er al fokus efterhånden på milliarderne på banen, og der kan man ikke rigtig mærke kulturen eller lokalbefolkningen. 

- Der er kæmpe forskel på at stå på et stadion i Danmark, Østeuropa, Sydamerika eller Afrika. Fodbolden er selvfølgelig omdrejningspunktet, og jeg elsker også at se en god fodboldkamp, men det er alle de indtryk, man får, der driver mig.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai havde syv timer at fordrive i Paris, så han tog naturligvis til Red Star FC, som ligger i tredjebedste række i Frankrig. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Gik i pausen på Old Trafford
Premier League er én af verdens mest populære ligaer, men for Nicolai Bryde Nielsen er den rimelig uinteressant.

Groundhopperen mener, at de øverste rækker er blevet for turistet, og han forlod da også Old Trafford i pausen, fordi han var skuffet over oplevelsen.

- Det var virkelig skuffende. Vi sad oppe under taget omringet af asiatiske turister, der havde taget deres iPad med. Jeg kunne se banen, men slet ikke andet af stadion, og jeg var jo kommet for at opleve Old Trafford. 

- Så vi fire gutter kiggede på hinanden i pausen og sagde 'ej, det gider vi sgu ikke, det her', og så røg vi ud og så Trafford FC i den sjettebedste række i stedet. Det var til gengæld hyggeligt, og man kunne få en god kop fadøl, og folk var snakkesalige.

- Men jeg skal tilbage og opleve Old Trafford på den rigtige måde, for pladserne var sløje.

- England kan selvfølgelig noget i forhold til stadionoplevelser, men det handler bare generelt mere om tv-penge, lande der skal eje klubber og alt muligt andet, end hvad fodbold i bund og grund drejer sig om, siger Nicolai Bryde Nielsen.

Surrealistisk oplevelse i Peru
Old Trafford var altså en skuffelse for den rutinerede groundhopper, der til gengæld har tabt sit hjerte til Sydamerika.

Nicolai Bryde Nielsen rejste et halvt år rundt på kontinentet, hvor han kom forbi Argentina, Brasilien, Colombia, Peru, Bolivia og Chile, og én oplevelse står som den største i hans liv.

- I Peru havde jeg de laveste forventninger, men det var her, jeg fik den største oplevelse hos klubben FBC Melgar. De blev mestre for første gang i 75 år og slog 'de riges klub' Cienciano.

- Borgmesteren var inde på banen, og han erklærede helligdag dagen efter. Folk svømmede over voldgrave ind på banen. Det var helt sindssygt.

- Vi var på stadion klokken otte om morgenen, kampen var klokken 15, og det var en onsdag. Der var over 200.000 falske billetter i omløb, så de åbnede bare op for portene kvart i otte og lukkede i, da der var fyldt. Det var helt surrealistisk.

Artiklen fortsætter under billedet

FBC Melgar fejrer det historiske mesterskab. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Hvad er det, fodbold i Sydamerika kan?

- Det er passionen for fodbold og patriotismen for det lokale hold. Det er hele folks og familiers liv. Du bliver jo født ind i en fodboldfamilie, hvor bedsteforældrene tager ungerne med på langsiden, og så fædrene ned bag mål i bar overkrop.

- Man siger jo, at fodbold i Sydamerika er farligt, og det er det jo til dels også, for der er tit mange dødsfald.

- Men der er stadig masser af børn på stadion, og man ved godt, hvor sammenstødene kommer til at ske, og derfor stiller de mest fanatiske fans sig et bestemt sted, mens børnene sidder på langsiden.

- Nede foran tribunen er der malet fodboldbaner på betonen, så der løber børnene og leger under kampen. Når der bliver scoret, kommer der de her tilskuer-laviner, og første gang jeg så det, tænkte jeg 'åh nej, det her går galt'.

- Men så tager folk på den forreste række børnene op og sætter dem på skuldrene, mens lavinen er der, og så sætter de børnene ned igen, når det er slut.

- Jeg tror ikke, der er mange curlingforældre herhjemme, der ville tage deres børn med ind på de tribuner, men det fungerer altså bare i Sydamerika. Det er en del af kulturen, siger Nicolai med et grin.

- Fodbold handler ikke rigtig om økonomi her, men om fodbold for folket. Den er ikke blevet taget væk fra lokalbefolkningen, og der er stadig billige billetter.

Geder på stadion i Afrika
Nicolai Bryde Nielsen kan også tjekke Afrika af listen over kontinenter, han har set fodbold på.

Han har rejst rundt i Gambia, og det var en ret speciel oplevelse.

- Fodbolden var jo, som den var for 30 år siden; niveauet var usandsynligt dårligt, forklarer han.

- Når man skulle skiftes ind, skulle man op og aflevere en lap papir på dommerbordet. De kom gående med dommerbordet på ryggen, og der var geder på stadion.

- Jeg tror, det kostede to kroner at komme ind, selv på nationalstadionet. 50 øre ekstra, hvis du ville sidde på en plastikstol.

- Der var heller ikke så mange tilskuere, men nede bag mål var 'Bob Marley Corner', hvor alle de halvkriminelle sad og spillede om sorte penge og røg joints.

Artiklen fortsætter under billedet

Banjul Mini Stadium i Gambia er lidt andre forhold, end vi er vant til i Europa. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Mink kom i vejen for milepæl
Det er dog ikke kun i det store udland, at Nicolai ser fodbold - faktisk er han kun ét stadion fra at have besøgt samtlige danske arenaer i de tre bedste rækker.

Sparekassen Thy Arena i Thisted var på blokken for i år, men det fik corona-restriktioner lavet om på.

- Ja, der kom lige et par mink i vejen, så jeg mangler fortsat ét stadion i Danmark, siger Nicolai Bryde Nielsen, som har et par favoritstadions herhjemme.

- Hvis man udelukkende kommer for stemningen, er Parken og Brøndby Stadion jo de fedeste.

- Men hvis vi snakker fodboldkulturelt, er det stadigvæk fedt at besøge Fremad Amager, BK Frem eller Brønshøj. Der er på en måde en politisk agenda; det er venstrefløjen, som huserer på tribunerne, og det er meget sociale klubber.

- Der er en lang historie ude i Frem, hvor folk har oplevet mesterskaber, men også været med til at gå konkurs. Det er sjovt at besøge klubber som dem, som også er et slags levn fra fortiden og de tider, der har været.

I Jylland har Aarhus Fremad en stor stjerne hos Nicolai.

- Riisvangen skal man også besøge. Det er klart det bedste sted i Jylland. Stadion er utroligt charmerende, og fansene jo nærmest driver klubben.

- Det er lidt en kultklub, og de har stadigvæk uret bag mål, hvor den ældre herre skal ud og skifte skiltene, ligesom man gjorde i gamle dage.

- Generelt er det er altid fedt at besøge klubber med en stor historie. Det mærker man også på stadion, fordi man kan se, at folk er kommet der i generationer og af kærlighed til klubben, og så er det sgu ligegyldigt, hvordan det går sportsligt.

Fodbold-besættelse førte til corona-tur
For Nicolai Bryde Nielsen er det at tage til fodbold ikke bare en fritidsinteresse. Det er nok snarere en besættelse.

- Nogen vil kalde det en besættelse, andre vil sige passion. Det er en nødvendighed for mig. Det er det, jeg ser frem til, forklarer han.

Men hvordan er det muligt at lade fodbold fylde så meget i dit liv?

- Det har været et prioriteringsspørgsmål hele livet for mig. Selvfølgelig var det sværere som studerende, men jeg levede meget sparsomt, blandt andet for et madbudget på 100 kroner per uge, så jeg kunne komme ud og rejse.

- Jeg har ikke spist på dyre restauranter og gået i biografen, for alle penge er gået til fodboldrejser. Man kan komme langt for få penge, hvis man planlægger.

- Det vigtigste for mig har også været at finde et fleksibelt job, hvor jeg har en vis form for frihed, ikke at tjene mange penge.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai Bryde Nielsen til Racing Clubs hjemmekamp mod Gimnasia La Plata i Argentina. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Corona-tur til Tjekkiets 4. division
Corona-nedlukningen i foråret har været en hård omgang for de fleste, og det er også tilfældet for Nicolai, der bruger al sin fritid på at jagte sit fodboldfix.

Han sprang derfor på det første tog til Prag, den dag grænserne åbnede igen, og så stod den ellers på tjekkisk fodbold i den fjerdebedste række.

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg måtte rejse ind i Tjekkiet. Jeg tror, jeg var den første turist, der kom til Tjekkiet, for paskontrollen var overraskede over at se én fra Danmark på det tidspunkt.

- De første fire hoteller, jeg kom til, var lukkede, og der var ingen mennesker i byen. Det var vanvittigt at opleve, for der er jo normalt store mængder af folk.

Nicolai var dog langt fra den eneste, der havde fået ideen om at se fodbold i de lavere rækker i Tjekkiet.

- Mange tyske groundhoppere tog til Tjekkiet, fordi fodbolden var lukket i Tyskland. Så vi stod til en tjekkisk 4. divisionskamp, hvor der normalt er 50 mennesker, men her var der 300, og de 250 af dem var tyskere.

- Jeg sluttede i Litauen i slutningen af juli, og alle tyskerne var rykket med, så vi stod på en vindblæst mark og så litauisk 3. division. De lokale fattede ingenting af, hvad der foregik, for der var så mange mennesker.

Uvisheden om, hvornår han kan komme til fodbold igen, er skrækkelig for Nicolai.

- Førhen har jeg haft planlagt halvandet år ud i fremtiden med slutrunder og fodboldture, ligesom andre planlægger deres årlige sommerferie.

- I foråret var uvisheden om, hvornår man kom på stadion igen, rigtig hård. Det er lidt den samme tid, vi går ind i nu, hvor hele verden igen er lukket ned.

- Abstinenserne kan ikke helt blive stillet med noget andet. At se fodbold i tv er sgu ligegyldigt. Det hjælper ikke, siger Nicolai Bryde Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Nicolai har været med til hele 14 slutrunder, heraf fire VM, fem EM og fem U21-EM. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

Europæisk milepæl venter
Nicolai kan kun anbefale alle fodboldgale fans til at søge ud af de store byer for at få nogle af de store oplevelser.

- Der er ofte på stadion, man for alvor oplever lokalsamfundet og landenes kultur. Det er ikke inde på Strøget, hvor alle de store franchise-kæder ligger.

- Jeg har fuld forståelse for, at man gerne vil se sit yndlingshold, men som turist kan man få større oplevelser hos klubber, man ikke rigtig kender til i forvejen.

- Jeg tager tit på stadion en time inden kampstart for at få en fadøl og snakke med dem i ølkøen og ved siden af mig. Folk er altid ganske snakkesalige.

- Når man besøger de lidt mere krogede steder i verden, tænker fansene ofte 'hvad fanden laver du her?', og så bliver de ganske imponeret, når man har sat sig en lille smule ind i deres klub.

- Jeg bliver ofte inviteret med på barer og i klubhuse, for alle vil gerne fortælle om deres store kærlighed.

Nicolai har da også planen for 2021 klar, og han er klar til at tage af sted, så snart der bliver åbnet mere op landene imellem.

- Første mål er at få lukket alle divisionsstadions herhjemme, og så har jeg en lille drøm om at lukke Europa. Jeg mangler 12 lande, mener jeg. Det tager nok lidt mere end et år, men det er måske et toårigt projekt.

- Jeg håber, at min næste tur bliver U21-slutrunden til marts. Jeg tror ikke på, det bliver muligt med nogen fodboldtur inden da.

- Men så snart et land åbner op for tribunerne, vil jeg da kigge på det. Om det så er Moldova, er det afsti afsted, siger Nicolai Bryde Nielsen med et grin.

Nicolai Bryde Nielsen har været med til 14 slutrunder - fire VM, fem EM og fem U21-EM.

Du kan læse mere fra Nicolais fodboldeventyr på hans blog HER.


Nicolai på Daugava Stadion i Letlands hovedstad Riga. Foto: Nicolai Bryde Nielsen

 


Af Sara Margren

25 kommentarer

TR1986 07:37          
Respekt herfra
kimjen 07:46          
God tur til Thisted Nicolai.
Sidst jeg var der, prøvede de lokale at lokke med et medlemskab af golfklubben !
Jeg forklarede, at jeg fra København, men det var ikke noget problem, mente de gråsprængte golfentusiaster, de kunne også skaffe et " billigt " sommerhus i området !
Prøv at tage turen forbi Harboøre Stadion.
Det er Vesterhavs kult i verdensklasse !
Farmand76 07:47          
Hold kæft hvor er det cool :) Tak bold, for at redde min morgen. Og selvfølgelig respekt til dig Nicolai!
NiPutoCaso 07:48          
Jaja.... Hvis man havde pengene.
Docmartensen 07:59          
Fandme stærkt Nicolai, respekt!
Slettet(431413210501) 08:00          
Jaja.... Hvis man havde pengene.
Det er vel et spørgsmål om prioritering? Det kan være han lever i ét værelses, aldrig går i byen og aldrig på restaurant, for at få mulighed for at få disse oplevelser? Jeg har en veninde siden hun var 20 år (er 38 år idag), som arbejder igennem 6 måneder, lever af ingenting og så rejser hun 6 måneder om året. Så det kommer helt sikkert an på, hvor meget man prioritere at få disse oplevelser kontra have sit "normale" liv.

Jeg plejer selv, at tage på stadions når jeg er ude at rejse. Det har blandt andet bragt mig ind og se River plates vs Boca juniors, hvilket en af de største fodboldoplevelser jeg nogensinde har haft. Jeg er dog ikke I nærheden af 368 stadions :)
mimsdk 08:04          
God artikel!
Tirsdag 19. januar