LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Ny AGF'er: Det har været et sjovt døgn

| Superligaen | 0 kommentarer
Ny AGF'er: Det har været et sjovt døgn
Foto: AGF

Infoboks

AGF - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (24/02)
bet365 4,50 3,75 1,72
NordicBet 4,40 3,70 1,82
Oddset 4,60 3,75 1,77
Stream Vendsyssel – AGF på Eurosport Player
Advertisement
Efter kontraktudløb i AC Horsens ser Frederik Møller frem til et spændende projekt i 'Smilets By'.

Frederik Møller blev tidligere på dagen præsenteret som ny mand i AGF-trøjen, hvor det også blev til spilletid i træningskampen mod Hobro. Forsvarsspilleren betegner det sidste døgn som begivenhedsrigt og glæder sig til fremtiden under en gammel bekendt.

- Det har været sjove 24 timer. Jeg vidste allerede godt i går aftes, at jeg skulle ud og færdiggøre lægetjekket og skrive under, men det var fedt også lige at få rørt benene lidt.

- Efter de snakke jeg har haft med ‘PC’ og med Glen, så var jeg slet ikke i tvivl om, at det projekt var noget for mig. Jeg ved jo hvordan Glen gerne vil spille fodbold og hvordan hans stil er, og der føler han så, at jeg passer godt ind, siger Møller til bold.dk.

Møller fik ikke forlænget aftalen med AC Horsens denne sommer, og oplevede derfor for første gang i karrieren at stå uden arbejdsgiver. En speciel situation, men forsvarsspilleren tror at det tabte på træningsbanen hurtigt kan indhentes.

- Jeg tænker ikke så meget over, hvad der skete i Horsens. Da jeg hørte AGF var interesseret, så var der ikke den store tvivl fra min side af. Der har været en række henvendelser fra ind- og udland, både løst og fast. Det har været en speciel situation for mig, da det var første gang i min seniorkarriere, at jeg oplevede at have kontraktudløb og dermed en usikker fremtid.

- Jeg har fået lov til at træne med i FC Midtjylland, så grundformen er der. Nu er det mere de højintense løb, touchet på bolden og timingen i spillet, som lige skal tilbage, siger han til bold.dk.

Frederik Møller fik 34 kampe for AC Horsens i forrige sæson og har skrevet tre år med århusianerne.

bold@bold.dk.

Stream Vendsyssel – AGF på Eurosport Player
Advertisement

Af Kenneth Hansen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar