Luk

72-årige Marcello Lippi siger endegyldigt stop

| bold.nyt | 1 kommentar

Infoboks

Marcello Lippi vil ikke udelukke et job i fodboldverdenen, men det er slut med at være cheftræner for den 72-årige italiener. 

Han førte Italien til et verdensmesterskab i 2006, hvor Frankrig blev besejret i finalen efter straffesparkskonkurrence. 

Han stod i spidsen for et meget succesfuldt Juventus-mandskab i 90'erne og starten af 00'erne - kun afbrudt af en kortere periode i Inter. 

Hos Juventus vandt han blandt andet fem italienske mesterskaber og en Champions League-titel. 

Men landstrænerjobbet hos Kina bliver det sidste for Marcello Lippi, der har valgt at sige endegyldigt stop for karrieren som træner. 

Det fortæller han i et interview med Radio Sportiva. 

- Jeg er endegyldigt færdig med trænerjobbet. Sådan er det, det er slut. Måske kan jeg være brugbar i andre roller. Lad os se på det. Men det bliver tidligst til foråret, siger 72-årige Marcello Lippi. 

Den rutinerede italienske træner startede sin trænerkarriere hos Sampdorias U19-hold i 1982. 


Af Andreas Roesen

1 kommentar

Ruben Sosa 19:58          
Han kan vel blive en ok caretaker, når de fyrer Pirlo.
Fredag 27. november
Torsdag 26. november