LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Heintze fik sit 9. mesterskab med PSV

| bold.nyt | kommentarer
Heintze fik sit 9. mesterskab med PSV
Danskerklubben PSV Eindhoven vandt sit 17. hollandske mesterskab efter 0-0 på udebane mod Groningen.

PSV skulle blot have et point i sidste spillerunde for at fravriste Ajax tronen som hollandsk mester, og da danskerklubben holdt nullet i Groningen, så kunne Jan Heintze, Kasper Bøgelund og Dennis Rommedahl lade champagnepropperne sprænge for at fejre klubbens 17.mesterskab. Heintze kiggede på fra sidelinien, mens både Bøgelund og Rommedahl var med fra start.

Som bold.dk skrev tirsdag blev det Jan Heintzes 9.titel i Holland og dermed slutter den 40-årige dansker karrieren med at tangere legenden Johan Cruyffs rekord på 9 hollandske mesterskaber.

Ajax gjorde ellers sit til at genvinde titlen, da Amsterdam-klubben vandt 3-0. Der var inden dagens kamp tre point og syv måls forskel på mesterskabsrivalerne. Men Ajax måtte nøjes med andenpladsen, der giver adgang til kvalifikationen til efterårets Champions League

Den tidligere danske landsholdspiller Marc Nygaard scorede en enkelt gang for Excelsior. Det hjalp dog ikke meget, da hjemmeholdet AZ 67 scorede fire gange og vandt 4-1. Excelsior sluttede næstsidst og skal spille kvalifikationskampe om og at blive i den hollandske Æresdivision.

FC Zwolle skal også spille kval-kampe om at blive i den bedste række, mens bundproppen De Graafschap rykker direkte ud.

Feyenoord, Breda og Nijmegen kvalificerede sig til UEFA-Cuppen.


Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nils Johansen
Lørdag 16. februar
Fredag 15. februar