Luk

38-årig Chievo-legende skurk i Verona-derby

| Coppa Italia | 0 kommentarer

Infoboks

Chievo - Verona 5-6
Coppa Italia
8' 1-0 Sergio Pellissier
34' 1-1 Mohamed Fares
Sassuolo - Bari 2-1
Coppa Italia
34' 1-0 Diego Falcinelli
64' 1-1 Nene
90' 2-1 Matteo Politano

Klublegenden Sergio Pellissier scorede i ordinær tid, men misbrugte også et straffespark, da Chievo tabte til Verona i Coppa Italia efter 1-1 og straffesparkskonkurrence.

For godt en måned siden slog Chievo lokalrivalerne Verona med 3-2 i Serie A, og onsdag aften dystede mandskaberne igen - denne gang i Coppa Italias fjerde runde.

Chievo kom foran allerede efter otte minutter, da den 38-årige angrebsveteran Sergio Pellissier tog et højt indlæg til sig og bragte de flyvende æsler i front med 1-0 med en kølig aktion.

Efter 34 minutter havde Chievo egentligt brudt et Verona-angreb, men midtbanespilleren Luca Garritano valgte at drible lidt rundt i eget felt, og det udnyttede Mohamed Fares til at erobre bolden og sparke balance i regnskabet.

1-1 holdt også ordinær og forlænget spilletid ud, og dermed skulle derbyet afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Her svigtede skarpheden den ellers bundrutinerede Pellissier, der misbrugte som den eneste, hvilket tillod Verona at trække det længste strå.

Verona møder nu på udebane Milan i ottendedelsfinalerne midt i december.

I dagens tidlige opgør slog Sassuolo Serie B’s førerhold Bari med 2-1. De møder Atalanta på udebane i sin ottendedelsfinale.


Af Mikael Blond
Lørdag 24. oktober
Fredag 23. oktober