Den skotske angriber Kenny Miller har i en alder af 40 år annonceret, at han stopper sin karriere.
Kenny Miller har været aktiv siden midten af 1990'erne, men nu er det slut.
Den skotske angriber meddeler ifølge Sky Sports, at han stopper karrieren i en alder af 40 år.
Miller startede karrieren i Hibernian og nåede at spille for flere forskellige skotske klubber, heriblandt Celtic og Rangers, som han repræsenterede over tre omgange.
Miller nåede også at spille for Wolverhampton og Cardiff, tyrkiske Bursaspor og amerikanske Vancouver Whitecaps.
Han spillede senest i skotske Partick Thistle, hvor hans kontrakt blev ophævet i januar.
Miller nåede blandt andet at vinde fem skotske mesterskaber, to med Celtic og tre med Rangers.
Han spillede 265 kampe for Rangers, 172 kampe for Wolverhampton, mens det blev til 38 optrædener for Celtic.
Det blev til 196 kampe og 77 i den bedste skotske række, 122 kampe og 39 mål i den engelske Championship og seks scoringer i 55 kampe i den engelske Premier League.
Han spillede desuden 70 landskampe for Skotland, hvor det blev til 18 mål. Han debuterede for Skotland i april 2001 og spillede sin sidste landskamp i august 2013. Her scorede han i 2-3-nederlaget til England.
2 kommentarer
Det plejer man vist
En legende er for mig, en spiller der vil blive husket om 50år.
Nu er jeg ikke skotte men tænker ikke at han vil blive husket som andet end en god spiller.
Han er jo ikke som Colin hendry eller Andy Goram.
Men det er jo kun min definition, syntes bare at det ord(legende) bliver brugt utroligt meget om alt og alle. Det mister jo sin værdi hvis vi sløser med det!