4 Afbud til U20-landsholdets tur til Qatar
2004-01-08 11:52:10
Foto:

4 Afbud til U20-landsholdets tur til Qatar

U20-landsholdet har fået afbud fra Sebastian Svard, Kevin Stuhr-Ellegaard, Martin Pedersen og Simon Poulsen til træningsturen til Qatar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Flemming Serritslev har været tvunget til at foretage fire ændringer i sin trup til den stærkt besatte træningsturnering, som starter i næste uge i Golf-staten. HFK Sønderjyllands Simon Busk Poulsen og AaBs Martin Pedersen er begge blevet skadede, mens afbudene fra Svard og Ellegaard på sin vis er mere positive.

- Kevin Stuhr Ellegaard og Sebastian Svard er heldigvis tæt på 1. holdet i henholdsvis Manchester City og Stoke City, hvorfor klubberne har ønsket at beholde dem i England. På længere sigt er det en fordel for det kommende U/21-landshold, at vore spillere opnår spilletid på så højt et niveau som muligt, selvom jeg gerne havde haft begge spillere til rådighed i Qatar, forklarer landstræner Serritslev.

Som erstatning for de fire afbud har Serritslev udtaget Brøndbys Thomas Hansen, FC Nordsjællands Anders Alding, OBs Anders Lindegaard og Frems Søren Weibel.

Danmark spiller i Qatar imod Japan, Qatar og Norge, før der i den efterfølgende uge er mulighed for at spille med i semifinaler og finale imod nogle af turneringens øvrige deltagere - Marokko, Egypten, Schweiz, Paraguay og Sydkorea - hvis de danske talenter altså skaffer de fornødne resultater i de indledende kampe.

Danmarks U20-trup ser herefter således ud:

Målmænd: Anders Lindegaard (OB), Theis Rasmussen (B93)
Forsvar: Daniel Agger og Thomas Hansen (begge Brøndby), Leon Andreasen (AGF), Nicolai Høgh og Frank Hansen (begge Esbjerg), Thomas G. Christensen (AB), Steffen Kielstrup (Vejle)
Midtbane: Martin Bergvold (FC København), Jacob Sørensen, Kasper Risgaard og Rasmus Würtz (alle AaB), Jonas Kamper (Brøndby), Jacob Poulsen (Esbjerg), Anders Alding (FC Nordsjælland)
Angreb: Simon Bræmer (AaB), Michael Krohn Dehli (Ajax Amsterdam), Olcay Senoglu (FC Nordsjælland), Søren Weibel (Frem)

Annonce
Annonce
Annonce