Luk

8. dec: Viggo J. og spøgelsesbold i Estland

| Estland | 1 kommentar

Infoboks

Hver dag frem mod jul vil bold.dk bringe en historie om en dansker på eventyr i udlandet. Denne gang med Viggo Jensen og nationalgale estere, der er ligeglade med klubfodbolden.

Viggo Jensen har prøvet en hel del i Danmark, så da det estiske fodboldforbund i 2007 stod klar med et tilbud til ham om at blive landstræner i et halvt år, var han ikke i tvivl om, at der skulle takkes ja til udfordringen i et fodboldland, som han ikke kendte meget til.

- Det var egentlig meningen, at jeg skulle arbejde for Esbjerg i den periode, og jeg havde en aftale med dem klar til underskrift, men det andet lød så spændende, at jeg hoppede på. Den første kamp i OB’s Europa Cup-eventyr tilbage i 1994 var mod Flora Tallinn, og det var egentlig det kendskab, jeg havde til estisk fodbold, da jeg takkede ja, siger Viggo Jensen til bold.dk.

-Af samme årsag var mit kendskab til spillerne relativt begrænset, men da der ikke er mange spillere at vælge imellem, var jeg rimelig opdateret på de spillere, der dels var i Estland og i de udenlandske klubber, fortsætter Viggo Jensen, hvis største stjerne på holdet nok var den tidligere AaB-angriber Andres Oper.

- I forhold til niveauet er ambitionerne rimelig høje i Estland. Man har en forventning om, at man kan lave et resultat mod England, selv på Wembley, og det har jeg det egentlig fint med. Vi tabte godt nok med 0-3 til England, men så vidt jeg husker, vandt vi da hjørnesparksstatistikken, siger Viggo Jensen med et grin.

Som estisk landstræner stiftede Viggo Jensen også bekendtskab med den estiske befolkning. Han kom til landet med et fint træner-cv, men det var bestemt ikke noget, esterne tog den store notits af.

- Snakker man om, at finnerne er et reserveret folkefærd, så er esterne det endnu mere. Jeg tror, jeg blev tiltalt to eller tre gange på gaden i den tid, jeg var der. Man mærkede ikke engang, at folk kiggede efter en. Bevæger jeg mig uden for en dør i Danmark, så bliver jeg tiltalt to til tre gange om dagen, og det illustrerer vel meget godt forskellen.

I det hele taget bliver estiske fodboldspillere ikke behandlet som helte. Klubfodbolden har stort set ingen interesse i landet, hvor Viggo Jensen flere gange følte sig temmelig alene, når han så på emner til landsholdet.

- Der var fire fuldtidsprofessionelle hold, da jeg var der. Hvis ikke Flora Tallinn deltog, så kom der stort set ikke nogen mennesker til kampene. Det var helt spøgelsesagtigt nogle gange med 50 tilskuere på lægterne. Klubfodbolden har så lavt et niveau derovre, og det er naturligvis et problem. Det hele er baseret på at få spillere til udlandet.

Mens klubfodbolden altså ikke har høj prioritet, så forholder det sig anderledes med landsholdet. Her får de esterne nemlig mulighed for at vise sig frem.

- Esterne er et folk, der virkelig plejer det nationale. Fodbolden rangerer ikke specielt højt i det daglige, men selve landsholdet er stort for dem. Det er nationalfølelsen, der driver landsholdet frem, og det gør også, at man er i stand til at præstere over niveau, lyder det fra Viggo Jensen, der dog heller ikke blev hyldet som landstræner på hjemmebanen.

- De plejer det nationale. Det er større end fodbolden, og det er derfor, at landsholdet er interessant for dem. Vi spillede en kamp nede i Makedonien, hvor vi næsten følte os på hjemmebane. Der kan sagtens være mellem 500 og 1000 estere, der tager med og ser landsholdet på udebane.

Selvom Viggo Jensen oplevede et par uheldige episoder i sin tid som estisk landstræner, så fortryder han på ingen måde, at han sagde ja.

- Pengene var små, og vi kunne godt opleve at skulle skifte fly fire eller fem gange i forbindelse med en kamp, ligesom vi også har oplevet at skulle rejse tilbage i forskellige grupper. Det måtte den optimale forberedelse nogle gange lide under.

- Men det har ikke været en oplevelse, jeg ville have været foruden. Det har været fantastisk for mig at opleve sådan et land.

Som spiller har Viggo Jensen gjort sig i tysk fodbold, mens han som træner også har været tilknyttet Malmö. Han har aldrig set sig selv som en eventyrer, men han har mod på at prøve kræfter med udlandet endnu en gang, hvis det rette tilbud skulle dukke op.

- Jeg har ikke været træner i FCK eller Brøndby eller landstræner i Danmark. Men ellers har jeg i princippet oplevet det jeg kunne i dansk fodbold. Bare i min tid i Malmö knyttede jeg en masse venskaber, ligesom jeg lærte en masse ting som træner. Blandt andet om mentalitetsforskelle mellem danskere og svenskere. Der er meget større forskelle, end man lige skulle tro.

Viggo Jensen, der blandt andet har været U21-landstræner, cheftræner i Silkeborg, Viborg, FC Fyn og Svendborg, fungerer i dag som chefscout i OB, hvis førstehold han også tidligere har haft ansvaret for.

Læs med i morgen, når vi igen snakker med en fodboldpersonlighed, der har været eller er på eventyr i det mere fodbold-eksotiske udland.


Af Søren Houlind
Torsdag 28. oktober
Onsdag 27. oktober