266.259 tilskuere besøgte i foråret danske stadions i 3F Superligaen og 1. division, efter Superligaordningen var blevet genindført, og heraf er der kun registreret 60 smittetilfælde med coronavirus.
Det viser en ny evaluering af ordningen i perioden 21. april til 28. maj i år, som Divisionsforeningen bringer. Heri lyder konklusionerne blandt andet.
- Ud af 266.259 tilskuere i 170 kampe blev der efterfølgende fundet 60 smittede - tal opgjort af Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Forekomsten af deltagende tilskuere som var smittet, da de deltog, var meget lav: 0,02% svarende til 0,35 pr. kamp.
- Meget få blev smittet til fodboldkamp: Antallet af tilskuere, som blev smittet til fodboldkampene, var mellem 0,01 – 0,03 pr. fodboldkamp.
- Ingen Superspredningsbegivenheder blev observeret: Overordnet beskriver data fra første del af perioden et kontakttal pr smittet tilskuer på mellem 0,06 – 0,18, hvilket antyder, at der ikke har foregået superspredning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fodboldkampene havde få nære kontakter: Antallet af nære kontakter pr. smittet tilskuer var 17.
- Meget få nære kontakter blev smittet: Andelen af nære kontakter, som blev smittet, var mellem 0,4 – 1,3 %.
Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, satser på snart at få fyldte stadions igen.
- Evalueringen viser tydeligt, at med coronapas, faste pladser og en kontrolleret tilskuerrejse, så er det efter mening forsvarligt at fjerne afstandskrav og sektionering.
- Med tanke på det støt stigende antal vaccinerede så vil det faktuelle grundlag for udendørs arrangementer under en revideret Superligaordning uden afstandskrav og krav om sektionering blive yderligere styrket.
- Vi håber selvfølgelig på en fuldstændig genåbning hurtigst muligt, så vi kan være klar, når vores turneringer begynder igen midt i juli, siger Claus Thomsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga























